Sproglige evner er én af de ting, der gør os mennesker helt specielle - det er nemlig en egenskab, som andre dyr aldrig rigtig lader til at kunne gøre os helt efter.
Dette gælder overraskende nok selv vores nærmeste slægtninge: menneskeaberne. Videnskaben har længe ment, at de ikke kan lære at udtale ord som os.
Men det sår et nyt studie af chimpanserne Johnny og Renata nu tvivl om. Der findes nemlig en Youtube-video af Johnny, som du kan se foroven, og en gammel film af Renata, der i fangenskab udtaler ordet ‘mama’.
Den nye forståelse af abernes sproglige evner kan være vigtig for forskning i sprogs udvikling, hvor man oftest bruger dyremodeller i stedet for mennesker.
»Studiet viser, at chimpanser kan producere noget, der minder om tale. Selvom dyrene selvfølgelig ikke har lært det under naturlige forhold, er det ret spændende, at det kan ske,« siger Coen P. H. Elemans, professor i forskergruppen Lyd og Adfærd på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Mennesket og sangfugles hjerner er særligt indrettede
Som sagt har videnskaben længe ment, at menneskeaber ikke kan lære og udtale ord, fordi deres hjerner er opbygget anderledes i forhold til vores.
Vores sproglige evne er et resultat af et samarbejde mellem forskellige dele af hjernen. Og de dele er ret smart indrettede hos os, da vi har korte forbindelser mellem dem, der gør vores sprogforståelse og -brug rigtig effektive.
Den indretning af hjernen har vi ikke til fælles med menneskeaberne. Men nogle dyrearter, der ikke er så tæt beslægtede med os, har faktisk sproglige hjernedele, der ligner vores mere:
»Det er faktisk sådan, at sangfugle er den foretrukne dyremodel, når man skal forske i, hvordan sproglige evner udvikles,« forklarer Axel G. Ekström til Videnskab.dk. Han er ph.d.-studerende i tale og fonetik på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm og hovedforfatter til den nye videnskabelige artikel.
Man har også ment, at menneskeaber fysisk ikke var i stand til at udtale ord, da deres munde, struber og andet selvfølgelig er ret anderledes sammenlignet med vores.
Men ifølge Axel G. Ekström og Coen P. H. Elemans er menneskeaberne ret fleksibelt indrettede til at kunne frembringe forskellige lyde, også selvom at 'mama' indtil videre tilsyneladende er det eneste af vores ord, de kan frembringe.
Hvis man beder mennesker om at nævne dyr, der kan udtale ord, ville de fleste nok også pege på papegøjer, der er de mest velkendte.
»Der er også studier, der har peget på visse sproglige evner hos hvaler, elefanter og endda flagermus,« påpeger Coen P. H. Elemans.
Chimpansernes »mama« er ikke til at skelne fra menneskets udtale
Men menneskeaber har ikke haft de samme sproglige talegaver, har videnskaben ment indtil for nylig.
Det sidste årti har dog budt på flere og flere eksempler på, at aber som orangutanger, gorillaer og chimpanser kan lære at bruge nye lyde, der ikke er del af den samling kald, de bruger i naturen.
Det nye studie slår nu endelig fast, at chimpanser endda kan lære at udtale et simpelt menneskeord som ‘mama’.
Forskerne har analyseret lydoptagelserne af chimpanserne Renata og Johnny, og der er ingen forskel på abernes udtale, og den man får, hvis man beder et menneske om at sige ordet.
Som en lille krølle på studiet lod forskerne også folk online, der ikke vidste, at det var chimpanser, der gav lyd fra sig, lytte til chimpanserne. De skulle så gætte, hvilket ord der blev udtalt.
»De kunne sagtens høre, at det var ‘mama’. Chimpansernes udtale var med andre ord helt tydelig for dem, selvom de selvfølgelig ikke vidste, at talerne var chimpanser,« siger Axel G. Ekström.
Johnny og Renata har selvfølgelig lært ordet af mennesker og ikke naturligt, og de ved sikkert ikke, hvad det betyder. Men det nye studie efterlader ingen tvivl om, at chimpanser kan lære at udtale simple ord.
Vigtigt for forskning i sprogudvikling
Axel G. Ekström slår fast, at det ikke betyder, at aber bare kan tale som os, hvis vi lærer dem det:
»Vi står jo ikke over for en situation som i 'Abernes Planet',« understreger han.
»Men at fastslå det her kan stadig blive ret interessant for forskning i sproglig udvikling.«
Men hvorfor egentlig det? Hvis vi vil vide mere om menneskers sproglige evner, kan vi så ikke bare forske i mennesker, tænker du måske?
Det er faktisk sværere, end man skulle tro. Der er nemlig regler mod at lave visse eksperimenter på mennesker. Men hvis man derimod har dyr som model for, hvordan mennesker lærer sprog, kan man lære mere uden at lave etiske overtrædelser.
Det er derfor, eksempelvis sangfugle er en populær model, fordi deres hjerners indlæring af sange minder meget om, hvordan vores hjerner lærer sprog.
Selv hvis forskere ikke har tænkt sig at rode med folks hjerner i et eksperiment, viser erfaringen, at mulige forsøgspersoner godt blive nervøse over at lade forskerne rode med deres talegaver på andre måder:
»Hvis vi for eksempel vil se på frembringelsen af sang, kan vi nærmest godt opgive at få lov at undersøge sangeres struber. Det er deres indkomstkilde, og den skal forskere ikke rode med,« påpeger Coen P. H. Elemans.
Derfor er det nyttigt at undersøge dyr. Og bare det, at vi nu ved, at chimpanser godt kan udtale ord, men ikke gør det naturligt, kan åbne for spændende forskning.
For hvis chimpanser godt kan udtale ord som os, men bare ikke tenderer til at gøre det i naturen, giver det anledning til spørgsmålet om hvorfor.
Svaret på det spørgsmål kunne for eksempel give ny viden om lidelser, der skaber problemer for den sproglige udvikling i mennesker.
»Vi kan nu holde op med at kategorisk sige, at chimpanser bare ikke kan udtale ord og i stedet for begynde at spørge, hvorfor de ikke gør det naturligt. Hvad holder dem tilbage?« siger Axel G. Ekström.
































