Forsker advarer mod 'destruktiv klimaporno': Vi skal tro på fremtiden
Den meget destruktive snak om klimaforandringer skaber ikke handling. Tværtimod lammer den os, siger forsker i en Ted-Talk. Han opfordrer os til at få klimaproblematikken ned på jorden igen.

Lyt med, når den norske forsker Per Espen Stoknes fortæller, hvorfor dommedagsscenarier om klima ikke får os til at handle, men derimod gør os apatiske. (Video: Youtube.com)

Lyt med, når den norske forsker Per Espen Stoknes fortæller, hvorfor dommedagsscenarier om klima ikke får os til at handle, men derimod gør os apatiske. (Video: Youtube.com)

Vi har tre år til at redde klimaet, Klimaforsker opgiver: Det er for sent at redde verden.

Lyder disse overskrifter bekendte? Så er det nok fordi, medierne flyder over med dommedagsprofetier om vores kære Jord.

Men den slags »destruktiv klimaporno« hjælper ikke på vores udfordring med at løse de menneskeskabte klimaforandringer, mener Per Espen Stoknes, der forsker i økonomi og psykologi på Norwegian Business School.

TED Talks på ForskerZonen
  • ForskerZonen håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
  • TED Talks-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen bag er nonprofit.

Ifølge ham skal vi væk fra enten at fortælle i for indviklede fagtermer eller trykke hårdt på skræmme-knappen, når vi adresserer de stigende temperaturer, og konsekvenserne de har for vores verden:

»Hvis vi hører for fagtung og indviklet snak (om klimaforandringer, red), føler vi os måske hægtet af og ligegyldige over for pointen, og samtidig gør meget følelsesmæssige argumenter os frygtsomme og lammer os,« siger han i en Ted Talk fra september 2017.

Vi skal tro på hinanden og på fremtiden

I stedet bør vi gøre klimaforandringerne håndgribelige og nærværende ved at tale om konkrete løsninger, så vi kan reducere Co2-udslippet.

Her giver Per Espen Stoknes fem råd til, hvordan vi kan ændre mentaliteten og vores engagement i forhold til klimaforandringer:

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

  1. Gør klimaet nærværende: Hvis du tror, at dine naboer vil gøre noget, så vil du også. Det kan man eksempelvis se i områder, hvor folk har solceller på taget – det spreder sig fra nabo til nabo.
  2. Ny framing: Vi kan frame klima så det kommer væk fra katastrofe til at handle om menneskelig sundhed, ny spændende teknologi og nye jobs.
  3. Nudging: Gøre klimavenlige handlinger nemme og tilgængelige. Selv sådan noget som mindre tallerkner kan gøre en forskel i den mængde mad, vi konsumerer.
  4. Vise fremskridt: Eksempelvis gennem apps, der viser hvor meget din bygning har formindsket CO2-udslippet og lignende.
  5. Solstrålehistorier: Vi skal fortælle flere historier om dem, der får ændringer til at ske og giver os håb for fremtiden. For eksempel arbejdes der meget med elbiler og automatiserede transportløsninger.

»Vi skal gå ud fra, at vores naboer også vil gøre noget ved klimakatastrofen ved at spise mindre kød, bruge solceller, tage cyklen og så videre, da det vil gøre os selv mere tilbøjelige til at gøre noget,« siger Per Espen Stoknes i videoen.

Se Ted Talk'en for en uddybning af de fem punkter, og hvis du vil blive klogere på, hvordan skræmmende overskrifter om klima og dommedag påvirker os.

LÆS OGSÅ: Vil klimaforandringerne gøre det af med menneskeheden?

LÆS OGSÅ: Forskere: Lad ikke dystre dommedagsprofetier gøre dig handlingslammet

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk