Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?

Klimaforandringerne er virkelige. De globale temperaturer er i nyere tid beviseligt blevet varmere, og størstedelen af forskerstanden er enige om, at det først og fremmest er menneskets skyld.

»Den største årsag til de klimaændringer, vi ser nu, er, at vi som menneskehed er i gang med at ændre atmosfærens sammenhæng af drivhusgasser. Det er dokumenteret,« lyder det eksempelvis fra professor i klimaforandringer Sebastian Mernild.

Faktisk er det lige nøjagtig 97 procent af klimaforskerne, der mener, at klimaændringerne er menneskeskabte. Det er i hvert fald et tal, man ofte støder på. Vi har også refereret til det på Videnskab.dk.

Men kan man egentlig stille det op på den måde? Giver det mening at sætte procenter på enigheden? Vi har spurgt en håndfuld klimaforskere, inklusive hovedforfatteren på et berømt 97 procent-studie, samt en af hans kritikere.

Og lad os bare slå fast fra start: Selvom ikke alle er begejstrede for at snakke om forskernes procentuelle enighed, er der ingen grund til at tvivle på menneskets ansvar, når det kommer til klimaforandringer.

Studie ville afdække debat

97 procent-påstanden føres ofte tilbage til et studie, som i 2013 blev udført af et internationalt forskerhold med den australske klimaforsker John Cook i spidsen.

Studiet er ikke det eneste af sin slags, men det er det største og mest omtalte. Det blev udgivet i tidsskriftet Environmental Research Letters.

Studiet havde til formål at undersøge alle videnskabelige studier med emneordene ‘global climate change’ eller ‘global warming’ udgivet i årene 1991 til 2011.

Søgningen gav et resultat på knap 12.000 studier. Ud af dem blev feltet yderligere indskrænket til omkring 4.000 studier, som i deres abstracts – et kort resume af studiets resultater – forholdt sig til, om klimaforandringer kan eller ikke kan tilskrives mennesker.

»Målet med vores forskning var at afgøre, om der fortsat er debat om menneskeskabt global opvarmning i videnskabelige artikler,« forklarer hovedforfatter John Cook, der lavede studiet som en del af sin ph.d. ved University of Queensland i Australien, til Videnskab.dk.

I dag sidder han i en stilling svarende til en dansk postdoc på Center for Climate Change Communication ved George Mason University, USA.

LÆS OGSÅ: Nyt klimastudie er sygt deprimerende - men det er ikke det værste ved det

1,9 % afviste menneskeskabt opvarmning

Studiet var et såkaldt ’citizen science’-projekt, hvilket betyder, at forskerne fik hjælp fra borgere til at gennemgå og kategorisere de 4.000 abstracts.

97,1 procent af studierne landede i én af tre kategorier:

1. Dem, der eksplicit skrev, at mennesker er den primære årsag til global opvarmning.
2. Dem, der eksplicit skrev, at mennesker forårsager global opvarmning eller refererede til menneskeskabt global opvarmning som et kendt faktum.
3. Dem, der implicit tilsluttede sig menneskeskabt global opvarmning. Eksempelvis ved at skrive, at drivhusgasser forårsager klimaforandringer – men uden at skrive eksplicit, at mennesker udleder drivhusgasser.

De sidste cirka 3 procent bestod af: 1,9 procent, som afviste, at klimaforandringer er menneskeskabte, og 1 procent, som gav udtryk for at være i tvivl.

Andre studier har senere nærstuderet de 3 procent og er nået frem til, at studierne generelt er fyldt med fejl og mangel på sammenhængende, alternative forklaringer.

LÆS OGSÅ: Vågn op: Klimaforandringerne er her allerede

Flere studier har fået samme resultat

97 procent-studiet vakte opsigt, da det udkom i 2013, fortæller John Cook. Skeptikere klandrede ham og hans kollegaer for blandt andet at have været forudindtagede i deres gennemgang af studierne og på den baggrund være nået frem til det resultat, der passede bedst ind i deres egen agenda.

Den kritik kan dog let manes til jorden, mener John Cook:

»Efter at vi i første omgang selv havde inddelt alle studierne, inviterede vi forfatterne til at kategorisere deres egne studier efter samme princip. Denne selvstændige metode gav os et resultat på 97,2 procent konsensus. Det invaliderer fuldstændig kritikken efter min mening.«

John Cook fortæller, at der tidligere er lavet adskillige studier, som er nået frem til lignende resultater.

Han refererer blandt andet til et studie fra 2004, hvor en amerikansk historieforsker, Naomi Oreskes, lavede en lignende søgning på klimarelaterede studier udgivet 1993 til 2003.

Ud af 928 studier var der ikke ét eneste, som erklærede sig uenig i, at nyere tids global opvarmning hovedsagligt er menneskeskabt.

»Det der overraskede mig var, hvor overrasket alle andre var over vores resultater. Jeg troede, at alle ville gabe og sige: ’Det vidste vi da godt’,« fortæller John Cook.

