Skjuler klimaforskere kontroversielle resultater?
Undgår klimaforskere at offentliggøre resultater, der går imod konsensus om menneskeskabte klimaforandringer? Ikke ifølge vores forskning.
publikationsbias skævvridning resultater klimaforskning forskere skeptikere fakta videnskab forskning Climategate ‘arkivskabsproblemet’ publicering positive negative neutrale resultater etik formidling

Kortets farver markerer, hvor i verden temperaturen er højest. Det bliver kun varmere, og meget tyder på, at problemet er menneskeskabt, selvom nogle klimaskeptikere kan tro noget andet. (Foto: NASA)

Det er sjældent, man støder på videnskabelige fakta, der i samme grad kan sætte røre i debatten og skabe mistillid som klimaforskningen.

På trods af at der blandt klimaeksperterne er generel enighed om en teori, der understøttes af en overvældende mængde natur- og  kulturvidenskabelige samt fysiske fakta, videreføres debatten af politikere, industriledere, akademikere og lænestolsforskere.

For eksempel påstår 61 procent af politikere og ledere fra svenske bykommuner, at der er uvished om, hvorvidt klimaændringerne er reelle, mens yderligere ni procent helt afviser klimaforandringerne.

Beslutningstagerne udsætter os andre for fare, når de forkaster videnskaben og forskningen.

Benægtelse af fakta og forkastelse af klimaforandringernes potentielle konsekvenser betyder, at vi som samfund risikerer at forsinke, forhale og overse presserende afgørelser og handlinger, der kan reducere miljøkonsekvenserne samt muligheden for at tilpasse vores byer og landområder til fremtidens klima, som vil være forskelligt fra, hvad vi oplever i dag.

Historien kort
  • Klimadebatten fortsætter på trods af generel enighed, der understøttes af evidens og fakta.
  • Ifølge forfatterne udsætter forkastelsen og benægtelsen offentligheden for fare.
  • I denne artikel gør en gruppe ikke-klimaforskere op med diverse misforståelser og vildledninger.

'Climategate' gav skeptikere vind i sejlene

En stor del af den intense klimaforskningskepsis begyndte i forbindelse med 'Climategate' (eller klimaskandalen) i 2009, hvor hackere offentliggjorde e-mails fra klimaforskningsinstituttet CRU ved University of East Anglia i Storbritannien. 

Disse e-mails indeholdt information, der kunne opfattes, som om instituttet har mørklagt og i nogle tilfælde manipuleret data.

Beskyldningerne lød, at forskerne kun publicerede resultater, der understøttede deres teorier om menneskeskabte klimaændringer, og at evidens, der modsagde teorien, blev mørklagt.

Klimatema

De er her, de er reelle, og de er vores skyld. Så hvad nu?

ForskerZonens særlige klimatema er skrevet af forskere fra de nordiske lande og blevet til i samarbejde med vores engelsksprogede søsterside, ScienceNordic. 

Bogmærk denne side og hold dig opdateret på temaet, der løber over de næste to uger. 

Selektiv rapportering er et alvorligt problem for forskningssamfundet og videnskaben, især når det gælder teoridannelse, der kræver, at forskerne tager højde for alle tilgængelige fakta og data.

Er det muligt, at klimaforandringsteorien er baseret på skrævvridning og et selektivt dataudvalg?

Det besluttede jeg mig for at undersøge i fællesskab med mit team fra Universitetet i Lund og Stantec Consulting, Canada.

Publikationsbias i medicinsk forskning

Hvad er publikationsbias egentlig?

Hvis forskerne udelukkende publicerer resultater, som bekræfter deres holdning, overbevisninger, forventninger eller håb, vil størstedelen af forskningfeltets resultater blive forvrænget.

Hvis en forsker eksempelvis er i gang med at udvikle et lægemiddel til behandling af en sygdom, bør alle resultater fra de kliniske forsøg offentliggøres til gavn for andre forskere, der arbejder på at finde behandlingsmetoder for den samme sygdom.

Vi ved, at der er større sandsynlighed for, at forsker-forfatterne publicerer positive og statistisk signifikante resultater end ikke-resultater.

