Hvordan vil evolutionen forme mennesker på Mars?
Når vi en dag begynder at kolonisere rummet, vil mennesker blive udsat for et andet miljø end her på Jorden. Det vil være med til at forme vores udvikling - men hvordan?

Selvom mennesker flytter til Mars, kommer der til at gå meget lang tid, før den røde planet komemr til at ændre på vores evolution. (Illustration: Shutterstock)

Selvom mennesker flytter til Mars, kommer der til at gå meget lang tid, før den røde planet komemr til at ændre på vores evolution. (Illustration: Shutterstock)

 

For 46 år siden landede mennesket på Månen og tog det første rigtige skridt på en overflade i rummet.

Om nogle hundrede år er det ikke utænkeligt, at de første mennesker vil have fortsat tendensen og være bosat på planeten Mars. Efter det vil mennesker formentlig fortsætte koloniseringen længere ud i rummet.

Hvordan vil det påvirke vores evolution? Det vil vores læser Kristina Munk gerne vide.

»Hvis vi antager, at vi en dag kommer til at bo på Mars. Hvordan vil folk så udvikle sig i forhold til de mennesker, som bliver tilbage på Jorden?« skriver Kristina i sin mail til Spørg Videnskaben.

Mennesket vil forandre sig over mange tusinde år

Det interessante tankeeksperiment har vi sat to forskere til at fabulere over. Den ene er astronom og tidligere leder af Planetariet på Stenomuseet og nuværende kommunikationsmedarbejder ved Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, Ole J. Knudsen. Den anden er evolutionsforsker og lektor Thomas Mailund fra Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet

»Livsbetingelserne er jo anderledes. Tyngdekraften er lavere, der er mindre sollys, folk skal formentlig leve i små lukkede rum, så der vil være mange faktorer, der kommer til at spille ind. Evolution er dog altid en bakspejlsvidenskab, så det er meget svært at komme med konkrette forudsigelser omkring, hvordan tingene rent faktisk kommer til at udvikle sig,« forklarer Ole J. Knudsen.

Evolutionen er dog ikke kun formet af betingelser. Den anden vigtige faktor i evolutionen er tid.

»Man skal også huske på, at store evolutionære ændringer ikke sker over århundrede, men over titusinder af år. Derfor kan man ikke snakke om evolutionære tilpasninger på den korte bane, men mere noget i retning af, hvordan mennesket ser ud om 500.000 år,« siger Thomas Mailund.

Mennesker bliver ikke højere

Hvis vi kigger på de forskellige faktorer, som potentielt set kommer til at påvirke menneskets evolution, kan vi starte med at se på, hvilken effekt lav tyngdekraft kan have.

Det kan være fristende at tro, at den lavere tyngdekraft vil betyde, at mennesker udvikler sig til at blive højere. Tyngdekraft er trods alt en af forklaringer på menneskets nuværende højde. Den trækker os nedad og gør os lavere.

Men sådan forholder det sig ikke ifølge Thomas Mailund.

»Til at starte med vil mennesker blive højere, da tyngdekraften på Jorden hiver i os og gør pladsen mellem ryghvirvlerne mindre. Det træk vil være mindre på Mars, og vi vil være højere. Men for at evolutionen trækker os i retning af at blive højere og højere, skal det give flere børn at være højere end gennemsnittet. Det kommer formentlig ikke til at ske på Mars,« forklarer lektoren.

Det vil nok være en fordel af være lille på rumbaser

Tværtimod kan man ifølge Thomas Mailund forestille sig, at mennesker bliver lavere.

Der er nemlig ingen grund til at tro, at folk vil have en evolutionær fordel af at være høje på en rumbase, som formentlig består af en masse små lukkede rum.

Til gengæld kan man forestille sig, at det vil være en fordel at være lille. Det gælder specielt, hvis føderessourcerne er få.

»På små isolerede øer på Jorden er der en tendens til, at dyr bliver mindre, når der er knaphed på føde. Det så man blandt andet på øen Flores, hvor både mennesker og elefanter blev mindre og mindre med tiden. Det samme kan man forestille sig kommer til at gælde på Mars, hvis der ikke er ubegrænset mad. Så vil Mars-boerne også blive mindre over tusindevis af år,« siger Thomas Mailund.

