Homoseksuelle biller har frugtbare søstre

Fra et evolutionært synspunkt giver sværmeri for det modsatte køn god mening. Flirteri mellem de forskellige køn - i form af dans, kæleri og andre former for sværmeri - fører til parring, hvilket fører til nye afkom. Og dermed bliver generne videreført.

Men hvad med dyr, som kurtiserer samme køn?

Dyrene bruger tid og energi på at flirte, men får altså ikke videreført deres gener. Og hvis adfærden er arvelig, burde det egentlig betyde, at den heller ikke bliver videreført.

Alligevel ser vi flere tilfælde af flirteri mellem samme køn i dyreriget. Hvorfor?

Det er åbenbart ikke et let spørgsmål at besvare, og der findes mange hypoteser.

Nu er forskere ved Universitet i Uppsala imidlertid kommet med et bidrag til diskussionen.

Forskerne, heriblandt David Berger, der er ph.d.-stipendiat ved Universitetet i Uppsala, undersøgte, hvorfor visse biller flirter og parrer sig med samme køn.

Kan ikke se forskel på hinanden

Den fremherskende forklaring på denne adfærd blandt insekter er egentlig ret simpel - og måske lidt komisk.

Hannerne kan simpelthen ikke skelne mellem andre hanner og hunnerne, skriver The Independent.

Det fremgik af en større undersøgelse af omkring 110 forskellige insekter og edderkoppearter, hvor forskerne konkluderede, at småkrybene simpelthen tog fejl af, hvilken partner de flirtede med.

LÆS OGSÅ: Kan man genkende en homoseksuel, der står på hovedet?

Forskerne bag undersøgelsen mener, at hannerne gør tilnærmelser til de andre hanner, fordi de ikke er villige til at risikere en tabt mulighed. Så det kan bedre betale sig at prøve én gang for meget end en gang for lidt.

Men Berger og hans kolleger mener, at forklaringen ligger i genetikkens verden.

Flirtende hanbiller fik frugtbare søstre

Berger startede med en gruppe biller, hvor han fremavlede de biller, som havde størst tendens til at gøre tilnærmelser til andre biller af samme køn.

Det er vigtigt at bide mærke i, at billerne gjorde tilnærmelser til både han-biller og hun-biller.

Efter flere generationer var det lykkes ham at fremavle hanbiller, som oftere gjorde tilnærmelser til andre hanner. Men avlen havde tilsyneladende også en effekt på billernes søstre:

»Vi bemærkede, at hannernes søstre lagde flere æg og producerede flere afkom end før,« udtaler Berger i en pressemeddelelse fra Uppsala Universitet.

Gener kan have mange funktioner

Men for at forstå de konklusioner, som forskerne drager, må vi først sætte os ind i lidt genetik.

De fleste af os er bekendte med DNA; lange kodekæder i vores celler, som bestemmer næsten alt om, hvem vi er, og hvordan vi ser ud.

Et gen er et stykke af det DNA, som indeholder specifik information om for eksempel, hvilken hårfarve du har.

Men som du ved, findes der mange forskellige hårfarver. Det er, fordi et gen kan forekomme i flere forskellige varianter eller alleler (se faktaboks)

Derudover kan generne påvirke flere tilsyneladende urelaterede egenskaber. Det kaldes pleiotropi.

»Gener kan have mange funktioner. Det er faktisk relativt sjældent, at generne kun påvirker én egenskab,« fortæller Lawrence Kirkendall til forskning.no.

Selektion af én egenskab kan være negativt for andre

Kirkendall er professor ved det biologiske institut ved Universitetet i Bergen. Han har blandt andet forsket i evolution, reproduktion og insekter.

Han forklarer, at gener, som bliver videreført, fordi de leverer fordele, også kan have en effekt på helt andre egenskaber.

»Selektion af én egenskab kan have negative konsekvenser for andre egenskaber koblet til det samme gen,« forklarer Kirkendall.

For eksempel kan generne, som styrer længden på fuglenes næb, også styre bredden. Det giver fugle visse fordele at have et langt næb, mens et bredt næb kan være skyld i visse ulemper.

Det handler altså om at finde et kompromis mellem de positive og de negative egenskaber, som generne leverer.

Geners effekt er forskellig hos han- og hun-biller

Berger og hans kollegaer foreslår, at der er visse gener, som giver udslag i form af homoseksuel flirteri blandt hannerne. Men at visse af de samme gener sandsynligvis har en effekt på hunnernes reproduktive genskaber.

Forskerne tror altså, at der nogle gener, som udtrykker sig helt forskelligt i han- og hun-billerne.

Fordi disse gener leverer så store fordele for hunnerne, bliver de ført videre til næste generation.

Og det er altså med til at forklare, hvordan denne homoseksuelle adfærd bliver videreført.

Forklarer ikke homoseksualitet

Der er alligevel et par forbehold, som er vigtige at tage med, mener Kirkendall.

»Det er temmelig sikkert ,at der er visse gener, som påvirker denne adfærd. Men det, vi ikke kan være sikre på, er, om det er de samme gener, som påvirker hunnerne og hannerne. Når man fremavler disse gener, øger man også frekvensen af de gener, som ligger lige ved siden af,« forklarer han.

Det er altså ikke sikkert, at det er nøjagtigt de samme gener, som forårsager det homoseksuelle flirteri blandt han-billerne, som også er årsagen til den øgede reproduktion blandt hunnerne.

Fund kan ikke nødvendigvis overføres til mennesker

Derudover er forskerne bag studiet meget opsatte på at understrege, at det ikke nødvendigvis er fund, som kan overføres til hverken mennesker eller andre dyrearter, skriver The Independent.

Og det er måske ikke så sært. Da New York Times interviewdede en af forskerne bag det førnævnte bananflue-studie, fortalte han, at han var blevet oversvømmet af henvendelser fra flere, som håbede, at han kunne udvikle en ‘kur’ mod homoseksualitet.

Kirkendall er enig i forskernes forbeholdenhed.

»Mennesker er helt anderledes, fordi vi er sociale dyr, så der kommer helt andre ting med i billedet. Billerne har slet ikke den samme sociale adfærd,« forklarer forskeren.

Ikke ét gen, der forårsager homoseksualitet

Da forskning.no tidligere skrev om homoseksualitet som en genestisk egenskab, understregede Peter Bøckman fra Naturhistorisk Museum i Oslo, at forskerne forsat ved meget lidt om dette emne.

»Blandt visse arter ser homoseksualitet ud til at være tilfældige hændelser, men blandt andre er det en naturlig del af det sociale repertoire,« udtaler Bøckman til forskning.no.

Bøckman påpeger, at det ikke er særlig sandsynligt, at der findes ét gen, som forårsager homoseksualitet.

»Der er flere måder at være homoseksuel på, og homoseksualitet er ikke én enkelt egenskab. Der er sandsynligvis mange forskellige biologiske forklaringer,« slutter Bøckman.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark