Katten miaver og spinder, gnider sig mod dine ben, bevæger dens ører og hale og stirrer intenst på dig.
Den kommunikerer. Men forstår vi mennesker, hvad den forsøger at fortælle os?
Det har forskerne bag et nyt studie undersøgt.
Lidt over 600 personer blev bedt om at se 24 kattevideoer og så tolke, hvad kattene forsøgte at sige.
Det gav et ret fint resultat; vi forstår meget - bortset fra lige ét område: Næsten 30 procent af deltagerne forstod ikke, når katten ikke havde det så godt.
Indsamlede kattevideoer
De franske forskere bag studiet indsamlede kattevideoer gennem en annonce på sociale medier.
Katteejere blev bedt om at sende videoer, hvor man både kunne se og høre katte, som opførte sig på vidt forskellige måder.
Godt 60 videoer blev indsendt, og halvdelen af disse blev udvalgt til at indgå i studiet. Du kan se fire af videoerne længere nede i artiklen.
Forskerne inddelte videoerne i fem kategorier. Derefter bad de 10 eksperter i katteadfærd om at gøre det samme for at være sikre på, at der var enighed om, hvad kattene kommunikerede.
En særlig såkaldt 'agonistisk' adfærd, der er truende og aggressiv, blev fortolket for forskelligt til at blive inkluderet i studiet.
De resterende fire kategorier var:
- Glad og fornøjet
- Misfornøjet
- Tigger om mad eller opmærksomhed
- Rovdyradfærd (når katten har fået øje på en fugl, en mus eller insekter)
Glæden toppede
Så blev det katteejernes tur, og de fandt det nemmest at forstå, når kattene var glade og tilfredse. Det klarede hele 90 procent af ejerne.
Lidt over 87 procent kunne se, at kattene tiggede om noget, og 86 procent kunne se, at kattene var i rovdyr-modus.
Kun 71 procent var i stand til at se, når kattene var misfornøjede.
Forskellige former for misfornøjethed
Studiet er grundigt og solidt, mener Bjarne O. Braastad, professor emeritus ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU) og katteekspert.
Studiet, som bakkes op af adfærdsforskere, er publiceret i Applied Animal Behavior Science, som er et af de vigtigste tidsskrifter inden for dyreadfærd.
»Mange lignende artikler er ellers skrevet af dyrlæger. De har ikke den samme biologiske forståelse af adfærd,« mener Bjarne Braastad.
Han er ikke overrasket over, at det var sværest for deltagerne at forstå kattenes misfornøjethed.
»Misfornøjethed kan komme til udtryk på meget forskellige måder og med sine egne forskellige signaler,« forklarer Bjarne Braastad.
Katten kan være frustreret eller stresset, den kan opleve ubehag eller smerte, måske er den ensom og har brug for kontakt, eller måske er den bare generelt utilfreds.
»En typisk adfærd, når katten bliver misfornøjet, er at blive passiv, så den kun foretager sig lidt og næsten bliver lidt apatisk. Det er ikke så nemt at tolke,« siger Bjarne Braastad.
Kan du gætte, hvad disse katte kommunikerede? (Artiklen fortsætter efter videoerne.)
Vil gerne se flere videoer
Bjarne Braastad har set de fire videoer, som forskeren Charlotte de Mouzon har tilsendt.
Den fornøjede kat, katten, der tigger, og katten, der har fået øje på noget uden for vinduet, er ifølge Bjarne Braastad ret tydelige.
Men han er ikke særlig imponeret over videoen af den misfornøjede kat.
»Den 'misfornøjede' video er ret tåbelig. Den viser en konkurrencesituation, hvor katten gerne vil have fat i den viftepind, som mennesket stadig holder. Katten knurrer svagt for at angive, at 'den vil jeg have!',« siger Bjarne Braastad
»Katten er sandsynligvis misfornøjet, fordi en anden holder 'byttet', men hovedpointen her er konkurrence og ikke misfornøjethed som sådan.«
Lyd og billede
Et andet klart fund fra studiet er, at det er bedst både at se og høre katten, når man vil forstå, hvad den siger.
