Mikrometeoritter: Smukke fotos zoomer ind på støv fra rummet

Du har sikkert hørt om meteoritter: Klippestykker og sten fra rummet, som kommer susende ned gennem vores atmosfære og lander som småsten på Jorden.

Meteoritter har længe været eftertragtede blandt forskere, fordi de giver os mulighed for direkte at studere materiale fra rummet.

Men i de senere år har flere forskere også kastet sig over en nyere og mindre gren af forskningen: mikrometeoritter.

Mikrometeoritterne er i virkeligheden blot bittesmå meteoritter – mindre end bredden af et menneskehår. Men fordi de kan findes i hobetal på Jorden, kan de give os nye brikker i vores forståelse af Solsystemet og vores egen planet, Jorden, mener mikrometeorit-entusiast Jon Larsen.

»Mikrometeoritterne er utroligt smukke. De stammer helt tilbage fra de tidlige faser af Solsystemets historie, så det er nogle meget eksotiske støvkorn, som vi kan lære en masse af at studere,« siger norske Jon Larsen, som er gæsteforsker ved Universitetet i Oslo og leder af mikrometeorit-projektet ’Project Stardust’.

Han har ifølge eget udsagn fundet flere end 3.500 mikrometeoritter rundtomkring i verden og fået udstillet billeder af de små støvkorn fra verdensrummet på kunstmuseer i Berlin, New York og Oslo.

Du kan se et udpluk af billederne i denne artikel.

Byggesten til liv

På Imperial College London er seniorforsker Matthew Genge enig i, at mikrometeoritter rummer nye brikker til det kæmpestore puslespil, som beskriver Solsystemets og Jordens historie.

Han påpeger blandt andet, at støvkornene fra rummet ofte indeholder spor fra vand og organiske molekyler såsom aminosyrer og fedtstoffer – kort sagt en række af livets vigtigste byggesten.

»Når livets byggesten findes i både meteoritter og i støv fra rummet, er det nye spor til spørgsmålet om, hvorvidt livets byggesten måske kan være rejst ned til Jorden fra rummet. Og det spændende er, at hvis sådanne støvkorn er almindelige rundtomkring i universet, kan livets byggesten potentielt også have regnet ned på andre planeter,« siger Matthew Genge, som blandt andet forsker i mikrometeoritter.

»Og det giver os pludselig nye brikker til at besvare et af livets helt store spørgsmål: Er vi alene i Universet?«

Oldgammelt støv

Både meteoritter og mikrometeoritter rummer stof, som stammer fra de tidlige faser af vores solsystems historie.

Det ældste materiale har man fundet i meteoritter, men de bittesmå mikrometeoritter er også godt oppe i alderen og har eksisteret længe før mennesker, dinosaurer og det første liv på Jorden.

»Når du står med mikrometeoritter og meteoritter i hånden, ser du typisk på noget, som er omkring 4,5 milliarder år gammelt. De ældste sten, som stammer fra Jorden, er omkring 3,8 milliarder år gamle. Så støvet fra rummet er betydeligt ældre,« siger Matthew Genge.

Men hvor kommer mikrometeoritterne så fra?

Spændende rumrejse

Ifølge forskerne kan de små støvkorn formentlig have flere forskellige – og spændende – rejsehistorier at fortælle. En del af støvet stammer formentlig fra kometer; mindre himmellegemer, som er fyldt med is og støv.

»De fleste modeller peger på, at størstedelen af mikrometeoritterne kommer fra et område af Solsystemet, hvor kometerne er blevet skabt. Så det er formentlig små partikler, som kommer fra kometer, og det er virkelig spændende, for vi ved ikke så meget om kometer, og vi har aldrig haft fingrene i prøver fra kometer,« siger meteoritforsker og professor Martin Bizzarro fra Center for Stjerne- og Planetdannelse ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at de fleste meteoritter – altså mikrometeoritternes større fætre – derimod er små klippestykker, som engang for længe siden er brækket af asteroider, et sted ude i asteroidebæltet mellem Jupiter og Mars.

Rester af stjerneskud

Når meteoritterne suser ned gennem vores atmosfære, skabes der så meget varme, at de ’brænder’ – det ser vi som stjerneskud på Jorden.

Mikrometeoritter kan dermed også være rester af brændte meteoritter, forklarer meteoritforsker Henning Haack.

»Når en meteorit falder ned på Jorden, håber sådan nogle som mig, at den overlever og ikke smelter fuldstændig op. Undervejs kan der også flyve små smeltedråber af, som vi kan finde som mikrometeoritter på Jorden,« siger Henning Haack, som forsker i meteoritter ved Maine Mineral and Gem Museum og Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø.

Med andre ord kan mikrometeoritter altså potentielt stamme fra både kometer og asteroider eller fra det kosmiske støv, som flyder rundt i Solsystemet. Og i ekstremt sjældne tilfælde kan nogle af støvkornene måske endda have deres oprindelse et sted uden for vores solsystem, mener Matthew Genge.

Sjældent rumstøv

»Det er en mulighed, at en lillebitte andel af støvet måske kommer fra et sted uden for vores solsystem. I øjeblikket overvejer NASA faktisk en mission, hvor de vil indsamle støv fra rummet for at lede efter støv, som har oprindelse uden for Solsystemet,« siger Matthew Genge.

Fordelen ved at indsamle støvet i rummet er netop, at det ikke bliver beskadiget og ændret af at rejse ned gennem Jordens atmosfære.

Et problem ved mikrometeoritterne er nemlig, at de ligesom meteoritter varmes op og smelter, når de suser gennem atmosfæren.

»Mikrometeoritter bliver varmet op på vej gennem atmosfæren, og det betyder, at de ikke er lige så uberørte som den inderste del af meteoritter. Det indre af en meteorit kan ikke nå at blive varmet op på samme måde som den ydre. Det er ligesom en bagekartoffel. Det tager tid, før det indre bliver varmt. Men mikrometeoritterne er så små, at hele materialet når at blive opvarmet og ændret,« forklarer Henning Haack.

Mindre uberørte end meteoritter

Dermed mener han heller ikke, at mikrometeoritter er lige så interessante at studere som rigtige meteoritter.

»Videnskabeligt set er de mindre interessante end meteoritter. Støvet er mindre uberørt, og man mangler kontekst fra bjergarten. Men det er stadig en helt ung forskningsdisciplin, så måske skal den bare modnes, før man kan se den videnskabelige anvendelse,« siger Henning Haack.

Matthew Genge mener derimod, at mikrometeoritterne er et vigtigt supplement til meteoritterne, fordi de findes i langt større antal. Og han påpeger, at støvet allerede har bidraget til vores viden om Solsystemet på flere måder.

»Vi ved, at der i de fleste meteoritter findes bittesmå korn, som kaldes kondruler. Det er små magma-dråber, som blev skabt i det tidlige solsystem. Men vores meteoritter på Jorden stammer fra et relativt lille antal asteroider, så vi kan ikke vide, om kondruler er normale i de fleste andre asteroider. Men fordi vi også finder kondruler i støvet, viser det os, at kondruler findes i mange asteroider,« siger Matthew Genge.

Vand fra rumstøv

På samme måde er støvet også med til at bekræfte, at mange asteroider på et tidspunkt har været i kontakt med vand, påpeger han.

»Vi kan se, at mange meteoritter er blevet ændret af vand, og at det skete tidligt i Solsystemets historie. Men igen: Vi har kun relativt få meteoritter, så spørgsmålet er, om det var en sjælden begivenhed?,« spørger Matthew Genge og fortsætter:

»Med støvet kan vi bekræfte, at der var tale om en meget almindelig proces: Is smeltede på asteroiderne og blev til vand, og det var helt almindeligt i det tidlige solsystem.«

Sammen med norske Jon Larsen publicerede han i 2017 et nyt studie, som viste, at det var muligt at finde mikrometeoritter stort set overalt på kloden – også på taget af helt almindelige bygninger i byen.

I en kommende artikel på Videnskab.dk kan du læse om Jon Larsens seneste fund af mikrometeoritter på et ganske særligt sted.