Hvad er evolution, hvorfor udvikler vi os, og hvordan vil vi udvikle os i fremtiden? Videnskab.dk giver dig i denne artikeloversigt en præsentation til nogle af vores bedste artikler fra arkivet med fokus på bl.a. menneskets biologiske evolution, Charles Darwin, cellelæren og den europæiske evolution.
Følg de forskellige links, læs mere om menneskets udviklingshistorie og få en dybere forståelse af, hvordan forskning i evolution har præget vores forståelse af mennesket og dets udvikling.
Hvad er biologisk evolution?
\ Menneskets oprindelse
Læs mere om om menneskets udvikling på Videnskab.dk’s tema-side.
Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om evolution, Homo sapiens og neandertalerne.
Menneskets evolution opfattes af mange som et lineært forløb, der munder ud i udviklingen af det ‘perfekte menneske’. Men faktisk er den biologiske evolution ikke nær så forudsigelig. Tværtimod. Den kan brat skifte retning og endda uden nogen særlig grund. I artiklen Sådan fungerer evolution kan du bl.a. læse om, hvad det skyldes, og om hvorfor vi mennesker godt kan begynde at vænne os til babyer født uden en lilletå.
Derfor er Darwins teori holdbar
De fleste mennesker anser i dag Darwins teori som sandhed. Der findes dog stadig skeptikere der mener, at det er noget værre vrøvl, at mennesket skulle nedstamme fra aberne. Det kan du læse om i artiklen Hvor er beviserne for evolution? Her giver to forskere alle tvivlere deres forklaring på, hvorfor Darwins teori holder vand.
Men, hvordan kom Charles Darwin egentlig på sporet af den berømte teori, som sidenhen revolutionerede forskning i biologisk evolution? Dette og meget mere kan du læse om i Jordomsejling blev Darwins gennembrud. Her får du et indblik i Darwins opvækst og første rejseeventyr. Det lå nemlig ikke i kortene, at Darwin, familiens sorte får, skulle gå hen og blive en verdensberømt naturforsker.
Den europæiske evolution
Darwin fremførte sin teori i 1859. Sidenhen er der kommet flere banebrydende opdagelser bl.a. opdagelsen af menneskets gener. Forskning i gener viser nemlig, at nutidens mennesker ikke er identiske med mennesker på eksempelvis Alexander den Stores tid. Læs mere om hvorfor i Nu kan forskere aflæse europæernes evolution i fossilt DNA. Her fortæller forskere, hvordan vores gener har formet sig over tid.
Fossil DNA tegner et spændende billede af europæernes oprindelse. Vi stammer ikke alene fra to, men hele tre forskellige befolkningsgrupper, hvilket du kan læse mere om i Europæerne får en ny forfader. Danske studier af arvemateriale knytter også nulevende europæere og amerikanske indianere sammen. I Indianernes forfædre var europæere får du forklaret konsekvenserne af et meget tidligt – og fornøjeligt møde mellem europæere og østasiater.
Fremtidens mennesker bliver marsboere
Så meget for nutid og fortid. Hvis vi retter blikket mod fremtiden, hvordan vil mennesket så udvikle sig, og vil der være forskel på vores udseende og evner alt efter, om vi er bosat på Jorden eller Mars? Det får du svar på i artiklen Hvordan vil evolutionen forme mennesker på Mars?, hvor forskere giver deres bud på fremtidens Mars-kolonister.
Mennesket er den eneste art, som er udstyret med en bevidsthed, der kan stille store abstrakte spørgsmål ikke mindst om vores eksistens og udvikling. Hvad vil det eksempelvis sige at være i live? Se videoen Har universet et formål? og læs artiklen Hvad er meningen med livet?, hvor evolution diskuteres i en både biologisk, filosofisk og teologisk kontekst.
For er det på nogen måde muligt blot at forudse lidt af, hvordan evolutionen vil forløbe? Læs mere om den sag i Forskere: Evolution kan forudsiges.
Cellelæren ligger til grund for evolutionen
En ting er dog sikkert. Uden celler ingen evolution. Encellede organismer er nemlig oprindelsen til alt liv på kloden uanset om der er tale om mikroorganismer, planter, dyr eller mennesker. For at forstå livet, må vi forstå cellernes dynamik. Få et grundigt indblik i Store opdagelser: Cellelæren – alt levende består af celler, og læs om den nyeste teori om celleforskning i Var det her Jordens første liv?
Mennesket dominans har alvorlige konsekvenser
Det moderne menneske, Homo sapiens har haft sin sejrsgang på Jorden. Det har haft en afgørende betydning for udryddelsen af klodens største dyr. Læs i Mennesket udryddede alle de store dyr på Jorden om, hvordan menneskets jagt- og habitatændringer over tid har medvirket til et massivt tab af dyreliv.
Det er dog ikke kun mennesket, der har domineret vores klode. Også fortidens giganter, dinosaurerne og himmelens konger, fuglene har gennemgået en fantastisk udvikling. Begge kan prale af en helt unik historie. Få indsigt i en fascinerende evolution i artiklerne Dinosaurerne udviklede sig på rekordtid og Milepæl i biologien: Sådan blev fugle til fugle.