Videoerne blev vist på tre forskellige måder - nogle med kun lyd, nogle med kun billeder og nogle med både lyd og billede.
- Videoer med både lyd og billeder blev bedst forstået – næsten 92 procent forstod disse katte korrekt
- Så kom de visuelle videoer med 87 procent
- Til sidst kom videoerne med kun lyd – 72 procent af deltagerne forstod dem
»Det er noget af det bedste ved studiet, som ikke er vist før,« siger Braastad. Han fortsætter:
»At man skal se på flere sanser på samme tid. Lytte til lydene, se på kropssproget, mimikken, den taktile kommunikation. Hvis katten gnider sig mod og rører ved mennesket med for eksempel snuden, så er det et positivt tegn. Det er altsammen vigtigt.«
Katteejere har noget at lære
Katteeksperten mener, at katteejere har noget at lære, når det kommer til at forstå, hvordan deres dyr fungerer.
»Hundeejere er bedre til at lære hunden at kende. De går til hundetræning og lignende. Det gør andre dyreejere ikke, men det burde de,« siger Bjarne Braastad.
»Om de har køer i en stald, høns i et hønsehus eller en kat. Alle, der har dyr, skal have kompetencer i pasning og adfærd. Det kræves i Norges dyreværnslov § 6.«
Og her har det nye studie et vigtigt budskab:
»For at forstå kattene skal vi læse både lyde og kropssprog. Vi skal både se og høre, for at sige det enkelt,« slår Bjarne Braastad fast.
Flest kvinder, som også forstod mest
At kvinderne forstod katte bedre end de mandlige deltagere i studiet, overrasker heller ikke katteeksperten Bjarne Braastad.
Han er heller ikke overrasket over, at 91 procent af deltagerne var kvinder.
»Det er typisk. I alle de studier, vi har lavet, er omkring 90 procent af de adspurgte også kvinder. Det er dem, der definerer sig selv som katteejere, og de er langt mere ivrige end mænd efter at lære om katte og lære af hinanden,« siger Bjarne Braastad.
»Der er grund til at antage, at kvinder ofte ved mere om katte, end mænd gør.«
Større fokus
De franske forskere slutter deres artikel med en opfordring til katteejere om at være opmærksomme på at forstå, hvornår deres katte ikke har det så godt.
»Misfornøjethed, som var den sværeste adfærd at tolke korrekt, er samtidig én af de vigtigste kategorier til at vurdere kattenes trivsel og velvære,« skriver forskerne.
Men er 71 procent så lavt et tal?
»Det er ikke så galt, for flertallet svarede også rigtigt her,« siger Bjarne Braastad.
»Men det var det laveste, fordi signalerne er diffuse. Og det mangler der en god diskussion af i artiklen, at der er så mange forskellige sider af misfornøjetheden, og at signalerne er svagere.«
Der er brug for mere forskning i disse svage signaler, mener Bjarne Braastad. Han er også enig i, at katteejere skal fokusere mere på det.
Stress, ensomhed og mangel på kontakt
»Katteejere skal lære mere om kattens sprog og hele kattens adfærdsbiologi, så de kan forstå de forskellige aspekter af mistrivsel, som kan være alt fra stress til ubehag til, at katten bare er ensom og gerne vil have kontakt,« siger Bjarne Braastad.
»At signalerne for misfornøjethed og mistrivsel er svage betyder, at man skal være mere opmærksom og lede efter dem.«
Han savner også én ting i studiet – selve kattevideoerne, som undersøgelsen er baseret på.
»Det er meget godt, at de har bedt 10 adfærdseksperter om at bedømme videoerne. Men der er altid fare for at gå galt af katten. I den videnskabelige artikel skulle videoerne have været vedhæftet,« slutter Bjarne Braastad.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
