Forsker afliver 5 myter om klimaforandringerne

Klimavidenskaben er mere end 150 år gammel og muligvis den moderne videnskabs mest testede felt.

Alligevel har energibranchen, politiske lobbyister samt andre brugt de seneste 30 år på at så tvivl om klimavidenskaben – på trods af at der egentlig ikke er nogen grund til tvivl.

Ifølge det seneste estimat bruger verdens fem største offentligt ejede olie- og gasselskaber cirka 200 millioner dollar hvert år på lobbyvirksomhed for at styre, forsinke eller helt blokere bindende klimamotiveret politik.

Denne organiserede og orkestrerede klimavidenskabsbenægtelse har bidraget til manglende fremskridt i forsøget på at reducere den globale udledning af drivhusgasser i så høj grad, at vi nu står over for en global klimanødsituation.

Og når klimabenægterne gør brug af visse myter – i bedste fald fake news og i værst lodrette løgne – for at undergrave klimavidenskaben, kan almindelige mennesker have svært ved at se gennem tågesløret.

Her er fem ofte anvendte myter og den virkelige videnskab, som afliver af dem.

Myte 1: Klimaforandringerne er bare en del af en naturlig cyklus

Jordens klima har aldrig været stabilt, men palæoklimatologien (eller studiet af fortidige klimaforhold på Jorden) viser os, at de seneste 150 års forandringer – siden starten af den industrielle revolution – er usædvanlige, og at de ikke er naturlige.

Resultater fra klimamodeller indikerer, at den fremtidige forventede opvarmning muligvis vil være uden sammenligning i forhold til de foregående 5 millioner år.

‘Naturlige forandringer’-argumentet bliver suppleret af historien om, at Jordens klima netop er ved at komme sig efter ‘den lille istid’ – betegnelsen på en køligere periode fra det 16. til det 19. århundrede – og at temperaturerne i dag i virkeligheden er de samme som i løbet af middelalderens varmeperiode fra det 10. til det 13. århundrede.

Problemet er, at både ‘den lille istid’ og middelalderens varmeperiode ikke var globale hændelser, der fandt sted samtidig over hele kloden, men blot regionale klimaudsving i blandt andet det nordvestlige Europa, østlige Amerika, Grønland og Island.

Et studie, som gør brug af 700 klimaregistreringer fra de seneste 2.000 år viste, at den eneste gang, klimaet verden over har ændret sig på samme tid og i samme retning, har været i løbet af de seneste 150 år, hvor mere end 98 procent af planetens overflade er blevet varmere.

LÆS OGSÅ: Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?

Myte 2: Klimaforandringerne skyldes solpletter/galaktisk kosmisk stråling

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, og som giver anledning til solstorme og til geomagnetiske storme på Jorden. De er voldsomme nok til at kunne ændre klimaet her på Jorden.

Ved hjælp af sensorer på satellitter har forskere registreret mængden af solenergi, der rammer Jorden siden 1978, og de har ikke set en opadgående tendens.

Derfor kan de ikke være skyld i den nylige globale opvarmning.

Galaktiske kosmiske stråler er partikler med høj energi, der rammer Jorden fra verdensrummet. Det er blevet foreslået, at de sætter gang i skydannelsen. Fordi lavtliggende skyer reflekterer Solens stråler tilbage til verdensrummet, vil færre kosmiske stråler betyde mindre skydannelse og øget opvarmning.

Men der er to problemer med denne idé:

1. Videnskabelig evidens viser, at kosmiske stråler ikke er er særligt effektive i forhold til skydannelse
2. I løbet af de seneste 50 år er mængden af kosmiske stråler faktisk steget, så mængden, der rammer Jorden, er rekordhøj i de senere år. Hvis denne teori passede, ville de kosmiske stråler køle Jorden, hvilket de ikke gør.

Myte 3: CO2 er kun en lille del af atmosfæren – den kan ikke have så stor effekt

Det er et forsøg på at spille fornuftig, men det er helt forkert.

I 1856 gennemførte den amerikanske videnskabskvinde Eunice Newton Foote et eksperiment med en luftpumpe, to glasflasker og fire termometre.

Eksperimentet viste, at glasflasken, der indeholdt kuldioxid og var placeret i solen, fangede mere varme og forblev varmere længere end en glasflaske fyldt med normal luft.

Forskerne har igen og igen gentaget eksperimentet – både i laboratoriet og i atmosfæren – og demonstreret, at CO₂ er en drivhusgas.

Med hensyn til argumentet om, at en meget lille del af noget ikke kan have stor effekt, så skal der kun 0,1 gram cyanid til for at slå et voksent menneske ihjel, hvilket er cirka 0,0001 procent af kropsvægten.

