Nogle tænker meget over livet. Andre over døden.
Et sted midt imellem ligger folk som videnskab.dk’s læser Ida Benedicte. Hun har skrevet en mail til Spørg Videnskaben:
»Hej. Jeg har et spørgsmål, som jeg bare har tænkt så meget over og ledt efter et svar på. Hvor meget energi er der i en atombombe?«
Spørg Videnskaben skynder sig at sende det sprængfarlige spørgsmål videre til atomfysiker Helge Knudsen på Aarhus Universitet.
Han har umiddelbart svært ved at desarmere det med et klart svar.
»Atombomber kommer jo i mange forskellige størrelser – fra granater, som kan bruges lokalt på en slagmark, til en verdensødelæggende størrelse. Jeg tror ikke, der er nogen grænse for, hvor stor en bombe kunne være, men måske er der en grænse for, hvor meget man kunne tænke sig at ødelægge,« funderer Helge Knudsen, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi.
\ Atomvåben, kernefission og kernefusion
Et typisk atomvåben bygger på kernefission. Men man kan også lave kernevåben, som bygger på kernefusion. Brintbomben Tsar Bomba er et eksempel.
Du kan finde bøger om f.eks. atombomber eller kernevåben ved at søge i bibliotekskataloget på http://rex.kb.dk.
Fission og fusion
Vi sender den radioaktive abe videre til fagpersonalet på Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek/Det Kongelige Bibliotek, så vi kan få relevant litteratur på banen.
Meldingen lyder, at man typisk tænker på en atombombe som et våben, hvor den eksplosive energi udløses af en mere eller mindre løbsk kernefission, som involverer uran eller plutonium.
En kernefission betyder kort sagt, at tunge atomkerner bliver spaltet til mindre atomkerner og neutroner.
Fissionen sætter gang i en kædereaktion i andre atomkerner, som tilsammen skaber eksplosiv energi.
Bomberne falder
Historiens største sprængte atombombe var dog en fusionsbombe, som hed Tsar Bomba. Den blev testsprængt i udkanten af Sovjetunionen i 1961, vejede 27 tons og indeholdt energi svarende til 50 megatons af sprængstoffet TNT.
Det svarer til 20.000 terajoule (tera = 10 i 12.) – eller en effekt i bombens brændtid på omkring 1,4% af Solens lysstyrke.
Sådan en giganteksplosion får nærmest de rædselsvækkende atombomber over Hiroshima og Nagasaki i Japan i forbindelse med Anden Verdenskrig til at ligne de rene bordbomber.
Fissionsbomben Fat Man, som USA sprængte over Nagasaki i Japan i forbindelse med Anden Verdenskrig vejede ‘blot’ 4,5 ton og var på 21 kilotons (88 terajoule), mens den fire tons tunge Little Boy bragede ‘sølle’ 15 kilotons (63 terajoule) ud over Hiroshima.
Begge bomber var altså mange gange mindre end Tsar Bomba – men effekten var stadig uhyggeligt stor. 80.000 mennesker havde inden udgangen af 1945 mistet livet i det bakkede Nagasaki, mens 140.000 omkom i det flade Hiroshima.
Kan sagtens ødelægge Jorden
Ifølge atomfysiker Helge Knudsen fra Aarhus Universitet kan vi sagtens ødelægge alt liv på Jorden med de atombomber, vi har i dag. Vi kunne måske endda lave en enkelt atombombe, som var stor nok til at smadre alt liv på Jorden, enten ved ét brag eller med hjælp fra den efterfølgende radioaktivitet eller den store mænge støv, som ville blive smidt ud i atmosfæren og skygge for Solens stråler i årevis.
Men hvor lille kan en atombombe så egentlig være?
»Den slags bomber er som regel lavet af plutonium, og der skal en vis mængde til for at sætte en kædereaktion i gang. Den mængde svarer til størrelsen på et æble, og ud over det skal du have noget, som får plutoniumkuglen til at eksplodere. Så der er en nedre grænse for, hvor små du kan lave de her bomber,« vurderer Helge Knudsen.
Spørg Videnskaben siger tak for svarene – og tak for spørgsmålet til Ida Benedicte, som bombesikkert får tilsendt en t-shirt én af dagene.
Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller selv stille andre spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.
