I de sidste par uger har flere landsdækkende medier givet taletid til et par pensionerede professorer, som hævder, at klimakrisen er overdrevet, og at klimaforskere tager fejl, når de siger, at udledning af drivhusgasser er den primære årsag til den globale opvarmning. 

Først bragte Kristeligt Dagblad et debatindlæg med titlen ‘Geolog: Klimakrisen er stærkt overdrevet.’ 

Ugen efter satte Radio24Syv Morgen sig for at tale med »eksperter, der er skeptiske overfor den udlægning af klimakrisen, der er fremtrædende blandt eksperter og politikere.«

Radioens morgenvært Asger Juhl sagde om sin journalistiske prioritering: 

»Nogle mener, at de her mennesker ikke burde få taletid. Det, synes jeg, er ret vildt. Derfor er jeg stolt over, at vi i denne uge inviterer klimaeksperter i studiet, som mener, at IPCC (FN’s klimapanel; red.) overdriver klimakrisen og tier kritiske forskere ihjel.«

Radio24Syv's ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ramskov forsvarer prioriteringen, med henvisning til at kernen i en fri presse er, at der bliver stillet spørgsmål, også til det, der er videnskabelig konsensus om. Læs hele Jørgen Ramskovs svar i boksen under artiklen. 

Fra Kristeligt Dagblads debatredaktør Johannes Henriksen lyder det ligeledes: 

»Hvis vi kun skulle debattere ud fra, hvad der er videnskabelig konsensus om, ville vi efter min opfattelse svigte vores opgave som en fri, oplyst og kritisk presse, og i virkeligheden nærme os noget små-totalitært,« skriver Johannes Henriksen i en mail til Videnskab.dk

Vi vender tilbage til Johannes Henriksen længere nede i artiklen. Først gennemgår vi en række argumenter imod at lade pensionerede geologer, som betvivler videnskabelige fakta, få taletid i medierne. 

»Medier svigter deres ansvar«

I Videnskab.dk's artikel 'Medier lader pensionerede geologer sprede unødig tvivl om klimakrisen' kritiserer en række klimaforskere medierne for at videreformidle forkerte påstande.

En anden, som heller ikke mener, at ufagkyndige, der bestrider videnskabelige fakta, bør optræde i medierne, som om de var klimaeksperter, er Mikkel Gerken, der har en doktorgrad i filosofi og er i gang med et stort forskningsprojekt om videnskabskommunikation. 

Kristeligt Dagblad og Radio24Syv svigter deres ansvar, når de bringer fejlagtige påstande om klimavidenskab, siger han.

I politisk journalistik er det god stil at høre begge sider af en sag. Men videnskab bør ikke behandles ud fra det journalistiske balanceprincip om, at alle synspunkter skal høres på lige vilkår, lyder det fra filosoffen.   

»I værdidebatten er det et vigtigt journalistisk princip, at man hører forskellige synspunkter,« siger Mikkel Gerken, der er lektor på Syddansk Universitet. 

»Men det er dybt kritisabelt, at medierne også anvender balanceprincippet, når de formidler videnskabelige fakta. På den måde kan de give de ammunition til konspirationsteorier og mistillid til videnskab,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Skal vi kalde klimaforandringer for 'klimakrise'?

Skaden er sket

Teorien om, at udledning af drivhusgasser fører til opvarmning af Jordens atmosfære, er blevet testet igen og igen med videnskabelige metoder.

Førende klimaforskere er ikke i tvivl om, at den globale opvarmning primært er menneskeskabt, som du kan læse i artiklen Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?

Når medierne lader folk, der ikke har »state-of-the-art-kompetencer« i klimaforskning, udbrede alternative teorier om, at menneskers CO₂-udledning ikke spiller en væsentlig rolle, er det ifølge Mikkel Gerken misforstået brug af balanceprincippet.

»Selv om medierne bagefter bringer et modsvar fra en aktiv klimaforsker, der har fingrene ned i substansen, er skaden sket, hvis de i forvejen har givet ligeværdig spalteplads til en, der ikke har styr på det videnskabelige,« siger Mikkel Gerken. 

Læsere og lyttere kan ikke gennemskue det

Problemet er, at de fleste radiolyttere og avislæsere ikke har en chance for at gennemskue, hvem der har ret.  

Når Radio24Syv omtaler to pensionerede geologi-professorer som ‘klimaeksperter med tilknytning til universiteter’, kan det for en lægmand komme til at fremstå, som om der er belæg for deres påstande om, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. 

Det samme gælder, når Kristeligt Dagblad præsenterer den ene af de to som »lic.scient., adjungeret professor, tidligere statsgeolog og direktør for Forskningsstyrelsen,« som der står under den kronik, den pensionerede professor Jens Morten Hansen har haft i avisens spalter. 

Avislæsere og radiolyttere, der i forvejen mener, at klimaforandringer fylder for meget på politikernes dagsorden, vil være tilbøjelige til at stole på de ufagkyndiges påstande - også selv om påstandene bagefter bliver modsagt af anerkendte klimaforskere, siger Mikkel Gerken:

»Forskning indikerer meget klart, at vi allesammen har en bias, kaldet confirmation bias, som træder i kraft, når vi bliver præsenteret for to sider af en sag.« 

Det betyder, lidt forsimplet, at modtageren har en tendens til at tro på den side af en sag, der stemmer overens med de holdninger, vedkommende allerede har. 