Til sammenligning udgør CO₂ på nuværende tidspunkt 0,04 procent af atmosfæren, mens nitrogen udgør 78 procent af atmosfæren og alligevel er meget ikke-reaktiv.

LÆS OGSÅ: Nyt klimastudie er sygt deprimerende – men det er ikke det værste ved det

Myte 4: Forskerne manipulerer datasættene, så de viser en opvarmningstendens

Det er ikke sandt. Det er et primitivt kneb, der bliver brugt til at angribe klimaforskernes troværdighed.

Det ville kræve en sammensværgelse, der involverede tusindvis af videnskabsfolk i mere end 100 lande.

Forskere retter og validerer data hele tiden. Vi er for eksempel nødt til at korrigere historiske temperaturregistre, fordi måden, de blev målt, har ændret sig.

Mellem 1856 og 1941 blev de fleste havtemperaturer målt ved hjælp af havvand, der blev hejset op på dækket i en spand.

Det gav ikke konsistente resultater, da man skiftede fra træ- til lærredspande og fra sejlskibe til dampskibe, så højden på skibets dæk ændrede sig, hvilket igen ændrede omfanget af nedkøling som følge af fordampning, i takt med at spanden blev hejset på dæk.

Siden 1941 bliver de fleste målinger foretaget på en måde, så det ikke resulterer i nedkøling som følge af fordampning.

Vi skal også tage højde for, at mange byer og storbyer er blevet større, så meteorologiske stationer, der engang lå placeret i landlige områder, i dag ligger i urbane områder, som almindeligvis er markant varmere end de omkringliggende landlige områder.

Hvis vi ikke korrigerede de oprindelige målinger, ville Jordens opvarmning i løbet af de seneste 150 år se endnu større ud end faktisk observeret, hvilket på nuværende tidspunkt er en global opvarmning på cirka 1 °C.

LÆS OGSÅ: Klimaskeptikere er ikke dumme, de har bare andre værdier

Myte 5: Klimamodellerne er upålidelige og alt for sensitive over for CO2

Denne påstand er forkert og misforstår, hvordan modellerne fungerer.

Det er en måde at nedtone de fremtidige klimaforandringers alvor. Klimamodellerne er meget forskellige og rettet mod at forstå specifikke mekanismer, eksempelvis skyer, eller også er de mere generelle cirkulationsmodeller, der bliver brugt til at forudsige det fremtidige klima på vores planet.

Der er mere end 20 store, internationale centre, hvor nogle af verdens klogeste mennesker har bygget og driver modeller, der indeholder en enorm mængde kode, som repræsenterer den allernyeste forståelse af klimasystemet.

Modellerne bliver løbende testet imod historiske og palæoklimatiske data såvel som individuelle klimahændelser som store vulkanudbrud for at sikre, at de rekonstruerer klimaet, hvilket de gør ekstremt godt.

Ingen enkelt model kan betragtes som korrekt, da de repræsenterer et meget komplekst globalt klimasystem.

Men fordi så mange forskellige modeller er konstrueret og kalibreret uafhængigt, betyder det, at vi kan stole på resultaterne, når modellerne er enige.

Alle de forskellige klimamodeller forudsiger, at en fordobling af CO₂ vil resultere i en opvarmning på mellem 2˚C og 4.5˚C med gennemsnit på 3,1˚C.

Samtlige modeller viser en markant opvarmning, når mængden af CO₂ i atmosfæren stiger.

LÆS OGSÅ: Derfor skal vi passe på med at tale om, at vi har ’12 år tilbage inden klimakaos’

Omfanget af den varslede opvarmning har været meget stabil i løbet af de seneste 30 år på trods af, at modellerne er blevet langt mere komplekse, hvilket viser, hvor solide forskningens resultater er.

En kombination af vores samlede videnskabelige viden om forskellige faktorer, både naturlige (sol, vulkan, aerosoler og ozon) og menneskeskabte (drivhusgasser og ændringer i arealanvendelse), som opvarmer og nedkøler klimaet, viser, at opvarmningen observeret i de seneste 150 år er 100 procent menneskeskabt.

Videnskaben understøtter på ingen måde den fortsatte benægtelse af klimaændringerne.

FN’s Klimapanel, som har til formål at samle og skabe et opdateret overblik over den viden og forskning, som findes om klimaændringer og deres potentielle konsekvenser, har 6 klare evidenslinjer.

I takt med at ekstreme vejrhændelser bliver mere og mere almindelige, går det op for folk, at de ikke har brug for forskerne til at fortælle dem, at klimaet forandrer sig – de ser og mærker det selv.

Mark Maslin hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: 99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt

LÆS OGSÅ: Filosof: Benægtelse af klimavidenskab hører ikke hjemme i landsdækkende medier

LÆS OGSÅ: Derfor falder folk for konspirationsteorier