Kritiker: Ingen enighed om bidragets størrelse

En af de forskere, som har kritiseret udlægningen af Cook-studiet fra 2013, er den danske seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen. Han arbejder på Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved DTU, hvor han forsker i forskellige kredsløb i Jordens klimasystem, såkaldte ’Earth System Models’.

Ifølge Jens Olaf Pepke Pedersen kan man ikke tage Cooks studie som et udtryk for, at størstedelen af forskerne er enige om, at mennesker er den primære årsag til global opvarmning.

Han mener rigtignok, at studiet viser, at der er konsensus om, at mennesket har en del af ansvaret - men ikke om, hvor stor den del af ansvaret er.

Seniorforskeren har selv lavet en ikke-offentliggjort gennemgang af Cook-studiet, hvor han når frem til, at ud af de 4.000 er det kun 2 procent, der klart siger, at det primære bidrag er menneskeskabt.

Størstedelen, 95 procent, siger ifølge Jens Olaf Pepke Pedersen, at der ér et bidrag fra mennesker, men uden at tage stilling til, hvor stort det bidrag er.

»Du kan ikke tage midterfeltet på 95 procent som udtryk for, at forskerne er enige om, at mennesker er den primære årsag til klimaforandringer,« lyder udlægningen fra Jens Olaf Pepke Pedersen.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker angriber FN's klimapanel

Svar: Kritikken holder ikke

Dén udlægning køber John Cook dog ikke.

»Fordi forskere giver udtryk for konsensus på forskellige måder, brugte vi forskellige definitioner. For eksempel blev ’mennesker forårsager global opvarmning’ og ’mennesker forårsager det meste af den globale opvarmning’ begge medregnet som en del af 97 procent-konsensussen,« siger han og fortsætter:

»Men et studie, som erklærede, at ’mennesker bidrager til mindre end halvdelen af den globale opvarmning’ blev placeret i afvisningskategorien. Så argumentet om, at bare man tror på, at mennesker har en eller anden indflydelse, er man del af de 97 procent, er falsk.«

Hvis nogen åbent erklærede, at mennesker ikke er den primære årsag til global opvarmning, ville de blive kategoriseret som en del af de 3 procent, som ikke var del af konsensus, understreger John Cook.

LÆS OGSÅ: 800.000 års klimaforandringer fortalt på 3 minutter

Tvivl om konsensus blokerer politiske indgreb

Men lad os lige træde et skridt længere tilbage: Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at diskutere graden af enighed på den måde?

Det mener John Cook, at det gør, fordi der - især i USA - er en stor kløft imellem offentlighedens opfattelse af den videnskabelige konsensus og den faktiske konsensus blandt forskerne.

Mange amerikanere tror, at forskerne er langt mere uenige, end hans eget og andre studier giver udtryk for, og studier viser, at det står i vejen for befolkningens opbakning til klimapolitiske tiltag, fortæller han.

»Dette ’konsensus-gap’ begrænser befolkningens opbakning til politiske indgreb for at afbøde klimaforandringer – det er en blokade for politiske klimaindgreb. Oplysning om konsensus handler ikke om at bevise, at global opvarmning er menneskeskabt, det er der mange andre uafhængige empiriske beviser på. Det handler om at rydde den misforståelse af vejen, at forskerne er uenige,« lyder det fra John Cook.

LÆS OGSÅ: Overblik: Det ved vi om klimaets tilstand

Andre forskere mener dog, at det konkrete tal er ligegyldigt. Det gælder eksempelvis den danske klimaprofessor Sebastian Mernild.

»Jeg synes jo ikke, at det giver mening at tale om de 97 procent. I princippet er det lige meget, om det er 80 eller 65 procent, der er enige, for det tal kan alligevel ikke bruges til at sige, at så er klimaforandringer menneskeskabte. Jeg synes, at det er meget vigtigere at snakke om, hvad forskerne lægger til grund for deres analyser,« siger Sebastian Mernild, som er administrerende direktør for Nansen Center Bergen, et af de mest anerkendte klimaforskningscentre i Nordeuropa.

Mere ekspertise giver mere enighed

I dag er der mange forskere, der kalder sig klimaforskere, lyder det fra Sebastian Mernild.

Det gælder eksempelvis forskere med en baggrund som biologer eller oceanografer. Men de ’rigtige’ klimaforskere er i hans øjne de forskere, som sidder og arbejder direkte med de fysiske og kemiske processer i atmosfæren.

Hvis man kun spurgte de forskere med en reel ekspertise, ville det skabe nogle endnu mere sikre svar, siger han.

»Man bør efter min mening spørge de rigtige folk, fremfor at lave en meget generel undersøgelse, hvor man spørger alle. Hvis du vil have en anbefaling til, hvordan man bager et godt brød, går du jo heller ikke hen og spørger en murer. Så finder du en bager.«

Mens der i John Cooks 2013-studie ikke blev differentieret imellem forfatternes grad af klimaekspertise, har andre studier faktisk antydet, at det kan gøre en forskel, hvem man spørger.

