\ Serie: 10 år, der var meget værre end 2020
2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live.
På ingen måde.
I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.
Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften.
Se links til seriens øvrige artikler i boksen lige under artiklen.
Igennem de sidste tre millioner år har Jorden været ramt af tilbagevendende istider. Den sidste istid begyndte for omkring 117.000 år siden og sluttede endeligt for 11.500 år siden.
Vi lever med andre ord i en mellemistid, og klimaets skift mellem istider og mellemistider afhænger af, hvor meget energi Jorden modtager fra Solen og af kontinenternes placering i forhold til de varme havstrømme.
Istidens klima var i perioder ekstremt: Store dele af den nordlige halvkugle var dækket af enorme gletsjere, og livet var hårdt, kort og brutalt i en verden af is og ofte ganske få byttedyr.
\ Læs mere
Et klima, der ikke viste nåde
I det nordlige Spanien har arkæologer fundet de velbevarede rester af en neandertalfamilie. Neandertalerne er den forhistoriske menneskeart, som ligner det moderne menneske, Homo sapiens, mest.
Knoglerne stammer fra tretten individer: tre børn på mellem tre og ni år, tre teenagere og syv voksne. DNA-undersøgelser bekræfter, at de var beslægtet.
De er alle sammen blevet slået ihjel og efterfølgende ædt. Der er tydelige snitsår på knoglerne, kranierne er blevet knust for at komme ind til den bløde hjerne, og kæbeleddene er blevet skåret op, så man kunne få tungen ud.
Der er ingen spor af ild på knoglerne, så de er sandsynligvis blevet spist rå.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Forskerne bag udgravningen antager, at drabene er blevet udført i en af de lange vintre, hvor føden var knap og kampen om overlevelse hård.
Neandertalerne var jægere, og drabet på familiegruppen har både været en måde at skaffe sig af med jagtkonkurrenter på, samtidig med at man fik noget i maven.
Kannibalisme blandt neandertalere under sidste istid er også blevet observeret på knogler fundet i Belgien, Frankrig og Portugal, og det at spise sine artsfæller var måske den sidste udvej og bedste overlevelsesstrategi i et klima, som ikke viste den mindste nåde.
Kannibalismen er således ikke påvist på knogler fra samtidige Homo sapiens, som fornuftigt nok opholdt sig under lunere himmelstrøg på det her tidspunkt i forhistorien.
\ Læs mere
\ Læs alle artikler i serien '10 år, der var meget værre end 2020'
Indledning: '10 år, der var meget værre end 2020'
10: 'Historiens værste år, 10.800 f.v.t.: Én af de største klimaændringer i menneskets historie'
9: 'Historiens værste år, 49.000 f.v.t.: Knuste kranier og småbørn, der blev spist rå'
8: 'Historiens værste år, 1.613 f.v.t.: Græsk ø eksploderede og ødelagde høsten i Middelhavet'
7: 'Historiens værste år, 1783: Islandsk vulkan skaber global død og ødelæggelse'
6: 'Historiens værste år, 1919: Den Spanske Syge dræbte langt flere end 1. verdenskrig'
5: 'Historiens værste år, 1943: Mennesket udrydder sig selv'
4: 'Historiens værste år, 1348: Den Sorte Død kom flyvende med lig dækket af pestbylder'
3: 'Historiens værste år, 1960: Kinas store spring… tilbage'
2: Historiens værste år, 1520: Kopper, tyfus og pest dræbte det meste af to kontinenter
