Jorden bliver konstant ramt at sten fra rummet. Faktisk er det anslået, at vores klode hvert år bliver ramt af 50 ton meteoritter.
Størstedelen af de 50 ton rummateriale, der regner ned over Jorden, er mikrometeoritter. En mikrometeorit er næsten en meteorit. Den er dog meget mindre i størrelse, og dens mineralogiske sammensætning kan nogle gange være lidt forskellig fra en meteorit.
På grund af størrelsen er mikrometeoritter en del af det, man kalder for kosmisk støv (cosmic dust på engelsk).
Langt de fleste meteoritter bliver aldrig fundet, fordi de lander i områder, som er svært tilgængelige. Det kan være øde bjergegne, ørkener, stepper, regnskov eller et af de store verdenshave.
Men man kan faktisk med relativt få midler – og en god portion held – finde sine egne mikrometeoritter. Hvordan det gøres, vender vi tilbage til.
Meteorider, meteorer og meteoritter
Først må vi vide lidt mere om forskellen på meteorider, meteorer og meteoritter. Og det kan være lidt kringlet, for præcis samme klippestykke kan optræde med alle tre navne. Hvad klippestykket kaldes, afhænger nemlig af, hvor det befinder sig henne – om det er ude i rummet, i atmosfæren eller ligger på jordoverfladen.
Vi begynder med en meteoroid, der er et relativt lille legeme, som følger en bane omkring Solen i Solsystemets dybde. Størrelsen af en meteoroid blev fastlagt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) til at ligge mellem 30 mikrometer og helt op til en meter. Tykkelsen af et menneskehår er til sammenligning på omkring 70 mikrometer.
Formen er oftest irregulær, og meteoroider udgør de første byggesten, fra dengang planeterne blev dannet for godt 4,5 milliarder år siden. I forbindelse med dannelsen af planeter bliver meteoroider oftest også betegnet som planetesimaler.
\ Find selv en mikrometeorit
Den 30. august 2023 afholdes i Odense en Citizen Science-workshop, hvor du får mulighed for at opdage din egen mikrometeorit.
Det er gratis at deltage i workshoppen, og den er åben for alle. Den bliver holdt ved Videncenter for Citizen Science ved Syddansk Universitet (SDU) i Odense og er et samarbejde med Kunstrum Fyn og Biologisk Institut (SDU).
Nogle meteoroider blev ikke en del af en planet eller et større legeme i Solsystemet. Dermed får de rollen som en slags 'budbringer', som indeholder nyttige informationer om de fysiske forhold, der var til stede, dengang Solsystemet kun var lavet af støv og små planetesimaler. Man har endda fundet mikrometeoritter med organisk materiale, som tænkes at kunne have været med til at starte liv på Jorden.
Det kan forekomme, at en meteoroid blev skabt ved sammenstød af et større objekt med en planet. Det er sket ved, at noget af planetens overflademateriale blev slynget tilbage ud i verdensrummet.
Meteoriden bliver til en meteorit
En meteor er en meteoroid, som er stødt sammen med Jorden, og som har begyndt sin rejse igennem Jordens atmosfære.
Som regel sker den kollision med en ret høj hastighed. På grund af sammenstød med luftmolekyler i atmosfæren, opstår der gnidningskræfter, som giver anledning til varmeudvikling i meteorens omgivelser.
Nøjagtig samme effekt opleves, når man gnider begge håndflader hurtigt mod hinanden: Man bemærker, at hænderne bliver varme.
Om natten, under en skyfri himmel, kan meteorer, der brænder op i atmosfæren, ses som hurtige glimt eller stjerneskud. De fleste meteorer brænder op i atmosfæren. Men når meteoren er tilpas stor, er der en chance for, at en rest overlever opbremsningen og slutteligt ender på Jordens overflade som en meteorit.
En meteorit er dermed en meteoroid som har overlevet Jordens atmosfære og kan derfor analyseres på et laboratorium og danner grundlaget for den del af videnskaben, som forsøger at belyse de kemiske forhold i Solsystemets tidligste historik.
En meteoritrest kan veje nogle få gram og op til flere kilogram. Den seneste danske beretning om fund af en meteorit er Dueodde-meteoritten på Bornholm. Det var i 2017. Meteoritten var på omkring 75 gram og slog et lille hul på et tag.
De store meteorer har en større overflade, og derfor brænder de meget kraftigere i atmosfæren. Meteoren ses som en meget klar ildkugle på nattehimlen. En begivenhed, der er meget mere dramatisk end et almindeligt stjerneskud.
Med specialkamera, som peger op mod den klare stjernehimmel, er det muligt at følge en meteors bane igennem atmosfæren. Hvis man følger den samme meteor med flere forskellige kameraer rundt omkring i landet, er det muligt at indsnævre nedfaldsområdet på Jordens overflade.
Hvor stort et område, der skal afsøges, afhænger af antallet af kameraer og billedkvalitet af observationerne. Desuden spiller lokale vejrforhold en rolle under den sidste del af meteorens flyvetur. For de meteorer, der er mindre tunge, har vinden en afgørende indflydelse - specielt de meteoritter, der er meget små partikler, spredes nemt og jævnt på Jordens overflade.
Jagten på mikrometeoritter
Det bringer os tilbage til jagten på mikrometeoritter. Størrelsen på en sådan er i omegnen af en millimeter eller mindre. Hvor finder man de her bittesmå partikler?
Det gør man bedst ved at lede på flade tagkonstruktioner, rundt omkring afløbsriste, i aflejringer omkring et vandløb eller i en tagrende. Bunden af en regnvandsbeholder kan også være et godt sted at opsamle prøver fra. Det kan for eksempel være taget fra den lokale SuperBrugsen.
Et fladt tag er nok det mest velegnede sted, fordi det har et stort opsamlingsareal. En kost og en fejebakke gør allerede det halve arbejde for at indsamle en tilpas stor mængde støv.
Kunsten er nu at anvende en rensnings- og filtreringsproces, der har som formål at skelne det jordiske materiale fra potentielle mikrometeoritter. Her er en magnet et nyttigt redskab, fordi en meteorit oftest indeholder jern.
I den sidste del af jagten skal der bruges et mikroskop. Her sker den egentlige opdagelse af en mikrometeorit, fordi forstørrelsen tillader en direkte sammenligning med andre jordiske mineralske partikler af samme størrelse, som ikke blev fjernet igennem filtreringprocessen.
SDU's Biologisk Institut (BI) stiller sit mikroskopilaboratorium til rådighed ved et arrangement, du kan læse mere om i boksen ovenfor.
Med en god portion tålmodighed, et roligt øje og en kop kaffe er det relativt nemt at finde en mikrometeorit - men man skal trods alt have heldet med sig.
\ Citizen Science – bliv en borgerforsker
Borgere kan være med til at bidrage med videnskabeligt data. Det er konceptet bag ’Citizen Science’ idéen hvor alle kan være med til at deltage i et forskningsprojekt. Alle kan være en borgerforsker. Der skelnes ikke i køn, alder eller profession.
’Videncenter for Citizen Science’ på Syddansk Universitetsbiblioteket (SDUB) er specialiseret i borgerinvolverende forskning - projekterne kan for eksempel være at en vandprøve fra en nærliggende sø, måle lysforurening, detektere meteorer med kamera, bidrage med forskning indenfor litteraturvidenskab eller vær med til at opdage mikrometeoritter.
