Ugebladene elskede atombomben

»Det har været hammersjovt. Jeg vil aldrig mere lave kedelig forskning,« siger historiker Søren Hein Rasmussen med et stort smil.

Han sidder på sit kontor på Aarhus Universitet, hvor den ene opslagstavle er smækfyldt med vittighedstegninger og illustrationer fra 50erne.

Søren Hein Rasmussen har i et år bladret sig igennem stakkevise af Billed-Bladet, Se & Hør, Samvirke og Anders And & Co fra 1945 til 1962. Derudover har han set film og hørt pophits fra perioden. Undervejs har han grinet af alt fra atomdrevne brevduer til påstande om, at det flød med neonskilte i Moskva. Og han har fundet ud af, at den kolde krigs udvikling i høj grad prægede underholdningsstoffet i ugebladene.

Historiebøgerne har hidtil fortalt om den kolde krig, at stemningen i Danmark var præget af frygt for atombomber og kommunister. Det billede stemmer ikke overens med ugebladenes begejstrede reportager om atom-prøvesprængninger og sovjetiske rum-helte, siger lektoren.

Han er vild med sit projekt. Og han mener, at det er mindst lige så vigtigt, at historikerne forsker i populærkultur, som at de finkæmmer tidligere statsministres dagbøger for støvede detaljer. For underholdningsstof som ugeblade, tegneserier og film påvirker den måde, vi tænker på verden.

Atombomben var populær og sexet

»Atombomben sætter menneskeheden op på et nyt civilisationsstadie. Først var der ilden, så kom hjulet og så endelig atombomben. Man ser simpelthen ikke, at vi selv kunne blive ramt af det stads,« siger Søren Hein Rasmussen.

Paddehatteskyen bliver i 50erne et symbol på fremskridt, magt og sex i de danske ugeblade.

»Der er en dyrkelse af den kolde krig, som rummer en vis frivolitet. Paddehatteskyen på den der badedragt – den er helt ærligt et symbol på en seksuel eksplosion,« siger forskeren og peger på et billede af ung kvinde i en såkaldt atom-badedragt.

Begejstring for atomer

Amerikansk militær havde kontrol over billederne af den sexede bombe. Offentligheden så derfor kun de billeder, som var jublende og triumferende. Det vil sige palmer, der står skævt pga. trykket fra eksplosionen, høje vandsøjler og paddehatteskyer.

Den danske husmor så ingen billeder af døde japanere, og ugebladene viste heller ikke døde dyr fra prøvesprængningerne.

Søren Hein Rasmussen er kun stødt på to artikler i Se & Hør om ofre fra Hiroshima, selvom han har endevendt alle ugeblade frem til 1962. Hans forskning viser, at de kulørte blade viste mere entusiasme end frygt for den nye teknologi.

»Bladene præsenterer læserne for noget, der ligner en atomrus eller en atomfeber,« siger forskeren.

Atomerne kunne bruges til alt muligt. Brugsforeningens blad Samvirke foreslog for eksempel, at man brugte atomer i brevdue-væddeløb. Man byggede en lille kasse til duen. Bagerst i kassen sad der en lille kanon, som skød et atom i duens mås. Ifølge Samvirke ville duen så blive meget stærkere og vinde væddeløbet.

Søren Hein Rasmussen forklarer, at den helt almindelige dansker ikke havde hørt om atomer før. Derfor kunne ugebladene slippe af sted med mere eller mindre tåbelige artikler om emnet.

»Det er svært at se på den jubel-begejstring for den nye teknologi i ugebladene og så samtidig tro, at danskerne skulle have været så bange for atomvåben. Personlig tror jeg ikke, man har frygtede noget før Sputnik-chokket i 1957,« siger historikeren.

Fjenden var superstjerne

De danske medier var rystede, da russerne sendte satellitten Sputnik i kredsløb om Jorden. Hvis russerne kunne det, kunne Sovjet også sende raketter med atombomber af sted og ramme USA eller Danmark. Endnu en overraskelse fik danskerne, da russerne i 1961 som de første sendte et menneske i kredsløb i rummet. Han hed Jurij Gagarin.

»Fra 1957 og frem blev man skide bange for atomvåben, og alligevel havde man en utrolig interesse for Gagarin i ugebladene. Selvom man var bange for russerne, var man alligevel fascineret af atom-teknologiens forjættelser,« fortæller Søren Hein Rasmussen. Læserne så Gagarin lægge sine børn i seng, og man så ham sammen med præsidenter og royale personligheder. Der var en utrolig interesse for alt, hvad Gagarin gjorde.

Søren Hein Rasmussen mener – uden at kunne bevise det – at kosmonauten på det her tidspunkt repræsenterede det ypperste, teknologien kunne præstere. Derfor var Gagarin så populær, selvom han egentlig tilhørte fjendens lejr.

»Alle mennesker kan rumme dobbeltheder, og det gør ugebladenes præsentationer af den kolde krig også,« forklarer Søren Hein Rasmussen.

Svingende holdning til russerne

Fra afslutningen af Anden Verdenskrig og frem til 1948 var danske ugeblade positive overfor sovjetisk kultur, selvom Danmark mentalt tilhørte vestblokken.

»De fortalte læserne, at det flød med flotte neonskilte i Moskva, og at Stalin var en guttermand. Ugebladene var ellevilde med Sovjet, « siger lektoren i historie.

Populærpressen vendte på en tallerken efter Pragkuppet i 1948.

Pludselig er Stalin det ondeste menneske i verden. Og når den kolde krig ind imellem blødte op igen, så var Sovjet alligevel ikke så slemt.

I 1953 var ugebladene imponerede over den kommunistiske arkitektur i Stalingrad, og året efter var de nye byggerier i Østberlin også et stort hit. Men snart ændrede stemningen sig igen, siger Søren Hein Rasmussen. En af hans konklusioner er, at underholdningsstoffet i bladene vendte, som de politiske vinde blæste. »Bladene udtrykker ‘mainstream’ holdninger. De er politiske, men på den måde at de udtrykker selvfølgeligheder.«

Ugebladsforskeren har krydstjekket de kulørte blades reportager med det, aviserne skrev. Derfor ved han, at ugebladenes vinkel på den politiske situation stemte overens med det, den seriøse presse mente. Den største udfordring har været ikke at lade sig distrahere.

»Man skriger af grin, når man læser alle de her gamle ugeblade i gennem. Det værste er, at man også kommer til at læse alt muligt irrelevant,« siger han.

Populær-kultur præger vores tanker

Efter Søren Hein Rasmussens mening er det lige så seriøst at forske i ugeblade, som det er at forske i cirkulærer, breve og tidligere politikeres dagbøger, som mere traditionelle historikere gør.

»Det nytter ikke noget, at historikerne negligerer medier og magasiner, som gud og hvermand har stiftet bekendtskab med, fordi man mener, at de ikke er seriøse,« siger han.

For uanset om mennesker i samtiden har taget ugebladene seriøst eller ej, så kan de være blevet påvirket af de kulørte blades indhold, ifølge Søren Hein Rasmussen. Han mener, at historikerne hidtil har svigtet i forhold til populær-kultur.