4 måder: Sådan tackler vi klima- og biodiversitetskrisen samtidigt

En skelsættende rapport fra verdens mest fremtrædende klima– og biodiversitetsforskere hævder, at vi er nødt til at tackle klimakrisen og udryddelsen af arter på samme tid – eller slet ikke.

Det skyldes, at klodens jordbund og oceaner allerede absorberer omkring halvdelen af menneskehedens udledning af drivhusgasser.

Vilde dyr, planter, svampe og mikrober hjælper med at opretholde dette kulstofdræn. Disse systemer, der absorberer mere CO₂, end de udleder, holder jordbunden, skovene og havene sunde.

Hvis vi ikke tackler klimaforandringerne, vil de fremskynde tabet af biodiversitet, da stigende temperaturer og foranderlige regnmønstre vanskeliggør mange arters overlevelse. Begge problemer er indbyrdes forbundne, så løsninger på det ene problem, der forværrer det andet, er dømt til at mislykkes.

Heldigvis er der mulighed for at tackle klimaforandringerne og tabet af biodiversitet sammen, gennem de såkaldte naturbaserede løsninger.

Hvis de bliver implementeret ordentligt, kan disse foranstaltninger forbedre klodens frugtbarhed og diversitet, hjælpe habitaterne med at lagre mere CO₂ og endda reducere udledningen af drivhusgasser, hvilket gør økosystemerne mere modstandsdygtige og samtidig sænker den hastighed, hvormed kloden bliver opvarmet.

1. Beskyt og genopret økosystemerne

Alle ved, at vi skal beskytte de tropiske regnskove, men der er andre uberørte levesteder på land og i havet, som har et kæmpe behov for beskyttelse.

Mangrovesumpe dækker blot 1 procent af Jordens overflade, men lagrer, hvad der svarer til 22 milliarder ton CO₂. Det er omkring 2/3 af den samlede udledning fra forbrænding af fossile brændstoffer hvert år.

Disse kystnære habitater er hjemsted, yngledam og fodringsområde for mange arter. Mere end 40 fugle-, 10 krybdyr- og 6 pattedyrarter findes kun i mangrover.

Tørvemoser – de fugtige økosystemer, der inkluderer moser, sumpe og enge – lagrer dobbelt så meget CO₂ som alle verdens skove. De øverste 15 centimeter lagrer mere CO₂ under overfladen end de tropiske regnskove gør over jordoverfladen.

I Storbritannien opbevarer tørvemoserne noget, der svarer til 10 milliarder ton CO₂, mens de samtidig er hjem for planter og dyr som rype, sneharer og blomster som ‘marsh earwort’ (Jamesoniella undulifolia).

Desværre er mere end 80 procent af Storbritanniens tørvemoser nedbrudt i en eller anden grad. Én enkelt hektar beskadiget tørvemose kan udlede mere end 30 tons CO₂ hvert år – svarende til 7 familiebilers årlige udledning.

Beskyttelse af disse økosystemer kan forhindre, at CO₂ bliver udledt i atmosfæren. Ved at genoprette dem, når de er blevet nedbrudt, kan vi suge CO₂ fra luften og garantere husly for sjældent dyreliv.

Naturlige systemer med stor diversitet kommer sig også bedre efter klimaekstremer end artsfattige, stærkt nedbrudte systemer.

De kan fortsat hjælpe biodiversitet og mennesker, selv når Jorden bliver stadig varmere.

2. Bæredygtig forvaltning af landbrug og fiskeri

Ikke alle klodens landområder og oceaner kan overlades til naturen, men landområderne og oceanerne, vi bruger til at producere mad og andre ressourcer, kan forvaltes bedre.

Vi bruger i øjeblikket cirka 25 procent af klodens overflade til at dyrke mad, udvinde ressourcer og leve.

Det globale fødevaresystem er ansvarlig for 1/3 af hele drivhusgasudledningen.

Landbrugsmetoder – som for eksempel agroøkologi, som er identificeret som en af strategierne for at opfylde FN’s verdensmål, involverer indarbejdelse af træer og habitater på markerne.

Bæredygtige fiskerimetoder kan beskytte og regenerere muldlag og habitater på havbunden, hvilket fremmer biodiversiteten, samt forbedrer hvor modstandsdygtige disse økosystemer er overfor klimaforandringerne.

3. Skab nye skovområder – med omtanke

Vi har allerede fældet tre billioner træer – halvdelen af alle de træer, der engang voksede på Jorden.

Nye skovområder og skove kan lagre atmosfærisk CO₂ samt skabe forskellige levesteder for en række arter, men anlæggelsen skal ske med stor omtanke og forsigtighed, for at sikre at vi opnår den rigtige blanding af træer på det rigtige sted.

Store plantager af ikke-hjemmehørende træer, især hvis de består af én enkelt art, udgør mindre nyttige levesteder for dyrelivet, men en blanding af hjemmehørende træer kan gavne biodiversiteten og lagre mere CO₂ i det lange løb.

Et studie i det sydøstlige Kina viser, at skove med flere træarter, lagrer dobbelt så meget CO₂ som den gennemsnitlige plantage med blot en enkelt art.

Vi kan gøre det samme i havet ved at genoprette søgræsenge på havbunden.

4. Spis en mere plantebaseret kost

Globalt bidrager landbrugets animalske produktion i høj grad til tabet af biodiversitet.

Store områder i Amazonas’ regnskov, den afrikanske savanne og de centralasiatiske græssletter er pløjet op for at skabe græsgange og afgrøder for at fodre de køer, svin og kyllinger, vi spiser.

Næsten 60 procent af den samlede opvarmning fra fødevareproduktionen stammer fra husdyrhold.

Mindsket efterspørgsel efter kød- og mejeriprodukter gennem kostændring og reduktion af madspild vil ikke kun reducere drivhusgasudledningen – hvilket i sig selv gavner biodiversiteten ved at begrænse klimaforandringerne – det vil også mindske presset på landbrugsjorden og dermed reducere skovrydning og ødelæggelse af habitater samt frigøre mere jord til brug til naturbaserede løsninger.

Kød, især stærkt forarbejdet kød, er associeret med forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og tarm- og mavekræft. En plantebaseret kost er ikke alene sundere, men reducerer også sundhedsomkostningerne og samt CO₂-udledningen.

En advarsel

Det er vigtigt at huske på, at de naturbaserede løsninger ikke er en erstatning for den hurtige udfasning af fossile brændstoffer.

De bør involvere en lang række økosystemer på land og i havet, ikke kun skove.

Uanset hvor de bliver implementeret, skal de naturbaserede løsninger iværksættes med oprindelige folk og lokalsamfunds fulde inddragelse og samtykke og med deres kulturelle og økologiske rettigheder for øje.

De naturbaserede løsninger skal eksplicit udformes, så de gør målbar gavn for biodiversiteten – ikke kun fangst og binding af CO₂.

Med alt dette for øje kan vi designe robuste og modstandsdygtige løsninger til både klima- og biodiversitetskrisen, der beskytter både natur og mennesker – nu og i fremtiden.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.