Dinosaurerne udviklede sig på rekordtid
Fortidens kæmper, dinosaurerne, var hurtige til at indtage Jorden. Nye analyser af fossile klippestykker viser, at evolutionen varede 5 til 10 millioner år mindre end hidtil antaget.

Illustrationen portrætterer dinosaurernes reptile forfædre på den argentinske klippeformation the Chañares. Her levede de for mellem 234-236 millioner år siden. (Foto: Victor Leshyk)

Det kan være svært at begribe, hvordan et gigantisk dyr som dinosauren i første omgang er opstået. Hvor kom den pludselig fra, og hvornår skete det egentlig?

Fascinationen for kæmpernes opståen har ledt et hold af palæontologer til at udfordre den viden, som allerede er på området. Og forskernes nye resultater overrasker.

Analyser af oldgamle klippefossiler fra Argentina viser nemlig, at evolutionen skete på forbavsende kort tid.

Fra dinosaurerne tog over fra deres forfædre, gik der 5 til 10 millioner år mindre, end man indtil nu har troet, skriver Nature.com.

»De dukkede op, og de begyndte at sprede sig ganske hurtigt. De udviklede sig virkelig vellykket,« siger hovedforfatter til det nye studie Claudia Marsicano fra the University of Buenos Aires til Nature.com.

En forhistorisk guldgrube

Studiet, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, bygger på palæontologernes intense studier af to klippeformationer kaldet the Chañares og the Ischigualasto i det nordlige Argentina. 

Klippeformationerne ligger lige under hinanden og er for et hold palæontologer en forhistorisk guldgrube. 

»Hvis du er ude efter at forstå dinosaurernes oprindelse, er det her stedet at gå hen,« siger medlem af forskerholdet Randall Irmis, der til dagligt er tilknyttet the Natural History Museum of Utah til Nature.com.

Mens the Chañares er kendt for at indeholde fossiler fra dinosaurernes forfædre, gemmer the Ischigualasto nemlig på fossiler fra nogle af de tidligst kendte dinosaurere, der levede for omtrent 230 millioner år siden.

De australske palæontologer har undersøgt fossiler i klippestykker fra den argentinske klippeformation the Chañares. (Foto: Adriana Mancuso</a>)

Forhåbningen hos palæontologerne var, at de, ved at datere forfædrenes fossiler præcist, kunne komme dinosaurernes evolutionære udvikling et skridt nærmere.

Dinosaurer udviklede sig ikke i takt med økosystemet

Missionen lykkedes. Indtil nu har tidligere forskning dateret dino-forfædrenes spor fra the Chañares til at være mellem 237 og 247 millioner år gamle. 

Men det australske hold af palæontologer gik efter en mere præcis datering. Ved at analysere forholdet mellem bly og uran i to stenprøvers zircon-krystaller, har de kunnet fastslå, at fossilerne ikke er mere end 234-236 millioner år gamle.

Altså udviklede dinosaurerne sig fem til ti millioner år hurtigere end hidtil antaget. Det resultatet kaster et helt nyt lys over årsagen til dinosaurernes udvikling.

Den hidtidige forestilling om dinosaurernes oprindelse, der bygger på at dinosaurerne opstod, fordi naturen på Jorden ændrede sig, mener Randall Irmis og hans kollegaer ikke holder stik. 

»Når vi ser på de økosystemer, der var under de dinosaurernes første reptile forfædre, og de økosystemer der var under de første dinosaurer, er det interessant, at vi ikke ser den store forskel på, hvordan økosystemerne er sat sammen,« siger han til Livescience.com.

Han afskriver desuden idéen om, at de første dinosaurer har været noget særligt i forhold til deres forfædre.

»Der var ikke meget specielt ved de første dinosaurer. De var nærmest magen til de tidlige reptile forfædre og sandsynligvis gjorde de mange af de samme ting,« siger Irmis til Livescience.com.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.