Homo sapiens betræder jordkloden som en ensom art. Vores menneske-artsfæller som neandertalerne og denisovaerne er for længst uddøde.
Kigger vi rundt efter en nulevende slægtning, er bonobo-aben og chimpansen de tætteste.
Bonoboen er generelt fredelig og løser sine konflikter ved at dyrke mere sex. Chimpansen er intelligent, men aggressiv og løser overvejende sine konflikter med vold.
Sådan er det i hvert fald populært udlagt, når ældre biologer og lommefilosoffer peger på en af de nulevende slægtninge for at forklare menneskets enten fredelige eller aggressive natur.
Skulle vi ligne chimpansen mest, har vi måske ligesom den en evolutionær, voldelig fordel, foreslår forskere bag et nyt studie.
Det amerikanske forskerhold har fulgt Ngogo-chimpanser i Kibale Nationalparken i Uganda.
Forskerne mener, at chimpansens angrebslystne adfærd overfor fremmede Ngogo-klaner spiller en væsentlig rolle i, hvor stor flokken kan vokse sig.
»Vores fortolkning er, at livsfarlig vold mellem grupper giver en reproduktiv fordel,« skriver Brian Wood, der er lektor på University of California og hovedforfatter til studiet, i en mail til Videnskab.dk.
De aggressive chimpanser i den ene klan angriber nabo-klanen og dræber nogle af dem. Det udvider deres territorium, så de kan få mere mad og bedre mulighed for at gøre flokken større.
Vold skaber baby-boom
Over en periode på cirka 10 år dræbte den klan, forskerne undersøgte, mindst 21 chimpanse-medlemmer fra nabogrupper. Klanens territorium voksede cirka 22 procent på den baggrund, ifølge studiet.
I de tre år før udvidelsen af territoriet fødte hunnerne 15 unger, og i de tre år efter fødte de 37 unger. Desuden faldt dødeligheden blandt unger fra omkring 41 procent til 8 procent.
En betydelig fremgang, der ikke var sket uden den voldelige adfærd, mener forskerne.
»Disse fund hjælper os med at forstå, hvorfor chimpanser og måske vores egne tidlige forfædre udviklede en evnen til koordineret vold,« siger Brian Wood ifølge en pressemeddelelse.
Chimpansens evolutionære fordel
Hvis man leder efter en psykologisk eller fysiologisk forklaring på den øgede fertilitet på baggrund af aggressionen, bliver man skuffet.
Aggressionen gør ikke i sig selv hannerne mere egnet til at skabe afkom eller hunnerne mere egnet til at bære babyer. Det er kun, hvad den voldelige adfærd fører med sig, der har en evolutionær fordel.
»Den mest enkle forklaring er, at aggressiviteten mellem grupperne satte gang i de økologiske forandringer, der forbedrede hunnernes reproduktive præstationer,« skriver Brian Wood.
Voldelig adfærd fører til færre modstandere og større territorier - og dermed mere føde, bedre leveforhold og flere unger, er forskernes teori.
Forskerne har ikke observeret en vækst i træernes produktion af frugt eller lignende, der kunne forklare, hvorfor den observerede chimpanse-klan er vokset så voldsomt på ti år.
Større territorium giver mere føde
Malene Friis Hansen, der forsker i primater og særligt makakker - en abeart i familie med bavianer - har læst studiet. Hun kan godt se, at vold kan give chimpanserne et større territorium og derfor mere mad.
Hun kan dog ikke følge forskerne, når de sætter lighedstegn mellem aggression mellem chimpanse-klaner og bedre reproduktion.
»Helt overordnet og generelt for økologisk tænkning gælder det, at enhver forøgelse af territoriet giver adgang til flere ressourcer, siger Malene Friis Hansen, der er postdoc på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
»Med flere ressourcer og føde kan der potentielt komme flere afkom og større mulighed for, at de overlever,« siger Malene Friis Hansen.
Det væsentlige er for hende, at chimpanse-flokken i studiet har fået mere føde. At det i dette tilfælde formentlig skyldes aggression er tilfældigt og ikke nok til at forklare det som evolution.
Hvis naboklanen for eksempel er skudt af krybskytter i stedet for at blive nedkæmpet, vil chimpanserne formentlig vokse lige så meget i antal, som tilfældet er i studiet. Eller hvis der pludselig er mere føde i skoven, vil man kunne se lignende stigninger.
Der mangler altså meget mere viden om, hvad den aggressive adfærd betyder for at vinde territorium og føde - og langt flere observationer, ifølge Malene Friis Hansen.
Chimpansen suger vores opmærksomhed
Chimpanse-studiet har været dækket vidt og bredt i udenlandske medier, for eksempel i LiveScience, Phys.org og Popular Science.
Malene Friis Hansen mener ikke, at det skyldes nye og vilde observationer.
Interessen skyldes nok mere, at emner som chimpanser og evolution altid tager opmærksomhed.
Hvis forskerne havde fundet denne sammenhæng ved andre dyr eller endda abearter, tvivler hun på, at det var endt med at få samme omtale i pressen, som det nye studie har.
»Jeg har undersøgt makakker i Java (i Indonesien red.), hvor grupper også forsøgte at overtage et område på grund af tilgængeligheden af føde,« siger Malene Friis Hansen.
Men det er nemmere for mennesker at sætte sig i chimpansens sted, grundet de åbenlyse sammenhænge og slægtskabet, forklarer hun.
Studier om chimpansens voldelige adfærd kan naturligvis altid bruges i den gamle diskussion om menneskets natur. Selvom Malene Friis Hansen ikke er meget for den diskussion.
»Vi har før snakket om, at bonoboer er de stille og fredelige aber, mens chimpanser er aggressive. Men meget tyder på, at de deler den samme aggressive og affiliative (social og følelsesmæssig, red.) adfærd,« siger hun.
Malene Friis Hansen fortæller, at forskere mener, at en af årsagerne til synet på vores slægtninge formentlig skyldes noget så simpelt, som at bonoboen har en lys stemme. Chimpansen har en dyb stemme, der lyder langt mere intimiderende.
