NASA’s Curiosity-rover, der siden 2012 har drønet rundt på Mars på sine seks hjul for at gøre os klogere på den røde planet, har muligvis fundet spor efter liv.
Mere præcist har Curiosity opdaget organiske molekyler på Mars, herunder hvad der i vid udstrækning anses for at være byggestenene for livets oprindelse her på Jorden, skriver The Guardian. Forskningen er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.
Fem ud af de i alt syv molekyler, der blev fundet i en udtørret søbund nær Mars’ ækvator, er aldrig før blevet observeret på planeten.
Det er ellers ikke første gang, Curiosity finder kemiske spor, der kan være forbundet med liv på Mars. Sidste år kom det nemlig frem, at Curiosity – muligvis – havde fundet tegn efter forhistorisk liv på klippestykker i en udtørret flod.
De nye fund tyder på, at organiske molekyler kan overleve i milliarder af år på Mars. Det betyder, at hvis der engang har været mikroorganismer på planeten, kan deres kemiske spor stadig findes i dag.
Fundet er dog omfattet af en række forbehold. For analysen, som Curiosity har udført, kan ikke fastslå, hvorvidt de organiske forbindelser er forbundet med gammelt liv på den røde planet, om de er havnet på Mars som følge af meteoritter eller dannet gennem geologiske processer.
»Vi tror, at vi ser på organisk materiale, der har været bevaret på Mars i 3,5 milliarder år,« forklarer forskeren, som ledede eksperimentet på Curiosity-missionen, Amy Williams til The Guardian.
»Er det så liv? Vi kan ikke konkludere noget ud fra disse oplysninger alene,« uddyber hun.
Mars’ overflade med temperaturer på -100°C om natten og Mars' manglende atmosfære, der betyder, at planeten modtager kraftig stråling fra Solen, lyder uforenelig med liv. Men dette har ikke altid været tilfældet.
I en fjern fortid strømmede flydende vand på overfladen, ligesom Mars var omgivet af en atmosfære, der beskyttede planeten mod Solens stråling.
»Den (Mars, red.) havde alle betingelser for, at liv kunne opstå, da livet opstod på Jorden. Der er ingen kendt grund til, at det ikke også skulle være opstået på Mars,« siger planetforsker Andrew Coates fra University College London, som ikke har været involveret i studiet, til The Guardian.
Nu er forhåbningen, at European Space Agency’s Rosalind Franklin-mission, der efter planen skal sende en europæisk rover på Mars i 2028, kan give mere detaljerede beviser for organiske kemikalier på Mars.
Den europæiske rover forventes nemlig at kunne bore op til to meter på Mars’ overflade, og så er den udstyret til at kunne foretage mere sofistikerede analyser end NASA’s Curiosity.
