Iltsvindet i det danske farvande har nået sit højeste punkt i 20 år, konkluderede en rapport fra Aarhus Universitet, der fløj rundt i samtlige danske medier.
Den seneste uge har overskrifter og breakingbjælker været domineret af varslet om en stormflod så voldsom, at den kaldes en 100-års-hændelse.
Hvad har de to fænomener med hinanden at gøre? Mere end man måske umiddelbart skulle tro. For faktisk kan stormfloden hjælpe de iltfattige danske have.
»Stormen har helt klart en positiv effekt på iltningen af havbunden, og ikke kun kortvarigt,« fortæller Jacob Carstensen, der er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Iltsvind opstår blandt andet på grund af manglende cirkulation i bundvandet, forklarer professoren.
En god efterårsstorm plus en voldsom stormflod kan lave så meget omrøring i vandet, at vandmasserne blandes, så der kommer ilt til bundvandet. Derved bliver iltsvindet mindre.
Derudover er der en særlig dynamik i spil i netop denne storm, som kan have yderligere effekt på iltningen af de danske farvande, fortæller Jacob Carstensen:
Stormen, vi oplever lige nu, er nemlig kendetegnet af en stærk østenvind, men i dagene op til har vi haft stærk vestenvind.
Det er særligt dette skift i vindretninger, der har været skyld i de voldsomme stormfloder, der lige nu rammer Sydøstdanmark, hvilket du kan læse mere om i denne artikel på Videnskab.dk: Derfor kan stormfloden blive kraftigere end en 100-års-hændelse.
Men som det gamle ordsprog lyder, så er 'intet er så skidt, at det ikke er godt for noget’.
De skiftende vindretninger skubber nemlig overfladevand og bundvand i forskellige retninger, hvilket skaber cirkulation og udvekslinger mellem disse lag, siger Jacob Carstensen. Cirkulation af bundvandet og opblanding med overfladevandet spiller en væsentlig rolle i at forsyne bunden med frisk ilt.
Dertil er stormfloder kendetegnet ved, at store vandmasser bliver flyttet rundt og blandet, og det medfører en omfordeling af ilt i havvandet.
»En af effekterne af stormen er, at den kan forårsage en ‘nedblanding’ af iltholdig overfladevand i iltsvindsramte havområder som Lillebælt og Flensborg Fjord,« fortæller Jacob Carstensen.
»Det medfører en øget tilførsel af ilt til bundvandet, hvilket kan bidrage til at afhjælpe iltsvindproblemet.«
Iltsvindssæson kan afsluttes tidligt
Derudover fører de faldende temperaturer, der normalt også følger med efterårsstorme, til koldere vand i overfladelaget.
Det koldere vand sænker iltforbruget hos bakterier og dyr ved bunden. Dertil synker det kolde overfladevand til bunds og hjælper med at forsyne bundvandet med frisk ilt.
Ifølge Jacob Carstensen kan denne proces være så effektiv, at iltsvindssæsonen faktisk kan afsluttes tidligere, end den plejer, hvilket er en positiv udvikling for havmiljøet.
»Iltsvind er sæsonbetinget, og normalt starter iltsvindet i starten af august og fortsætter til november eller helt til december. Men stormen kan gøre, at denne proces bliver fremskudt,« siger Jacob Carstensen.
»Man kan ikke sige det med sikkerhed, men der er god sandsynlighed for, at stormen er med til at afslutte dette års iltsvindingssæson tidligere end normalt - allerede i midten af oktober.«
Effekterne af dette kan strække sig hele vejen til næste år, fortsætter professoren:
»Det betyder forhåbentligt, vi kan få ‘gennemluftet’ sedimenterne på havbunden, og så kan vi måske opretholde lidt større ’iltbuffer’ til næste forår, som kan øge dens resistens mod næste års iltsvindssæson,« siger han.
Kun midlertidigt friskt pust
I sidste ende kan storme, som den igangværende, og det koldere vand altså spille en vigtig rolle i kampen mod iltsvind i danske farvande, og det kan give bedre chancer for plante- og dyreliv.
Men det er vigtigt at huske, at dette kun er et midlertidigt ’friskt pust’ til havbunden, understreger Jacob Carstensen.
Bevarelsen af et sundt havmiljø kræver fortsat, at vi reducerer forurening fra land, der hovedsageligt kommer fra kvælstoffer fra landbruget, og at vi beskytter vores marine økosystemer.
»Stormen kan give et rygstød til iltningen af bundvandet, men det afgørende er, hvad der sker næste år. Den vil hjælpe til, at havmiljøet kan genskabes naturligt lidt hurtigere, men vi kan slås tilbage igen næste sommer, hvis vi fortsat har store kvælstoftilførsler fra land og en varm sensommer med rolige vindforhold,« siger han.