Langt liv til folk med godt hjerte

En anden effekt af lav tyngdekraft er påvirkningen af muskler og knogler. Blandt andet har undersøgelser af astronauter vist, at hjertet bliver svagere af lange ophold i rummet.

»Snakker vi om en roterende rumstation, vil tyngdekraften også være forskellig fra fødder til hovedet. Det kan måske påvirke blodtrykket eller lignende,« siger Ole J. Knudsen.

Derfor vil det unægtelig være en evolutionær fordel at have gener, der kan modvirke denne effekt af tyngdekraften på hjertet. Lad os kalde dem ’gener for et godt hjerte’.

Mars vil formentlig være det første sted uden for Jorden, som mennesker koloniserer. Tyngdekraften på Mars er kun en tredjedel af Jordens. Til gengæld varer et år dobbelt så mange dage. (Foto: Shutterstock)

Hvis disse gener betyder, at folk lever markant længere end folk uden generne, vil personer med generne for et godt hjerte have muligheder for at få flere børn.

Det vil betyde, at genet over generationer spreder sig til en større del af befolkningen.

 

Bedsteforældre er en fordel

Samtidig vil personer med generne for et godt hjerte også nyde evolutionært godt af at have bedsteforældre i længere tid.

»Bedsteforældre har været historisk vigtige i menneskets evolution. Bedsteforældre gør det nemmere for den fødedygtige del af befolkningen at få flere børn, som overlever frem til, at de selv kan få børn. Bedsteforældre kan hjælpe med opdragelse og videregive vigtig viden om at overleve. Det er et stærkt evolutionært træk,« forklarer Thomas Mailund.

På en rumbase kan man forestille sig, at hvis nogle mennesker uden genet for et godt hjerte lever kortere tid end mennesker med genet, vil mennesker med genet lettere kunne sætte sig på magtfulde positioner gennem et langt liv og derved tage bedre vare på deres egne børnebørn. Det er ren nepotisme, og det fungerer evolutionært.

Gener for et godt hjerte er dog ikke en visuel forskel mellem mennesker, men det kan det gå hen og blive.

Forestiller man sig eksempelvis, at genet for et godt hjerte bliver nedarvet fra generation til generation samme med et gen for store ører, vil mennesker på Mars få større ører med tiden, så længe store ører altså ikke er et evolutionært handikap, der gør, at folk får færre børn.

 

Fødsler kan gå galt i rummet

Fødsler er et helt tredje aspekt af tyngdekraft-problemstillingen.

Det er endnu uvist, hvordan svangerskab og fødsler kommer til at foregå under lavere tyngdekraft.

Er fostrets evne til at vende sig med hovedet nedad eksempelvis betinget af et træk fra tyngdekraften?

I så fald kan man forestille sig, at gener, der gør det lettere for fostret at mærke dette træk, vil være en fordel, da der vil være færre fødselskomplikationer blandt kvinder med disse gener.

Andre gener kan spille ind i fostrets udvikling, og gener, der fremmer udviklingen af fostret på normal vis under den lave tyngdekraft, vil også blive fremelsket af evolutionen.

»Det vil have en enorm betydning for evolutionen i rummet. Nogle mennesker kan simpelthen have lettere ved at formere sig i rummet, og så trækker evolutionen i deres retning,« fortæller Ole J. Knudsen.

 

Gener for klaustrofobi bliver filtreret fra

Går vi bort fra tyngdekraften og kigger på andre faktorer, der kommer til at påvirke rumkolonisterne, er begrænset plads at leve på en af dem, som springer i øjnene.

Begrænset plads sætter måske begrænsninger for menneskers fysiske størrelse, men der kommer også nogle sociale og kognitive gener i spil.

»Eventuelle gener for klaustrofobi vil eksempelvis hurtigt blive filtreret fra af evolutionen, hvis folk med disse gener er så hæmmet af dem, at det kan gå ud over deres muligheder for at få børn,« forklarer Thomas Mailund.

Det vil også påvirke den evolutionære retning, at nogle mennesker sikkert slet ikke er i stand til at leve på relativt få kvadratmetre et helt liv.

»Evolution er på den måde ikke kun et spørgsmål om tilvalg. Evolution er lige så meget et spørgsmål om fravalg af gener, som giver individet et handikap,« siger Thomas Mailund.

