Katten mjaver næsten kun for dig, og du kan blive bedre til at forstå den

Når katte møder hinanden, bruger de sjældent miav-lyde til at kommunikere.

Over for os mennesker derimod er kattene generøse med lydene.

Katte bruger deres stemme til at fortælle os, hvad de vil have, hvordan de har det og bare for at sige: »Hej, godt at se dig!«

Hvordan lærer de dette? Og hvorfor kan vi godt lide at snakke til katten med en lys stemme?

Professor Bjarne O. Braastad ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU) er en af de personer i Norge, der har mest erfaring med at undersøge kattes adfærd.

Han fortæller, at kattes mjaven kommer fra de instinktive lyde, som kattekillinger bruger i kommunikationen med deres mor.

»Kattemor og killinger mjaver til hinanden. Når en killing sælges eller gives til et menneske, vil killingen forsøge at bruge de samme lyde overfor mennesker,« siger Braadstad til forskning.no.

Hvis katten fornemmer, at vi reagerer, fortsætter det.

»Hvis vi ignorerer katten, der mjaver, stopper den til sidst, fordi den indser, at mennesker er dumme dyr, som ikke forstår den.«

Ter sig som killinger for at få opmærksomhed

Når katte mjaver til mennesker, bruger de altså det, der oprindeligt var en killingelyd, og dette er en typisk opførsel for flere husdyr, siger Braastad.

»Dyr, der bor hos mennesker, har tendens til at bruge menneskelig adfærd overfor mennesker, fordi de finder ud af, at det fungerer. Men de bruger ikke den samme adfærd overfor andre voksne dyr af deres egen art,« forklarer professoren.

Derfor mjaver katte ikke til hinanden på samme måde, som de gør det til mennesker. Men de bruger dog lyde.

Hunkatte, der gerne vil have en mage, kan kalde på hankatte. Og så kan katte hvæse eller knurre, når de føler sig truede eller er aggressive.

Lige så vigtigt er en anden slags kommunikation, nemlig kropssprog og berøring.

Susanne Schötz siger det samme. Hun er professor i lingvistik og underviser i fonetik ved Universitetet i Lund i Sverige. Hun forsker desuden i kattes sprog.

»Når katte er små og bor med deres mor, mjaver de ret meget, når de har brug for hjælp eller vil have opmærksomhed. Jeg tror, at mange voksne katte har beholdt denne adfærd, så de ter sig som kattekillinger, når de er sammen med mennesker. De mjaver for at få opmærksomhed,« siger hun.

Og det virker på os, siger Schötz:

»Vi reagerer meget hurtigt og stærkt på frekvenserne, som kattene bruger. Det er nogle af de samme ting, vi mennesker bruger, når vi er trætte og har brug for hjælp. Så vi er er meget følsomme over for de frekvenser, kattene mjaver på.«

Kan man lære at tale og forstå 'kat'?

Voksne kattes mjaven er altså et sprog, som er specielt beregnet til at blive brugt på os mennesker. Alligevel er vi mennesker ikke særlig dygtige til at skelne mellem, hvad forskellige mjav-lyde betyder, siger professor Braastad fra NMBU.

»Noget af det centrale er at tolke de fire bogstaver m-j-a-v og lægge mærke til, hvilken af disse katten lægger tryk på,« siger Braastad.

• M eller mrr-lyden er en hyggelig lyd, som katten bruger til mennesker, den sætter pris på.

»Det er en hilselyd for at få kontakt. Den kan også bruges til at manifestere sociale relationer. Min kat siger det, når den kommer op i sengen om aftenen - der siger katte mrr, og så svarer jeg mrr tilbage,« uddyber professoren.

En kattemor bruger for eksempel også m-lyden til sine killinger, når hun kommer hjem.

• Hvis j-lyden er markeret i mjavet, så kan det betyde fysisk ubehag, som for eksempel at katten er sulten eller kold.

Mjavet med det lange a

Men det mjav, som katten bruger mest sammen med mennesker, er mjavet med lang a-lyd:

»Det er selve krav-lyden,« siger Braastad.

»Når katten ikke får det, som den gerne vil have det, så vil den mjave med længere og længere a-er, sådan så det til sidst bliver et mjaaaav. Jo længere a-lyden er, jo stærkere er kravet. Så er der noget, som katten gerne vil have.«

Hvis mennesket ikke svarer, bliver katten frustreret og så bliver v-lyden mere markeret, næste som et hyl.

»Mja-av!«

Kattes sprog undersøges i forskningsprojekt

Det er ikke kun vokalerne i mjavet, som varierer. Også melodien betyder noget.

Som sprogforsker og fonetiker lytter Susanne Schötz til nuancer og melodier i det talte sprog. Hun kunne ikke lade være med at lytte med ‘forskerøret’, da hun hørte sine egne katte mjave, når hun kom hjem.

Nu er hun, sammen med to kolleger, i gang med et femårigt forskningsprojekt, hvor de forsker i kattes sprog. De har optaget lydene fra 70 katte og deres ejere i forskellige situationer.

»Vi har bekræftet, at der er en stor forskel i de melodier, katte bruger. Hvis du lytter til melodien, kan du forstå din kat lidt bedre,« forklarer Susanne Schötz.

