Frustrerede forskere: Danske økosystemer er udsat for »økomord«

»Forestil dig en skov, hvor alle træer står som sorte pinde, der er døde. Og alle planter, dyr og insekter er væk. Det eneste, der er tilbage, er en svovl-stinkende sump. Det er sådan, havbunden ser ud lige nu.«

Det siger Stiig Markager, der i årtier har forsket i vandmiljø, om iltsvindet i danske fjorde, der efter mange års advarsler nu er »historisk stort«.

Rapporten 'Iltsvind i danske farvande 24. august – 21. september 2023' fra Aarhus Universitet viser, at vandmiljøet ikke har været så iltfattigt i mere end 20 år, og det får danske og internationale forskere til at udstede en dødsdom over det.

Situationen er så alvorlig, at der kan være tale om et »økomord«, mener Stiig Markager, professor ved Institut for Ecoscience - Marin biodiversitet og eksperimentel økologi ved Aarhus Universitet.

»Hvis vi forstår økomord som, at et økosystem er skadet i så stort omfang, at det er brudt sammen, og at der er meget voldsomme ændringer i økosystemet - og ikke bare, at et par arter er forsvundet - ja, så mener jeg, vi kan stå inde for at sige, det er et økomord,« siger han.

.

Jens Würgler Hansen, der står bag rapporten, vil ikke gå ind i diskussionen om økomord, men der er ingen tvivl om, at »udbredt og intenst iltsvind er alvorligt og har ført til enten omfattende eller langvarig skade på miljøet«.

»Det er rigtig alvorligt,« siger Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience - Marin økologi ved Aarhus Universitet, og tilføjer:

»Og det mest skræmmende er, at udviklingen går den forkerte vej.«

Ålegræs og bunddyr er væk

Danske forskere har siden 1980’erne forsøgt at råbe politikerne op. Alligevel er økosystemet nu brudt sammen.

Især i de danske fjorde, der er karakteriseret ved at være lavvandede med blød sandbund, med ålegræs, en græslignende blomsterplante, er vandmiljøet i en alvorlig krise, forklarer Stiig Markager.

»Ålegræs er helt afgørende i et økosystem, men det er væk,« siger han.

Blandt andet i Roskilde Fjord, hvor det engang dækkede 70 procent af bunden.

Ålegræs er blandt andet afgørende for fiskeyngel, så fisk kan gemme sig for fugle og krabber, der prøver at spise dem. Ålegræs betyder også, at færre partikler hvirvles op i vandet og gør det grumset, når det blæser.

»Den vigtigste effekt af ålegræs er dog, at næringsstoffer - kvælstof og fosfor - optages i planten vinter og forår og gemmes hele vækstsæsonen. Det betyder, der er færre næringsstoffer tilgængelige for de mikroskopiske alger, planteplankton, som giver iltsvind,« forklarer Stiig Markager.

Men ikke bare ålegræs forsvinder.

»Normalt er havbunden befolket af orme, slangestjerner og muslinger, der graver rundt i den og pumper vand ned, som holder den iltet. Det er føden for bundlevende fisk; fladfisk, små torsk og stenbidere, men den her sandbund bliver omdannet til slamlag, der er iltfrit helt til overfladen, og så kan dyr ikke leve der, og så forsvinder fiskene,« siger Stiig Markager og refererer til en video fra Vejle Fjord, hvor et kamera filmede i 70 timer og kun fandt én skrubbe.

»Hele økosystemet er i ubalance,« tilføjer han.

Overholder ikke EU's vandramme-direktiv

Én af årsagerne til iltsvind, og nok den vigtigste, er tilførslen af næringsstoffer til havet - de såkaldte gødningsstoffer - der bliver ledt ud i havet, fordi markernes afgrøder ikke optager alt gødningen.

Danmark er - som alle andre medlemslande i EU - forpligtet til at sikre god tilstand i søer, floder, kystvande og grundvandet. Det skal ske via de såkaldte vandområdeplaner. Heri er beskrevet miljø-målsætninger, som medlemslandene skal efterleve for 2015, 2021 og 2027.

Men det er ikke sket, understreger Stiig Markager:

»I 2021 var der stadig ikke god økologisk tilstand i fjordene.«

Ifølge vandområdeplanerne, som han har været med til at udarbejde, skal den årlige udledning af kvælstof til havet ned på 38.000 ton kvælstof årligt.

I øjeblikket er kvælstofudledningerne på 56.000 ton.

Indtil for få dage siden var det regeringens plan at reducere kvælstofudledningerne med 10.000 ton, men nu meddeler miljøminister Magnus Heunicke (S), at han vil følge forskernes anbefalinger: en reduktion på 18.000 ton i 2027 - og indrømmer, at »der er sket et svigt i årtier, hvor vi i Danmark ikke har gjort nok for at passe på vores havmiljø,« skriver Information.

