August 1945 står som et sort kapitel i vores verdenshistorie. Her mistede tusindvis af mennesker livet under august-bombningerne, der faldt over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.
Men hvor man i dag må lede længe efter nogen, som synes atomvåben er en fantastisk idé, hyldede man i slut-1940’erne og -1950’erne det nye våben i vildskab. Det gjaldt særligt i USA, men faktisk var den danske presse ligeså begejstrede.
»Det største videnskabelige forsøg i historien«
De fleste vil nok blive overraskede over, hvor blød en medfart atombomben fik efter de tragiske hændelser i Hiroshima og Nagasaki.
Forskning viser, at pressen beskrev det dødbringende våben i positive, næsten hyldende, vendinger.
I den danske presse blev bombningen i 1945 kaldt for Det største videnskabelige Forsøg i Historien, mens det gigantiske brag kastede en mængde af nye, ofte positivtladede, ord af sig.
Noget, du kan læse forskerne uddybe i artiklerne Atombombe udløser tsunami af nye ord og Ugeblandene elskede atombomben.
Atombombe refererer til sexbombe
Det kan måske virke ekstremt virkelighedsfjernt i dag, men i USA endte det omdiskuterede masseødelæggelsesvåben faktisk med at blive et decideret popkulturelt fænomen.
Som følgevirkning af august-bombningerne opstod der en helt industri af pin up-piger, tegneserier og lystspil, der enten havde navne eller andre referencer, der knyttede sig direkte til bomben.
Hvem skulle eksempelvis have troet, at begrebet ‘sexbombe’ er linket direkte til den omtale, atombomben fik de første 15 år af dens levetid?
Du kan læse mere om bombens bløde medfart i artiklen MYTE: Gjorde Hiroshima danskerne bange for atomkrig?
Da verden så virkeligheden i øjnene
Den positive retorik, der i starten knyttede sig til atomvåbnet, blev dog hurtigt vendt til det modsatte, da verden under Den Kolde Krig, særligt i 1980’erne, pludselig fik øjenene op for, at våbnet udgjorde en altudslettende trussel. Ikke bare for enkelte lande – men for hele kloden.
Den politiske magtkamp mellem øst og vest gjorde at verden, på begge sider af Atlanten, holdt vejret i angst.
Den dag i dag er situationen langt fra så anspændt.
»Atombomberne spiller ikke længere den psykologisk fundamentalt angstfremkaldende rolle, som jeg kan huske, at de gjorde tilbage i 1980’erne,« siger militærforskeren Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet i artiklen Atombomben er blevet en politisk potensforlænger.
Atomvåbnet har nærmere indtaget rollen som politisk magtfaktor i internationale forhold, fremfor politisk trussel: Er man i besiddelse af atomvåben, er man også i besiddelse af magt.
Faren afløst af nysgerrige spørgsmål
Det opblødede forhold mellem øst og vest og afslutningen på det intense våbenkapløb gør, at den almindelige dansker og verdensborger ikke går rundt og spekulerer over faren for, at der pludselig skulle udbryde en atomkrig.
Unge, der ikke har levet i 1980’erne, har af gode grunde ingen anelse om, hvor stor en trussel det omdiskuterede våben udgjorde.
Nutidens mere tilbagelænede forhold til atomvåbnet gør måske også, at vi kan holde historiens grusomheder ud i strakt arm og se mere nøgternt på det.
I hvert fald ville en læser af Videnskab.dk gerne vide, hvor meget energi, der egentlig er i et atomvåben. Et glimrende spørgsmål, som hun, og også du, kan få det sprængfarlige svar på i Spørg Videnskaben.
Det er 70 år siden verden ændrede sig for altid. Alligevel går den sin vante gang.
