Bliver de næste år virkelig »unormalt varme«?
Jorden går fire ekstra varme år i møde, konkluderer ny, opsigtsvækkende forskning. Danske forskeres kølige dom: Usikkert studie.
Klima, udsving, klimaforandringer, varme, somre, forskning

»Videnskabeligt forudser vi, at 2018-2022 sandsynligvis bliver en varm fase af den naturlige variation i klimasystemet,« melder Florian Sévellec fra University of Southampton til Videnskab.dk. (Modelfoto: Shutterstock)

Måske er du allerede stødt på overskrifter i udenlandske medier: Ny forskning viser, at årets varme sommer kun er den første af en række. (Se eksempelvis Washington PostIndependent, South China Morning Post.)

I det nye studie, publiceret i tidsskriftet Nature Communications, bruger to forskere statistiske beregninger til at melde ud, at de næste år frem til 2022 vil byde på unormalt meget varme på Jorden.

»Den kommende varme periode er knyttet til en øget sandsynlighed for intense til ekstreme temperaturer,« skriver forskerne med tilknytning til universiteter i Brest i Frankrig, Southampton i England og det meteorologiske institut i Holland, KNMI.

Skjult variation

Forskerne skriver i deres nye studie, at den globale middeltemperatur er påvirket af på den ene side eksterne kræfter som vulkanudbrud og udledninger af drivhusgasser.

På den anden side en mere skjult indre variation, som er svær at sætte på formel. Det er den del, de nu mener at have udviklet en model til at forudsige på basis af blandt andet klimamodeller. Det giver gode og præcise prognoser, mener de.

Tag meldingen roligt

Meldingen vækker genlyd i en tid, hvor store dele af verden kæmper mod høje temperaturer og tørke og har svært ved at overskue konsekvenserne af langvarig ekstrem varme.

Ekstremt vejr er generelt et stort problem, men hvis du har brug for en pause fra alle dommedagsmeldingerne og diskussionerne om klimaforandringer, er lige præcis dette studie måske velegnet til at blive ignoreret.

Danske forskere tager i hvert fald forudsigelsen om fire varme år ret køligt.

Små ændringer fra år til år

Professor Eigil Kaas fra Københavns Universitet starter med at understrege, at forskerne taler om ret beskedne ændringer i den gennemsnitlige temperatur på hele Jorden på 0,01 grad, måske 0,02.

Et større problem er det ifølge professoren, at forskernes nye model næppe kan bidrage med ny indsigt om temperaturens udvikling på Jorden og derfor heller ikke kan bruges til at konkludere noget mere sikkert om de næste års globale middeltemperatur.

Eigil Kaas forklarer ganske kort:

Pointen med studiet er groft sagt at bruge temperaturerne i en række år til at forudsige, hvordan temperaturen vil udvikle sig den næste række år; om det i gennemsnit bliver koldere eller varmere på Jorden, når man ser bort fra, hvordan mennesket påvirker klimaet ved at udlede CO2.

Jordens middeltemperatur er påvirket af blandt andet vejrfænomenerne El Niño og La Niña.

El Niño og La Niña er perioder, hvor vandet langs Sydamerikas vestkyst bliver enten varmet usædvanligt meget op (El Niño) eller kølet usædvanligt meget ned (La Niña). De kan hver især påvirke Jordens vejr og temperaturer.

»Som jeg læser deres studie, viser det en dynamik. Hvis vi har haft et ekstremt varmt år, for eksempel på grund af El Niño – eller det omvendte på grund af La Niña – kan man se, at det sandsynligvis ikke vil vare evigt. Temperaturerne vil så at sige vende tilbage til deres 'normale' udvikling, statistisk set,« fortæller Eigil Kaas.

Det fund kommer ikke bag på Eigil Kaas.

Kendt viden sat på ny formel

»Det er nyt i den forstand, at de har systematiseret det i en fin model. Men det er ikke særligt overraskende, for vi ved godt, at temperaturerne så at sige vil falde tilbage til normalen efter ekstreme år.«

»Det er sådan, jeg forstår deres studie – men det er meget svært at sige præcist, for der er ingen faglig, videnskabelig diskussion af fysikken bag deres model. Det savner jeg rigtig meget. Det ligner en rent statistisk måde at forklare noget, vi godt ved i forvejen,« vurderer Eigil Kaas, professor i klimadynamik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

I en mail til Videnskab.dk pointerer studiets førsteforfatter, Fabian Sévellec, at beregningerne bygger på etablerede klimamodeller, som har fysik indbygget.

Svaret stiller ikke Eigil Kaas tilfreds.

»Derfor kunne man jo godt reflektere over mekanismerne bag den forudsigelighed, som tydeligvis er der. Og jeg har som sagt en fornemmelse af, at det er temmelig banalt,« siger Eigil Kaas.

Burde central diskussion have været med?

Professoren langer ud efter tidsskriftets bedømmere; et panel af uafhængige forskere, som har givet studiet grønt lys til udgivelse efter såkaldt peer-review.

»Reviewerne burde have bedt om en forklaring på, hvilke fysiske mekanismer der ligger bag forudsigeligheden. Man kunne også have kvantificeret dem,« siger Eigil Kaas.

Florian Sévellec er enig i, at det ville være interessant at dykke ned i de bagvedliggende årsager.

»Men det er langt uden for rammerne af studiet.  Det er et helt selvstændigt studie,« skriver Florian Sévellec, der blandt andet er lektor i havfysik ved University of Southampton.

Modellen mangler at bevise sit værd

Kristian Pagh Nielsen fra Danmarks Meteorologiske Institut ligger på linje med Eigil Kaas i vurderingen af, at studiet har mangler og derfor skal tages med forbehold.

Blandt flere usikkerheder bider han mærke i, at forskerne i starten af studiet – i et kort referat kaldet et abstract – nævner, at deres model er blevet bekræftet af, at den blandt andet 'forudsiger' forandringer i Jordens temperaturer i tiden efter det meget varme år 1998 efter en El Niño.

Sådan en øvelse tilbage i tiden giver Kristian Pagh Nielsen ikke meget for. For at tro på, at modellen virker, skal det først være vist, at den rent faktisk kan forudse, hvad der sker i fremtiden, og ikke kun hvad der skete i fortiden.

»At forudsige noget kræver, at man gør det, før det er sket. En statistisk model kan man altid massere til at passe på historiske data ved hjælp af simple matematiske greb. På den måde kan man reelt først få en indikation af, om forskernes model duer til noget, når vi når 2022,« siger Kristian Pagh Nielsen.

Kristian Pagh Nielsen tilføjer, at medierne måske først burde have omtalt studiet i 2022, når man kan se, om modellen overhovedet bidrager med noget.

Jorden kan godt blive varmere

Det hører med til historien, at forskerne sagtens kan få ret. Jorden kan godt blive varmere de næste år – også unormalt varmere. Men den melding vil nok også komme bag på de færreste.

For nylig offentliggjorde 500 forskere fra 65 lande for eksempel en rapport, der viser, at de tre seneste hele år – 2015, 2016 og 2017 – er de varmeste, der er målt, siden målingerne blev indført for over 100 år siden.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.