Regeringens nye målsætning kommer efter en såkaldt second opinion-rapport, lavet af internationale forskere, der blev bestilt af Venstre og landbruget i forbindelse med landbrugsaftalen i 2021 som en slags kontrol af, om der er fejl i de danske forskeres beregninger af, hvor meget kvælstof der skal fjernes fra havmiljøet.

Rapporten viste, at de danske forskeres beregninger holdt stik.

»Vi har lavet en masse beregninger, men der er blevet stillet mange spørgsmålstegn ved, om de nu kan være rigtige,« siger Stiig Markager og tilføjer:

»Men alle kritikpunkter, der har været rejst - primært fra landbruget; at blandt andet spildevand betyder en hel del - bliver nu afvist. Og rapporten understreger også, at vi har spildt 10 år, fordi der ikke er sket politisk handling,« siger Stiig Markager.

Derudover peger den på, at Danmark kan få svært ved at leve op til EU’s krav om god økologisk tilstand i vandområder i 2027.

»Vi har kendt til problemet siden 1980’erne, men alligevel er der ikke handlet politisk. Og det gør politikerne ansvarlige,« siger Stiig Markager og henviser til, at der dukkede døde hummere op i Kattegat i 1986, som understregede, at plante- og dyrelivet viste tegn på en stigende forurening.

Men ifølge jurist Bent Ole Gram Mortensen er det dog ikke så nemt at pålægge politikerne et ansvar - økomord eller ej.

»Skal man idømmes en straf, skal lovovertrædelsen være klar. Vi står vel her med noget, der minder om de generationsforureninger, vi har i Danmark, hvor det har været svært at gøre et ansvar gældende på grund af forældelse, manglende bevis eller måske blot fordi der har været tvivl om ulovligheden,« mener Bent Ole Gram Mortensen, professor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, og tilføjer:

»Iltsvindet er en ulykke, der har været på vej længe, og udgør som minimum mangel på rettidig omhu. Men kan man karakterisere det som ‘ulovlige eller hensynsløse handlinger’?« spørger Bent Ole Gram Mortensen og svarer så selv:

»Befolkningen får jo de politikere, de har stemt på. Og nej, politikerne har ikke gjort nævneværdigt, skønt forskere - blandt andre Stiig Markager - har advaret i årevis, ja, i årtier.«

Frustrerede forskere

Netop fordi Stiig Markager i så mange år har råbt op, er det frustrerende, at der ikke er gjort noget ved problemet, inden det er vokset sig så stort, at det nu næsten er umuligt at nå målet om god økologisk tilstand i de danske vandområder.

Især er han frustreret over »alle de løgne, der er blevet fortalt«, fortæller han.

»Blandt andet når Eva Kjer Hansen med embedsmænd satte sig for at gennemføre politik, de godt vidste var skadeligt for miljøet. De har vidst, de løj med tal, men gjorde det alligevel,« siger han og uddyber:

»Og der er stadig politikere, som ikke vil bruge den viden, vi har og påstår, at overløb (spildevand, red.) er et væsentligt problem. Vi ved, hvad der skal til, men når man bliver ved med at snakke om ting, der ikke er relevante, er det frustrerende.«

Vil tage en generation at råde bod på

Men selvom situationen er alvorlig, er Stiig Markager optimist. Det er der to grunde til:

Iltsvind er kommet på dagsordenen, både blandt befolkning og politikere, og at vi ved, hvad der skal til.

»Hvis vi lader være med at dyrke lavbundsjord og de yderste 500-1.000 meter langs kysten, så kan vi løse problemet,« siger Stiig Markager.

Og det har andre fordele: Biodiversitet, ofte knyttet til vådområder, vender tilbage, der er plads til rekreative oplevelser, og pesticider i grundvand og CO₂-udledninger fra landbruget bliver mindre.

»Lægger vi alt det sammen, så er der meget fornuftigt i at presse på for at løse det her problem,« siger Stiig Markager.

Også angående lavbundsjord lyder der nye toner fra miljøministeren, der ikke vil afvise, at der skal udtages mere end 100.000 hektar lavbundsjord og indrømmer, at Danmark er gået for sent i gang.

Men Stiig Markager bliver nødt til at væbne sig med tålmodighed. Efter bedste skøn vil det tage 20-30 år at rette op på forureningen i vandmiljøet, før ålegræs og klart vand i fjordene vender tilbage, forudser han.

»Selvom vi er ude i en semi-permanent ødelæggelse af havmiljøet, vil jeg mene, vi kan rette op på det. Det vil bare ikke virke fra én dag til en anden.«

Det er Jens Würgler Hansen enig i:

»Vi har overbelastet havbunden gennem årtier, og den er så ødelagt, så der vil gå mange år, før den igen bliver robust.«