Kan man genkende en homoseksuel, der står på hovedet?
Registrerer man ubevidst, om man står over for en bøsse eller en lesbisk? Og gør det nogen forskel, om personen vender på hovedet? Det satte to amerikanske psykologer sig for at undersøge.

Når vi ser et ansigt vendt på hovedet, er det sværere at aflæse ansigtets form, samt afstande mellem ansigtets forskellige dele. Det får os til at fokusere på de vigtigste ansigtstræk som øjne, øjenbryn, næse og mund, lyder det fra forskere. (Illustration: Joshua Tabak og Vivian Zayas.)

Når vi ser et ansigt vendt på hovedet, er det sværere at aflæse ansigtets form, samt afstande mellem ansigtets forskellige dele. Det får os til at fokusere på de vigtigste ansigtstræk som øjne, øjenbryn, næse og mund, lyder det fra forskere. (Illustration: Joshua Tabak og Vivian Zayas.)

Hvad kan man egentlig læse af et ansigt? Er et hurtigt glimt af en person nok til at afgøre personens seksuelle orientering? Og er det nemmere at genkende en lesbisk end en bøsse?

Disse spørgsmål blev i 2011 undersøgt af psykologerne Joshua Tabak fra University of Washington i Seattle og Vivian Zayas fra Cornell University i New York.

De satte folk til at kigge på billeder af ansigter i fem hundrededele af et sekund - omkring en tredjedel af den tid, det tager at blinke - og bagefter bedømme, om de havde set en heteroseksuel eller en homoseksuel person.

Ud med skæg og hår

I forsøget blev 129 universitetsstuderende bedt om at kigge på 96 fotos af unge mænd og kvinder. På halvdelen af billederne tilhørte ansigtet en heteroseksuel, på den anden halvdel en homoseksuel.

Billeder af personer med skæg, briller, makeup eller piercinger var på forhånd blevet frasorteret.

Forskerne skar desuden håret og ørerne af på billederne, så de kunne være sikre på, at personerne på billederne udelukkende blev bedømt på deres glatte ansigt på de sort/hvide billeder.

Ansigtet blev kun vist i et glimt

Hvert ansigt blev kun præsenteret i 50 millisekunder på en computerskærm. På den måde sikrede forskerne sig, at ansigtet kun blev opfattet ubevidst og ikke bevidst.

Fakta

Man skal ikke tro, man skal vide! Og hvordan finder man så ud af det, man ikke ved? Man laver selvfølgelig et forsøg.

Eksperimentet er helt centralt i videnskaben. Det er ikke nok at have en teori, man skal kunne bakke teorien op eksperimentelt - dvs. vise, at den stemmer overens med de ting, man observerer i den virkelige verden.

Ind imellem støder man på eksperimenter, som lyder ret langt ude - mærkelige forsøg, hvor man næsten tror, det er løgn.

Dette er første artikel i en ny serie om opsigtsvækkende eksperimenter: Forunderlige Forsøg. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige - og ind imellem bare for underlige.

Efter hvert foto skulle forsøgspersonerne så hurtigt og præcist som muligt angive, om de havde set en homo- eller en heteroseksuel ('gay' eller 'straight').

Vi kan åbenbart skelne hetero fra homo

Hvis man går ud fra, at det er umuligt at se forskel på en homo- og en heteroseksuel, burde resultatet være, at sagen gennemsnitligt blev afgjort med en træfsikkerhed på 50 procent:

I halvdelen af tilfældene ville man gætte rigtigt, i halvdelen forkert. Men sådan kom tallene ikke til at se ud.

Faktisk kunne forsøgspersonerne med 65 procents sikkerhed afgøre, om de havde set en lesbisk eller en heteroseksuel kvinde.

Resultatet er dermed det, som forskerne kalder ’statistisk signifikant’ – det er mere end 99,9 procent sikkert, at man rent faktisk kan se forskel.

Det var åbenbart lidt sværere at sige, om manden på billedet var bøsse eller heteroseksuel - her blev der ramt rigtigt i 57 procent af tilfældene. Stadig dog et godt stykke over de 50 procent, som man ville forvente, hvis det er umuligt at skelne en bøsse fra en hetero.

Heteroer og homoer kunne adskilles - også på hovedet

For at finde ud af, hvad det er i ansigtet, der muligvis røber vores seksuelle observans, gentog forskerne forsøget med billeder, der var vendt 180 grader.

Ansigtsform og selve afstanden mellem de forskellige ansigtstræk spiller også en rolle for vores opfattelse af seksualitet, lyder det fra forskerne, der dog stadig ikke helt præcist ved, hvad 'homo-træk' egentlig er. (Illustration: Joshua Tabak og Vivian Zayas.)

Når vi ser et ansigt vendt på hovedet, kan vi stadig genkende ansigtets vigtigste ansigtstræk som f.eks. øjne, øjenbryn, mund og næse, men vi har noget sværere ved at aflæse ansigtets form, samt afstande mellem ansigtets forskellige dele.

Selv om det nu blev sværere at skelne heteroer fra homoer, var det stadigvæk muligt.

Lesbiske og heteroseksuelle kvinder blev genkendt med 61 procents sikkerhed, mens tallet var 53 procent for mændene – altså stadig over det resultat, som man kunne forvente, hvis det var umuligt at se forskel.

Forskere: Vi har en indbygget ’homo-detektor’

Resultatet viser ifølge forskerne, at vi ubevist er temmeligt gode til at identificere en homoseksuel, blot ved at se på de vigtigste ansigtstræk, men at vi er endnu bedre til det, hvis vi får hele ansigtet med.

Vi har altså en indbygget 'homo-detektor', og det er jo ganske praktisk, hvis vi er på jagt efter en partner med samme seksualitet som os selv.

I den mere konkrete afdeling er den  skuffende melding, at undersøgelsen ikke afslører, præcist hvilke ansigtstræk der får vores homo-detektor til at bippe. Tilsvarende skal forskerne først til at undersøge nærmere, hvorfor det tilsyneladende ikke er alle mennesker, der er udstyret med denne detektor.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.