De fandt ud af, at i positive situationer, som for eksempel når katten skal have mad, eller hvis katten vil lege, stiger melodien til sidst.

»Hvis jeg skal prøve at efterligne et positivt mjav, kan jeg sige ‘mja-aav’? Med en lettere tone i slutningen.«

Det er lidt den samme tone, som når vi mennesker stiller et spørgsmål.

Et negativt mjav har en tone, der falder mod slutningen.

Hvorfor taler vi 'babysprog' til katten?

Er det almindeligt at bruge en lysere stemme eller tale babysprog, når man taler med en kat?

»Ja, det er det typisk, og især kvinder gør det. Det kan være lidt som at tale med en baby,« siger Braadstad.

Så det er ikke kun katten, der taler til os, som om det var et barn: Vi snakker på samme måde til den.

»Lyse stemmer virker mere tillidsvækkende, mens dybe stemmer virker mere truende. Katte, der er vokset op med en enlig dame, der så møder mænd, kan næsten tro, at de er en anden art. Mænd er meget mere uhyggelige med en mørkere stemme, der virker mere truende.«

Truende lyde hos katte er lavfrekvente, ligesom at knurre, så mandlige katteejere har faktisk også en tendens til at bruge en lysere stemme, når de snakker med katten, siger Susanne Schötz.

»Vi præsenterede nogle resultater på en konference i Stockholm i sommer. Mænd bruger også lysere toner, når de taler med katte. Men hvad der er endnu mere spændende er, at katte også selv bruger lidt lysere toner, når de snakker med os,« fortæller lektoren.

Det skyldes nogle biologiske koder, som findes i både vores og andre dyrs sprog, tror Schötz. Lyse toner bruges for at signalere at man er lille, ufarlig og venlig.

»Jeg tror, at eftersom katte og mennesker kommunikerer mest med hinanden, har de lært, at det fungerer bedre, hvis vi bruger lidt lysere toner. Så lyder vi venligere. Vi siger: ‘Vil du komme herhen kat, hvor er du?’ Med en let stemme. Eller hvis katten er sulten og vil have dig til at give den mad, kan katte bruge lidt lysere toner.«

Katte og mennesker efterligner hinanden

Schötz tror, at vi nogle gange tilmed efterligner katten, når vi snakker til den og omvendt.

»Jeg har hørt det mange gange, og det er også noget, jeg har præsenteret. Vi har optaget denne form for dialog mellem mennesker og katte, hvor du virkelig hører, at de efterligner hinanden i melodien og tonen.«

Bradstaad ved dog ikke, om katte efterligner så synderligt meget.

»Alle lydene, kattene bruger, er på en måde naturlige kattelyde. Men så er der stor individuel variation mellem kattene. I og med, at de forsøger at tilpasse killingelyde til mennesker, kan de gøre det på flere forskellige måder,« siger han.

Katten kan forfine sin lyd, når den finder ud af, hvad der fungerer bedst.

»Det vil sandsynligvis afhænge af, hvilken slags respons mennesket giver. Hvis katten finder ud af, at nogle særlige lyde er mere effektive, så vil de måske bruge dem igen senere.«

Nogle katte mjaver mere end andre

Talende katte kan have snaksaglige ejere. Nogle katte mjaver meget, andre gør ikke. Det kan der være flere grunde til.

Schötz siger, at nogle katteracer er kendt for at mjave særligt meget, såsom siamesere.

»Kattens alder spiller også en rolle. Gamle katte kan have aldersrelaterede problemer. De kan få demens og blive desorienterede, eller de kan have skadet kroppen, så de begynder at mjave mere,« siger hun.

Hvilken type personlighed, katten har, spiller også ind i forhold til, hvor meget de mjaver. Nogle er meget aktive, nysgerrige og udadvendte, og de vil måske mjave mere end katte, som er lukkede og forsigtige.

»Nogle er rolige og selvsikre og føler, at de ikke behøver at sige så meget hele tiden, så de mjaver mindre på grund af det.«

Kropssprog, berøring og lugt

Katte kommunikerer på langt flere måder end blot ved lyd. De bruger også deres kropssprog, berøring og lugt til at kommunikere med.

»De giver hinanden signaler med kropsposition, hovedposition, hale, mimik, blik og øreposition,« forklarer Braastad og fortsætter:

»Det er også vigtigt, at mennesker lærer at fortolke mere på, hvordan katten bruger sit kropssprog.«

Hvis ikke risikerer man at få både bid og klør på hånden, hvis du for eksempel klapper en kat, der er forsøgt at sige fra.

Katte, som er venner, kan gnide deres kinder mod hinandens krop. De gør det også på benene på folk, så de efterlader deres egen lugt. De kan også blinke stille for at signalere sikkerhed og venskab.

»Katte har, hvad der kaldes lugtende kommunikation. De har en meget bedre lugtesans end mennesker og kan efterlade deres lugt, der næsten altid fungerer som en duftsprog. Når en anden kat kommer forbi en halv time senere, kan de læse denne duftinformation. Deres sprog er altså langt mere avanceret end bare mjaven,« siger Braadstad.

©Forskning.no. Oversat af Marie Hohnen.