»Den første ting, du skal vide om vulkaner, det er, at de har skabt stort set alt det, vi kan se på overfladen af Jorden.«
Det er store ord fra geolog og ph.d. Johanne Schmith, men ikke desto mindre er det sandt.
Kombinationen af lava, gasser og aske, som kommer fra vulkanerne, har ikke alene skabt hele øgrupper som Hawaii, Japan og Island, men står også bag vores atmosfære og har gjort Jorden frugtbar.
Dette er bare den første ud af fem fascinerende facts om vulkaner, som du kan høre Johanne Schmith fortælle i videoen øverst i artiklen.
Derfor har vi ingen vulkaner i Danmark
Vulkaner opstår, når de plader, som Jorden er opdelt i – de tektoniske plader – enten fjerner sig fra hinanden eller skubbes ind under hinanden.
Det giver plads til, at den varme lava kan bryde frem og skabe vulkaner.
\ Læs mere
Og fordi Danmark ligger midt inde på en af de tektoniske plader, har vi altså ingen vulkaner.
Japan derimod er blevet til, ved at en plade er dykket ned under en anden og har skabt alle de øer, som landet består af i dag.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Vi kan dog stadig rammes af udbrud
Det betyder dog ikke, at Danmark ikke kan blive påvirket af et vulkanudbrud. Bare tænk tilbage på udbruddet fra islandske Eyjafjallajokull i 2010, der lammede flytrafikken i hele Europa.
»Min forskning handler om store udbrud fra nabovulkanen Katla, som er en af de mest aktive i Island. I 1625 havde Katla så voldsomt et udbrud, at asken regnede ned over Bergen i Norge. I 2010 var der ikke nogen synlig aske, der faldt nogen steder, og derfor ved vi, at udbruddet fra 1625 var langt større,« siger Johanne Schmith.
Hun har også masser at fortælle om vulkanovervågning, supervulkanudbrud – og hvordan Katla igen er ved at gøre sig klar til udbrud efter nøjagtigt 100 års søvn.
