Gode nyheder fra havet: Nye fisk i de danske farvande

Selvom der er meget skriveri omkring tilbagegang i dansk fiskeri, og UV-jægere der ikke længere kan finde torsk og skrubber langs kysterne, er det hele ikke lutter elendighed.

Den atlantiske tun er eksempelvis vendt tilbage til danske farvande efter 60 års fravær - og det er en kæmpe succes!

Der er enighed om, at det skyldes en vellykket forvaltning af fiskeriet i Sydeuropa samt en stor fremgang i bestanden af makrel, som vandrer ind i vores farvande.

Alle er glade for tunens fremgang, omend den deler vandene mellem folk, der straks ønsker at udnytte denne ressource, og folk der mener, at man skal lade dem være i fred og maksimalt udnytte dem i forbindelse med safariture eller catch-and-release sportsfiskeri.

En anden art, som er gået voldsomt frem, er den lille fjæsing (Echiichthys vipera), som indtil for få år siden herhjemme kun var kendt fra Nordsøen.

Inden for de sidste cirka fem år er den blevet en almindelig fisk ved eksempelvis Sjællands nordkyst- hvilket bekymrer mange i forhold til badesikkerheden. Det er nemlig en meget giftig fisk og faktisk mere giftig end den almindelige fjæsing, som er den, de fleste kender.

Der er rapporteret om ekstraordinært mange stik blandt badegæster de sidste år, og hvis udviklingen fortsætter, bliver det måske nødvendigt med badesko fremover.

Nye fisk i havet

Der registreres næsten hvert år én eller flere nye fiskearter for Danmark – i gennemsnit cirka én art om året.

Nogle indføres bevidst med et specifikt formål eksempelvis put-and-take-fiskeri, fiskeopdræt, havedamme og så videre. Andre kommer af sig selv med eller uden hjælp fra mennesker (for eksempel ballastvand og lignende), og nogle har formentlig været her hele tiden, men er blot gået under radaren.

Vi skal ikke lang tid tilbage, før man kunne være sikker på, at en stør fanget i danske farvande var en europæisk stør (Acipenser sturio). Men sådan er det ikke længere!

Vi har indtil videre registreret hele 11 størarter og hertil flere hybrider i danske vande.

De første registreringer af ikke-hjemmehørende størarter begyndte at dukke op i begyndelsen af 1990’erne, og udviklingen er accelereret i de seneste 10-15 år, i takt med at især lystfiskeri efter stører i put-and-take-søer er blevet mere og mere populært.

En anden kilde til stører i naturen er fisk fra havedamme og i mindre grad undslupne fisk fra akvakultur i udlandet (især Polen).

.

Ud over de indførte stør viste det sig i 2007, at vi også har endnu en naturligt forekommende størart i danske farvande.

Det er den vestatlantiske stør (Acipenser oxyrinchus), som endnu har bestande i det vestlige Atlanterhav og tilstødende floder. Der var tidligere en bestand med base i floder i Østersøen, men den uddøde desværre i 1996, hvor den sidste blev fanget.

I de senere år har man fra især tysk og polsk side forsøgt at få denne bestand på fode igen ved at udsætte opdrættede fisk indført fra Nordamerika.

Situationen er altså den, at de danske farvande nu er opvækstområde for både europæisk og vestatlantisk stør. De to arter minder meget om hinanden, hvilket gør kortlægningen svær. De hjemmehørende arter kan for det utrænede øje også let forveksles med de mange udsatte arter fra havedamme og fiskesøer med mere.

Fredede fisk i din køledisk

Vi oplever desværre, at fisketrykket i de indre, kystnære farvande kan være meget højt. Det gør det svært for størerne at overleve de mange år (cirka 16) i havet, inden de er klar til at vandre op i floderne for at gyde.

Et godt eksempel var en af de 50 vestatlantiske stører, som blev udsat ved Rügen i den tyske del af Østersøen 9. juni 2022.

Den blev tre uger efter fanget hele to dage i træk i Øresund af forskellige fiskere. Heldigvis registrerede fiskerne nummeret på fiskens mærke og genudsatte den.

Vi oplever desværre, at danske fiskere ikke kan finde oplysninger om de totalfredede stører, hajer og rokker på de danske myndigheders hjemmesider, hvor man ellers kan se fredningstider og mindstemål med mere.

Derfor ser vi jævnligt, at de udrydningstruede størarter bliver aflivet og i nogle tilfælde ender i køledisken hos fiskehandlere.

Fiskeristyrelsen forklarer, at størerne hører hjemme hos Miljøstyrelsen, men det er altså ikke dér, fiskere kigger efter oplysninger om, hvad de må hjemtage eller ej. Derfor er der ligeledes mange eksempler på, at også fredede hajer og rokker ikke bliver sat ud igen, men bliver hjemtaget.

Vi kan kun opfordre myndighederne til at få styr på dette og få gjort listerne komplette.

Koreansk fisk i Kattegat skabte mild panik

Den nyeste art på listen over fisk, der er registreret i naturen i Danmark, er den stribede knivkæbefisk (Oplegnathus fasciatus).

Den blev højst overraskende fanget i det nordlige Kattegat14. november 2022.

Et eksemplar på 13,4 cm var endt i et hummertrawl cirka 25 kilometer nord-nordøst for Læsø på cirka 50 meters dybde. Trawltrækket foregik i både dansk og svensk farvand, men den regnes med på listen som dansk.

Fisken var levende ved fangsten og blev genudsat. Det er en art, som naturligt lever i Stillehavet ved Korea, Kina og Japan. Der er gjort enkelte fund langs USA’s vestkyst i vraggods fra Japan, og den er også fundet nogle få gange i Middelhavet, hvor man mener, at den er kommet dertil med skibes ballastvand.

Fundet i Kattegat gav en vis panik på fiskesektionen på Statens Naturhistoriske Museum, for arten var ikke umiddelbart at finde i de gængse håndbøger.

Til sidst var det app’en INaturalist, der ledte os på sporet og altså afslørede, at det var en fisk fra Stillehavet, der var dukket op i Kattegat.

Om der kommer flere, må tiden vise, men en sådan fangst viser meget godt, at meget kan lade sig gøre i forhold til nye arter i danske farvande.

Artiklen er oprindeligt bragt i Dansk Zoologisk Selskabs magasin Habitat, hvor den kan læses i sin fulde længde.