Hvis du har set kattevideoer på de sociale medier for nylig, er du formentlig stødt på idéen om, at kattens pelsfarve røber noget om dens personlighed.
Orange katte er angiveligt 'dumme'. De dratter konstant ned fra sengen eller sidder fast de mest umulige steder.
Trefarvede katte, også kaldes skildpaddefarvede eller tortie-katte (navnet kommer fra det engelske 'tortoiseshell', skildpaddeskjold, red.) har angiveligt en viljestærk attitude, som nogle gange bliver kaldt 'tortitude'.
Og så er der sorte katte, der - hvis man ellers skal tro de sociale medier - er 'kloge'.
@thisisdhayes TAG CAT LOVERS 🐈⬛ ❤️ #didyouknow #funfacts #cat #catsoftiktok CC: @Pablo+Jellybean ♬ Steven Universe - L.Dre
Selve forestillingen om, at kattens pelsfarve er forbundet med dens personlighed, er ikke ny. I 2012 rapporterede et studie af menneskers opfattelse af katte, at mange tror, katte med orange pels er venlige, mens tortie-katte bliver opfattet som reserverede og utilnærmelige.
Men det er vigtigt at bemærke, at dette er en afspejling af menneskers opfattelse snarere end, hvordan kattene rent faktisk er.
Så hvad siger forskningen egentlig?
Spørgeundersøgelser om kattenes personlighed er udfyldt af mennesker
Forskning indikerer, at katte ligesom mennesker har forskellige personlighedstyper.
I ét studie har forskerne foreslået en opdeling i fem personlighedstræk for katte:
- Neuroticisme
- Ekstroversion
- Dominans
- Impulsivitet
- Imødekommenhed
Forskerne kædede 'neuroticisme' hos katte sammen med angst, usikkerhed, angst for mennesker og anspændthed. Modsat kunne de kæde lav neuroticisme sammen med ligevægt, tillidsfuldhed, ro og selvsikkerhed.
Katte, der blev kategoriseret som impulsive, scorede højt på at være uberegnelige, lette af distrahere, vovede og dumdristige, mens katte med lav impulsivitet var forudsigelige og sky.
Måske sidder du nu med en fornemmelse af, at det ikke er beskrivelser og ord, som kattene selv ville vælge, hvis de stod for studierne - og det kan du have helt ret i.
Studier om kattenes personlighed er jo lavet af mennesker, og resultaterne er præget af et menneskeligt perspektiv, projektioner og bias.
Faktisk konkluderede en gennemgang af metoderne brugt til at definere kattenes personlighed, at studierne, der rapporterede forskelle i personlighed på grund af pelsfarve, sandsynligvis er påvirket af ejerens forudindtagethed.
Spiller kattens race en rolle?
I stedet for pelsfarven er det muligt, at racen er vigtigere, når det kommer til kattens personlighed.
Ét studie viser, at British Shorthair-katte er mindst tilbøjelige til at søge menneskelig kontakt, mens katte af racerne Korat og Devon Rex var mest tilbøjelige.
Et andet studie fandt imidlertid frem til, at der er betydelig variation inden for de forskellige racer, hvilket indikerer, at kattens race muligvis ikke fuldt ud forklarer personligheden.
Begge studier er imidlertid baseret på spørgeundersøgelser - og menneskelig forudindtagethed og bias påvirker sandsynligvis også resultaterne i dette tilfælde.
Så hvis det ikke er pels eller race, hvad er det så?
Genetik er ikke den eneste faktor, der påvirker personligheden. Miljø og opvækst har også stor effekt.
Hvis killinger ikke, inden de bliver omkring ni uger gamle, socialiseres med mennesker, er de mere tilbøjelige til at være angste og sky omkring mennesker og andre dyr.
Uanset om katte er opflasket, købt hos en opdrætter eller fundet i en kasse et sted, varierer deres adfærd sandsynligvis afhængigt af den tid, de har tilbragt med deres kattemor.
\ Læs også
Mennesker har desuden en tendens til at tilskrive bestemt betydning til bestemte adfærdstræk.
Hvis en kat eksempelvis er ængstelig, kan den forekomme uintelligent, fordi den er mindre tilbøjelig til at interagere med dens miljø på måder, vi mennesker anser som værende 'intelligent'.
På den anden side kan selvsikre katte, der er trygge i deres miljø, virke 'uintelligente', fordi de opfører sig på en ubekymret måde, der ser 'dum' ud set med menneskeøjne.
Skinnet (og pelsen) bedrager
Selvom de sjove videoer på de sociale medier, som kobler kattens pelsfarve til personlighed, måske forekommer harmløse nok, kan den forudindtagethed, de skaber, have skadelige konsekvenser.
Det tager for eksempel længere tid for sorte katte at blive adopteret fra et internat end katte med andre pelsfarver. Sorte katte har desuden større risiko for at blive aflivet.
Det kan hænge sammen med, at sorte dyr er sværere at fotografere, så måske ser de ikke så attraktive eller nuttede ud på adoptionsbillederne. En del mennesker tror desuden, at sorte katte symboliserer ulykke, hekseri eller ondskab.
Den stereotypiske forestilling om, at sorte katte er utilnærmelige, kan også skyldes, at det er sværere at læse ansigtsudtryk hos katte med en mørkere pels.
Og før du afviser det her som ren spekulation, blev menneskets forudindtagethed mod sorte katte faktisk bekræftet i et studie ved at bruge billeder af katte i forskellige farver.
Det bør ikke komme som en overraskelse, at mennesker dømmer katte på deres pelsfarve. Vi dømmer også ud fra menneskelig hårfarve - tag for eksempel de uberettigede klicheer om den 'dumme blondine' og den 'hidsige rødhårede'.
Og ligesom med menneskelige stereotyper gavner det ikke nogen, at vi putter vores katte i vilkårlige kasser. Det er bedst at tænke på din kat - og alle andre katte - som de individer, de er.
Katte er så meget mere end deres pels. Mennesker og katte knytter tætte, følelsesmæssige bånd.
En kat kan være årsagen til, at en person står op om morgenen. Katte kan også være ekstremt loyale, trofaste ledsagere, venner og familie.
Lad os ikke reducere deres komplekse, vidunderlige individualitet til en farve eller type.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