 

Afgørende, hvilke mennesker vi sender til Mars

Går vi lidt længere ned i de evolutionære mekanismer, kommer andre ting i spil. Det gælder blandt andet størrelsen på den gruppe mennesker, som indledningsvist bliver sendt til Mars.

På Mars skal mennesker nok vende sig til begrænsede boligforhold. Derfor vil det formentlig ikke være en fordel at være høj, og man kan endda forestille sig, at mennesker begynder at blive mindre efter årtusinder på Mars. (Illustration:Shutterstock)

Antallet af mennesker og den genetiske variation blandt de mennesker er nemlig afgørende for det videre evolutionære forløb.

»Hvis vi til at starte med antager, at man kun sender et par hundrede eller måske et par tusinde mennesker op på Mars, vil det unægtelig påvirke evolutionen, at den kun har et givent genetisk materiale at arbejde med. Udviklingen kommer altså først og fremmest til at ske i retning af, hvad mennesker har med sig af genetisk variation,« forklarer Ole J. Knudsen.

Der kommer med andre ord ikke til at være en udvikling i retning af blå øjne, hvis alle de oprindelige kolonister er afrikanere.

 

Evolution går langsomt blandt få mennesker

Thomas Mailund tilknytter sig Ole J. Knudsens analyse og fortæller desuden, at evolutionen af samme årsag kommer til at gå langsommere.

»Når det gælder evolutionen, så er de store tals teori i spil. Det vil sige, at evolutionen går hurtigere med flere individer, som genetiske variationer kan opstå i.«

»Med et par hundrede mennesker på Mars vil der ikke være særligt meget genetisk materiale at arbejde med, og derfor vil evolutionen for det første gå langsommere, og for det andet er der større chancer for, at genetiske fordele går tabt, når kun ganske få mennesker har disse fordele,« forklarer Thomas Mailund.

Som eksempel kan man forestille sig sideløbende evolution på Jorden og på Mars.

Hvis én procent af alle folk på Jorden har et gen, der giver en meget markant evolutionær fordel, vil dette gen hurtigt sprede sig i hele befolkningen.

Hvis én procent af marsboerne har dette gen, vil det i så fald dreje sig om meget få mennesker, og derfor vil det blive meget mere tilfældigt, hvorvidt genet bliver spredt i befolkningen.

 

Mennesker designer sig selv

Vi er ved at være ved vejs ende, og selvom Kristine måske havde håbet på et mere klart billede af, hvordan mennesker kommer til at se ud, er variablerne for uvisse til, at man kan komme med et mere konkret bud.

I så fald skal man over i science fiction, og da vi alligevel ikke har nogen idé om, hvordan verden ser ud om 50.000 år, kan vi lige så godt gå i gang med den manøvre.

Ifølge Ole J. Knudsen er det i hvert fald mere relevant at snakke om, hvordan vi mennesker kommer til at ændre på os selv frem for at tale om, hvordan evolutionen kommer til at gøre det.

Ole J. Knudsen regner med, at mennesker på Mars i den meget fjerne fremtid i langt højere grad vil være manipuleret til at kunne klare sig bedst muligt under de gældende omstændigheder.

Blandt andet kan man forestille sig, at:

 

  • Mennesker er blevet genmanipuleret til at kunne klare sig med mindre ilt. Det vil man til den tid nok kunne klare med specialfremstillede gener, og så kan mennesker måske klare sig med den ilt, som er på Mars overflade.
     
  • Børn bliver lavet i reagensglas frem for ved naturlige fødsler.
     
  • Mennesker måske i stor stil er en blanding af maskiner og mennesker, som er tilpasset netop de betingelser, som findes på Mars eller andre steder i rummet.

»Det vil være langt hurtigere at lave de nødvendige ændringer selv frem for at vente på, at evolutionen gør det for os,« forklarer Ole J. Knudsen.

Vi håber på, at Kristine kunne bruge svaret til noget. Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og kvitterer med en rum-agtig Spørg Videnskaben-T-shirt.

Vi takker også Ole J. Knudsen og Thomas Mailund for at deltaget i tankeeksperimentet.

Sidder du derude med et spørgsmål, som du mener, at videnskaben kan svare på, er du altid velkommen til at skrive ind til os på redaktionen@videnskab.dk.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.