Forskere fra universiteter i Melbourne, Sydney og Wisconsin har lavet en model til at beregne hvordan dyr på land kan blive påvirket af global opvarmning.
Forfatteren bag undersøgelsen, professor Michael Kearney fra University of Melbourne, siger til forskning.no, at modellen kan bruges til at se på alle typer dyr i forskellige områder i verden, og at den også medtager dyrenes evne til at regulere deres egen kropstemperatur ved at ændre opførsel. Dette er det første modelværktøj af denne type.
Resultaterne fra undersøgelsen bliver publiceret i næste nummer af journalen 'Proceedings of the National Academy of Sciences'.
Kearney har blandt andet arbejdet sammen med professor Warren Porter fra University of Wisconsin-Madison, som er en af grundlæggerne af dette forskningsfelt, som går ud på at opstille modeller for at se på dyrs opførsel i forhold til miljøet.
»I denne undersøgelse valgte vi at se på en almindelig type dyr her på planeten - koldblodede dyr - som ikke kan varme sig selv med egen metabolisk varme. Vi kan også modellere varmblodede dyr, men disse har jo normalt den samme kropstemperatur uafhængig af miljøets temperatur,« siger Kearney.
Slog to discipliner sammen
Han fortæller, at modellen blev til ved at slå to forskellige teknikker sammen. Den ene er 'biofysisk økologi', som går ud på at forudse et dyrs kropstemperatur ved at benytte de termodynamiske love, som siger, at mængden af energi som kommer ind i et dyr er den samme som den der kommer ud.
»Hvis man så kender vindhastigheden, lufttemperaturen, solstrålingen, hvordan dyret reflekterer sollys og hvilken størrelse og form dyret har, så kan man forudsige hvilken kropstemperatur et koldblodet dyr har,« siger Kearney.
Denne metode blev kombineret med geografiske informationssystemer som kan lave alle mulige slags kort og oversigter, blandt andet for at se klima og temperaturer forskellige steder på jorden.
»Da vi lavede denne model og lagde den over et verdenskort, kunne vi se, at i mange dele af verden, specielt i tropiske områder hvor den største biologiske mangfoldighed er, så er de koldblodede dyr varme nok, og deres problem bliver at sænke kropstemperaturen,« siger Kearney.
Kan dø hvis det bliver for varmt
Han siger at krybdyrene vil begynde at opføre sig anderledes hvis temperaturen stiger, og at de fleste af dem er meget følsomme overfor temperaturstigninger.
Hvis et firben ikke kan grave sig ned under jorden eller lægge sig i en vandpyt for at holde kropstemperaturen nede, så kan det dø. Dette kan få dramatiske konsekvenser for økosystemet.
»Eksempelvis vil et koldblodet dyr i Skandinavien, som foretrækker en kropstemperatur omkring 30 grader, kunne bruge mere tid på være aktiv og søge efter mad, hvis det bliver et par grader varmere.«
»Det vil også potentielt få bedre livsbetingelser og flere unger. Krybdyr i disse dele af verden vil gerne have, at det skal være varmere,« fortæller Kearney.
»I en tropisk skov er det anderledes. Her lever krybdyrene i et allerede varmt miljø, hvor de søger skygge fra solen, og de har derfor meget begrænsede muligheder for at sænke deres kropstemperatur.«
Professor Kearney siger, at undersøgelsen af klimaforandringers konsekvenser for firben er meget generel, men tilføjer at metoden også kan bruges for andre dyr.
Kearney har tidligere også anvendt lignende modeller til at se på hvordan padders udbredelse vil forandres i Australien ved en temperaturstigning og hvordan ændringer i vandlagring kan påvirke Australiens myggepopulationer.
Pungrotter dør i varmen
Den model forskerne har lavet kan også bruges på varmblodede dyr som pattedyr og fugle, og de er nu i gang med en undersøgelse som skal se på australske pungrotter.
Kearney siger, pungrotterne er ganske sårbare overfor klimaforandringer, specielt i de fugtige tropiske områder i den nordlige del af landet.
»Pattedyr regulerer varme ved at svede og behøver derfor mere vand, jo varmere det er. Et dyr som pungrotten får alt det vand, den behøver ved at spise blade og planter, så en temperaturstigning vil føre til, at de dehydrerer og dør.«
»De rovfugle, som spiser pungrotter, vil derfor få sværere ved at finde føde, og følgevirkningerne for økosystemet kan blive dramatiske,« siger han.
Hedebølgen dræbte dyr
Kearney fortæller at den seneste tids enorme skovbrande i delstaten Victoria var delvis forårsaget af rekordtemperaturer på over 46 grader, og at mange koalabjørne, pungrotter og flyvende hunde døde i varmen.
»Disse dyr afkøler sig normalt ved at gispe og ånde hurtigt og ved at slikke fugt på deres pels, men kunne altså ikke klare at holde temperaturen nede, da vi nåede disse ekstreme temperaturer.«
Han siger, at dette er dyr som er vant til høje temperaturer, gerne omkring 40 grader om sommeren.
»Det at de dør, når temperaturen stiger blot nogle få grader, viser hvor sårbare disse arter er overfor klimaforandringer,« afslutter Kearney.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Læs flere artikler om klimaforskning: Klik på knappenålene på kortet