Fejlslåede eksperimenter, der ikke publiceres, udgør en risiko for den medicinske forskning og kan føre til, at andre forskere spilder tid og finansiering på blindgyder.

publikationsbias skævvridning resultater klimaforskning forskere skeptikere fakta videnskab forskning Climategate ‘arkivskabsproblemet’ publicering positive negative neutrale resultater etik formidling

Der er udviklet forskellige metoder til at vurdere, i hvilket omfang resultaterne kan tænkes at være påvirket af publikationsbias. Eksempelvis den såkaldte 'fail-safe N' (også kaldet 'the file-drawer problem' – arkivskabsproblemet, se faktaboks, red.), hvor forskerne udelukkende publicerer positive resultater, og de negative eller non-konformative resultater ender deres dage i arkivsskabet. (Foto: Shutterstock)

Vi kan beregne potentiel publikationbias

Desuden kan publicering af udelukkende positive resultater resultere i, at læserne får en opfattelse af, at lægemidlet er mere effektivt, end det egenligt er.

En videnskabelig teori, der tager højde for alle fakta, er mere solid, fordi konsensus bliver dannet på baggrund af resultater, der både understøtter og udfordrer personlige holdninger og overbevisninger.

Der findes heldigvis anerkendte metoder inden for numerisk økologi og statistik, der gør os i stand til at afsløre, hvis et forskningsfelt udelukker eller mangler ikke-signifikante resultater.

Der er udviklet forskellige metoder til at vurdere, i hvilket omfang resultaterne kan tænkes at være påvirket af publikationsbias. Eksempelvis den såkaldte ‘fail-safe N’ (også kaldet 'the file-drawer problem' – arkivskabsproblemet, red.), hvor forskerne udelukkende publicerer positive resultater, og de negative eller non-konformative resultater ender deres dage i arkivsskabet.

Man kan beregne den såkaldte 'fail-safe N', som estimerer, hvor mange negative studier, der skal til, for at den statiske effekt bliver insignifikant.

Det betyder, at vi kan beregne, om publikationbias forekommer i forbindelse med klimaforskningen.

Ingen evidens på publikationsbias

Mit team og jeg analyserede mere end 1.100 publicerede klimaforsknings-resultater. 

Vi fandt ikke evidens på underrapportering eller manglende resultater. 

Selv resultater, der ikke var statistisk signifikante, eller som påviste positive effekter, blev rapporteret.

Men studiet afslørede stilistiske skævvridninger i den måde, artiklerne var skrevet.

De største og mest prominente effekter (der relaterer til klimaforandringerne) blev rapporteret i indledningen og den korte sammenfatning af de vigtigste punkter i en videnskabelig artikel (det såkaldte abstrakt).

Her ses resultaterne med det samme, hvorimod de mindre prominente effekter og de ikke statistisk signifikante resultater havde tilbøjelighed til at ligge begravet i sektionen indeholdende de tekniske resultater, hvor forholdsvis få læsere så dem.

Læseren står ikke alene med ansvaret

Hvis vi går ud fra, at læseren gransker og gennemlæser hele artiklen, før en teori bliver udformet, så er stilistisk bias ikke så foruroligende som en systematisk tilbøjelighed til at underrapportere ikke-signifikante effekter.

Men de fleste læsere – og i særdeleshed ikke-forskere – har en tilbøjelighed til kun at læse abstraktet eller sammenfatningen uden at følge op på de tekniske resultater.

Læseren står ikke alene med ansvaret i forbindelse med formidlingen af forskningen.

publikationsbias skævvridning resultater klimaforskning forskere skeptikere fakta videnskab forskning Climategate ‘arkivskabsproblemet’ publicering positive negative neutrale resultater etik formidling

De fleste læsere – og i særdeleshed ikke-forskere – har en tilbøjelighed til kun at læse abstraktet eller sammenfatningen uden at følge op på de tekniske resultater. (Foto: Shutterstock)

Også forskerne og redaktørerne har et ansvar, der forpligtiger dem til at være årvågne og bevidste om, hvordan bias kan præge forskningsarbejdet.

Ansvaret forpligtiger dem også til at være proaktive i formidling af forskningen til et ikke-teknisk publikum på en åben, gennemskuelig og upartisk måde.

Klimaforskningen er solid

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er klimaforskere. 

I dette tilfælde påtog vi os rollen som forskere, der drager klimaforskerne til ansvar for at granske, om klimaforskernes rapporteringsfremgangsmåde er ordentlig.

Klimaforskernes tilbøjelighed til at belyse deres mest interessante resultater i de videnskablige artiklers sammenfatning er ikke unik for dem.

Vi er sikre på, at klimaforskningens teorier er bygget på et solidt, troværdigt og videnskabeligt fundament, der er tillidsvækkende. 

Og det gælder for både de positive, de negative og de neutrale resultater.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Climatic Change.

Læs denne artikel på engelsk hos ScienceNordic her.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.