Historiens værste år, 536: Vulkanudbrud, sult og fimbulvinter gjorde år 536 til det værste år at være i live

I år 536 ramte en naturkatastrofe den nordlige halvkugle: En vulkansk vinter af uhyggelige dimensioner udspillede sig i den tidlige europæiske middelalder.

En uigennemtrængelig tåge lagde sig over himlen og skabte et rædselsår uden sommer, som varede, indtil de vulkanske partikler igen forsvandt ud af atmosfæren 18 måneder senere.

Samtidige historiske kilder fra både Kina og Middelhavsområdet fortæller om en mystisk tåge, som resulterede i en sol uden kraft, efterfulgt af kulde og sult.

Den byzantinske historiker Prokopius, som på det her tidspunkt i historien boede i Rom, skriver, at i en hel sommer var »Solens lys uden stråler … som en sol under en formørkelse.«

De kinesiske forskere Pang og Chou har registreret lignende fænomener ved at rekonstruere klimaet i Kina i 536-38 og har fundet optegnelser over sommersne, tørke og sult udbredt i hele landet.

Sandsynligvis stammer fortællingen om Fimbulvinteren i den nordiske mytologi også fra katastrofen i 536, hvilket du kan læse mere om i Videnskab.dk-artiklen 'Fimbulvinteren er ikke en myte'.

Fimbulvinteren var tre år uden sommer, som gik forud for Ragnarok, og den beskrivelse passer virkelig godt på årene efter det skrækkelige år, hvor temperaturen i Skandinavien faldt mærkbart og efterlod store dele af Nordskandinavien øde for mennesker.

Globalt indledte 536 det koldeste årti i de seneste 2.300 år.

Solen lyste 10 gange svagere end normalt

Nye forskningsresultater fra en iskerneboring i de schweiziske alper sandsynliggør, at det var den islandske vulkan Katla, som gik i udbrud i både 536, 540 og i 547.

Men også den mellemamerikanske vulkan Ilopango i El Salvador gik i udbrud i 535 og kan sammen med Katla have medvirket til den enorme katastrofe og omfattende vulkanske vinter.

Asken fra udbruddet blokerede simpelthen Solens stråler, så Solen og Månen lyste ti gange svagere end normalt. Det sænkede temperaturen betragteligt på den nordlige halvkugle.

Undersøgelserne har fået middelalderhistorikeren Michael McCormick til at konkludere, at år 536 historisk set har været det værste år at leve i.

I de irske krøniker stod hungerårene 537-39 kort og godt beskrevet således: »En mangel på brød.«

Og blot fem år senere fulgte så den første pestepidemi, som blev opkaldt efter den romerske kejser Justinian.

Den justinianske pest er ikke så alment kendt som den næste pestepidemi kaldet Den Sorte Død, men den var næsten lige så lammende for verden.

Byldepest har nemlig en dødelighed på op til 60 procent af de smittede, og epidemien i kombination med hungersnøden i kølvandet på vulkanvinteren skabte en enorm katastrofe, som kan have taget livet af op mod 100 millioner mennesker (se her, her og her).

Mange 'gode' kandidater til 'værste år' blev fravalgt

Året 2020 er overordnet betragtet og helt uden tøven et annus horribilis. Et år, hvor samfund gik i stå, hvor mennesker mistede deres arbejde, og hvor familier blev splittet – og hvor op mod et par millioner mennesker måtte lade livet til COVID-19, førend de ellers ville.

Men året er omvendt ikke tilnærmelsesvist et, der kan hamle op med de værste år, som verdenshistorien kan opvise.

Konkurrencen er nemlig hård, og der var masser af andre 'gode' bud med i slutspurten. For eksempel var årene 1316, 1359, 1576, 1601, 1665, 1816, 1848 og 1937 – for bare at nævne nogle – heller ikke nogle, hvor det var specielt morsomt at være til. Dette er dog noget, der selvfølgelig altid er en smule afhængigt af, hvilken socialgruppe, man tilhørte, og i hvilket land man boede.

Og så taler vi ovenikøbet kun om løsrevne år og ikke om de mange begivenheder, hvor katastrofer trækker i langdrag, og hvor ofrene kun kan opgøres over en årrække.

Tænk bare på AIDS-epidemien, som endnu den dag i dag kræver dødsfald på daglig basis, og hvis samlede tabstal let kan måle sig med de værste år.

Op med humøret og på gensyn i det nye år

Mange af verdenshistoriens største dårligdomme skyldes ofte fænomener, som mennesket ikke – eller i hvert fald kun delvist – er herre over. Sygdomme og vulkanudbrud.

Men den slags er nu ikke helt lette at adskillige fra de mange menneskeskabte katastrofer, for krig, hungersnød, terror og opstande – og den visse død – er ofte det, der følger i kølvandet.

Bare med den ikke helt ubetydelige forskel, at mennesker nu om dage faktisk selv er i stand til at forårsage både klimaændringer, biologisk terror – herunder epidemier – og Jordens totale udslettelse på en dårlig dag.

Men dommedag har vi heldigvis endnu til gode. Så op med humøret.

Nu venter et nyt og ubrugt år forude – og et lille stik armen. Derefter er genvordighederne ovre.

I hvert fald foreløbigt.