»Forskningen indikerer også, at denne bias forstærkes, når det angår politiske og sociale værdier,« siger Mikkel Gerken og fortsætter:

»Når medierne bruger balanceprincippet til at dække videnskabelige fakta, vil folk tro, at den fremlægning af sagen, som understøtter deres personlige værdier, også er den, der er stærkest videnskabelig evidens for.«

LÆS OGSÅ: »Bekymrende« tal: Mange danskere i tvivl, om vaccine giver autisme – og om månelanding fandt sted

Falske påstande er svære at tilbagevise

Dertil kommer, at aktive forskere, som bruger en stor del af deres tid på at forske og undervise, ikke altid har tid til at svare fyldestgørende på den ene forkerte påstand efter den anden, der bliver bragt i medierne. 

»Intuitivt vil mange nok sige, at man skal have en åben debat, og at alle har ret til at komme til orde, for hvis der bliver sagt noget faktuelt forkert, kan klimaforskere jo bare gendrive det bagefter,« siger Mikkel Gerken og fortsætter:

»Men forskningen på området giver gode grunde til at tro, at sådan en dækning er med til at øge skepsissen over for videnskab. Samtidig er det meget ressourcekrævende for folk, der rent faktisk forsker i det pågældende emne, at de skal bruge deres tid på at modbevise falske påstande i medierne.«

LÆS OGSÅ: Sådan undergraver fake news og konspirationer demokratiet

Kristeligt Dagblad: Det er vedkommende, relevant og interessant for vores læsere

Videnskab.dk har spurgt Kristeligt Dagblads debatredaktør, Johannes Henriksen, hvorfor avisen valgte at trykke en kronik af den pensionerede geolog Jens Morten Hansen, som flere gange er blevet kritiseret for at sprede falske påstande om klimaet. 

Geologens forskning, der angiveligt skulle kunne modbevise, at klimaforandringer fører til vandstandstigninger, er tilmed blevet mødt med hård kritik i det videnskabelige miljø, kan du læse her.

»Når vi har valgt at bringe Jens Morten Hansens indlæg i klimadebatten, er det med afsæt i samme begrundelse, som gælder for alle debatindlæg, vi bringer. At de er vedkommende, relevante og interessante for vores læsere,« skriver debatredaktøren Johannes Henriksen i en mail til Videnskab.dk.

»Debatindlægget er udtryk for Jens Morten Hansens holdning og bygger på den viden, han har til rådighed. Det står naturligvis andre frit for at argumentere anderledes,« skriver han også og fortsætter:

»Således har også journalist og hortonom Benno Hansen haft et indlæg i avisen, som går i rette med Jens Morten Hansens argumenter. Det er en debat, vi gerne lægger spalter til - og som et publicistisk medie, der værdsætter en både saglig og vedkommende debat med højt til loftet, håber vi, at også klimadebatten vedbliver at kunne rumme andet end ‘rigtige’ klimaforskeres videnskabelige udsagn.«

»Debatredaktionerne har et ansvar«

Mikkel Gerken har læst svaret, og han køber ikke debatredaktørens præmis om, at Jens Morten Hansen bør får spalteplads til at skrive, hvad han vil i et debatindlæg, der blandt andet indeholder påstande om klimavidenskaben.   

»Hvis der var tale om en ren værdidebat, skal man selvfølgelig kunne skrive, hvad man vil. Men når det gælder videnskabelige fakta, har debatredaktionerne et ansvar for, at det, der bliver bragt, er videnskabeligt redeligt. Videnskab skal diskuteres på videnskabens præmisser,« siger filosoffen og tilføjer:

»Det centrale er, at der er et redaktionelt ansvar. Når man blander videnskabsformidling sammen med værdidebat i en kronik, er der nødt til at være høje krav til, hvad man kan skrive om videnskabelige hypoteser.«

LÆS OGSÅ: Professor: Medierne udelader den vigtigste historie om klimaet

Værdidebat har frie rammer

En stor del af Jens Morten Hansens debatindlæg er en kritik af, at klimaforskere og politikere ifølge ham spreder overdreven frygt for klimaforandringer og dermed risikerer at begrænse basale frihedsrettigheder.

Den del af kronikken er helt legitim, mener Mikkel Gerken.

Problemet er, at Jens Morten Hansen også kommer med videnskabelige påstande, der ikke er belæg for - for eksempel at klimaforandringerne ligger »helt inden for de hyppigt tilbagevendende naturlige udsving, vi kender fra de seneste 5.000 år.«

»Hvis han bare argumenterede for sin holdning om, at det store fokus på klimaforandringer giver anledning til en politik, som begrænser basale frihedsrettigheder, ville jeg ikke have et problem med indlægget, for så ville det være en del af en politisk debat,« siger Mikkel Gerken. 

»Problemet opstår, fordi kronikøren også viderebringer udokumenterede videnskabelige påstande,« afslutter han.  

I boksen lige under artiklen kan du læse, hvad Radio24Syvs ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ramskov siger til kritikken af radiostationens interviews med pensionerede geologer, der er skeptiske overfor klimavidenskaben.

Og i den nederste boks under artiklen får du de to professor emeritusser, Jens Morten Hansens og Johannes Krügers, svar på kritikken af, at de optræder som klimaeksperter i medierne.

LÆS OGSÅ: Lektor: Danske medier underminerer #MeToo i jagten på hurtige klik

LÆS OGSÅ: Derfor er det afgørende, hvordan medier skriver om selvmord

LÆS OGSÅ: Myndigheder og medier skal lære at forstå hinanden – for borgernes skyld