I en hollandsk-australsk undersøgelse fra 2014 fandt forskerne eksempelvis, at jo mere ekspertise inden for klima, forskere har, des mere enige er de i, at klimaforandringer hovedsagligt er menneskeskabte.

»90 procent af de adspurgte med mere end 10 klimarelaterede, peer reviewede videnskabelige udgivelser (omkring halvdelen af alle besvarelserne), understregede udtrykkeligt, at menneskets udledning af drivhusgasser er den dominerende drivkraft for nyere tids global opvarmning,« skriver forskerne i studiet.

LÆS OGSÅ: Skjuler klimaforskere kontroversielle resultater?

Den bedste forklaring, vi har

Sebastian Mernild blev i 2018 udpeget som en af hovedforfatterne på den næste store rapport for FN’s klimapanel IPCC og rejser ofte rundt eller foretager langdistancemøder over computeren med kollegaer fra hele verden.

Blandt de mange klimaforskere, den danske professor arbejder sammen med, møder han ingen skepsis over for præmissen om, at de nuværende klimaforandringer primært er menneskeskabte, fortæller han.

»Og her taler vi altså om mennesker, som sidder og udvikler store modeller for klimaet og forholder sig kritisk til atmosfærens processer. Hvis du kun spurgte deciderede klimaforskere, vil jeg æde min gamle hat på, at de ville sige, at hovedårsagen er menneskerelateret aktivitet, og den bedste fysiske forklaring vi har.«

Samme oplevelse deles af professor Jens Hesselbjerg Christensen, som arbejder ved Is-, Klima- og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han er tidligere hovedforfatter på IPCC-rapporterne.

»Jeg bliver ikke længere for alvor eksponeret for nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, om mennesker er årsag til klimaforandringer. Det er meget længe siden, at jeg har mødt rigtige, faglige diskussioner, hvor det er blevet anfægtet,« siger han.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer i Danmark er en realitet

»Vi skal flytte os hele tiden«

Det er dog alligevel vigtigt at være åben over for, at der fortsat er ting, vi ikke forstår, mener Jens Hesselbjerg Christensen. Han understreger, at bare fordi de fleste forskere køber præmissen om menneskeskabt opvarmning, er det ikke ensbetydende med, at forskerstanden er enig om alt.

Der er mange, der stiller spørgsmål til mange aspekter af klimaforskningen – og heldigvis for det.

»I forskningsverdenen stiller vi altid spørgsmål, og jeg håber og bilder mig ind, at jeg også selv stiller kvalificerede spørgsmål. Det er jo ikke givet, at bare fordi vi er enige om, at der er et problem, så er vi også enige om alt det andet. Det er vigtigt at få slået en kile igennem,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Den måde, vi regner på det i dag, viser, at det med stor sandsynlighed inden for seneste 50 år er mindst 50 procent - og formentlig mere - af opvarmningen, der er menneskeskabt.

Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Niels Bohr Institutet

Vi slipper med andre ord ikke for hele tiden at sætte spørgsmålstegn, og vi når aldrig til et punkt, hvor vi kan lukke diskussionen og erklære sagen for afsluttet, mener han.

»Overordnet set synes jeg, at der skal sættes spørgsmålstegn ved det hele. Det gælder også den forskning, jeg selv har stået på skuldrene af og bidraget til, for ellers bidrager vi ikke til at komme længere frem i vores forståelse og dermed være en del af løsningen,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

»Hvis der er nogen, der har nogle nye ideer eller argumenter, så er det første, der vil ske, at vi enormt gerne vil lytte til det. Vi skal jo flytte os hele tiden.«

LÆS OGSÅ: Afsmeltningen af Arktis er tredoblet: 7,7 mia. badekar kunne fyldes hver dag

Beviserne kan ikke tolkes anderledes

De 97 procent kan med andre ord ikke siges at være den endelige sandhed. Omvendt er det nok heller ikke et helt skævt estimat, hvis man endelig vil snakke tal.

Det skyldes, at den nuværende mængde af evidens i altoverskyggende grad peger i retning af, at den globale opvarmning er menneskeskabt, lyder det slutteligt fra Jens Hesselbjerg Christensen.

»De beviser, der ligger i retning af, at mennesker er årsag til den globale opvarmning, er så tydelige, at jeg ikke kan komme frem til andre konklusioner,« siger han og fortsætter:

»Der er stadig ubekendte, men jeg har ikke set en beregning, der kan anskueliggøre, at vi har alternative forklaringer til menneskets rolle i den nuværende opvarmning. Det er fint, hvis nogen har den forklaring, så synes jeg, at de skal skynde sig at publicere den i Nature. Det ser jeg frem til.«

Få opsummeret de vigtigste pointer i artiklen i infografikken herunder (klik her for at åbne mobilvenlig version):

LÆS OGSÅ: 99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt

LÆS OGSÅ: Nyt klimastudie er sygt deprimerende - men det er ikke det værste ved det