For omkring et år siden fortalte vi her på Videnskab.dk’s Forskerzonen om et projekt, hvor vi ville undersøge, hvad der sker med plastik, når det befinder sig i dansk vejr og vind i realtid.
Nu har projektet kørt i mere end tre år, og undersøgelsen har kastet mange spændende resultater af sig.
Blandt andet at engangsplast, såsom bestik, krus, vandflasker og salatbokse, ser ud til at blive nedbrudt mindst dobbelt så hurtigt til mikroplast, som vi hidtil har troet, når de er udsat for det danske vejr på land og i havet i realtid.
Det, der driver nedbrydningen, er især sollys, ilt i luften og plastikkens kemiske sammensætning.
Vi fik også et meget uventet og rystende fund ud af disse eksperimenter. Det handler om noget, vi alle kender til fra de daglige opgaver i hjemmet: Opvaskesvampe.
Vores resultater er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift (det sker senere i 2023), men her får du vores foreløbige fund.
\ Serie: Et hav af plast
I fire år har forskere på tværs af institutioner samarbejdet om at undersøge forurening med mikroplast i danske hav under projektet ‘MarinePlastic’.
Projektet er slut, og det er blevet tid til at gøre status. I denne artikel-serie fortæller forskerne om nogle af de fund, de har gjort i løbet af projektperioden.
Du kan læse om vandloppers vilde evner til at sortere deres mad, globale beslutninger om at reducere plastaffald, børsteorme og cigaretskodder, engangsplast i køkkenskuffen, plast på danske strande og meget mere.
Læs mere om forskningsprojektet og serien i artiklen Et hav af plast: Hvad fire års forskning i plast og mikroplast har lært os.
Se også: Godt nyt fra havet: Vandlopper fravælger mikroplast som føde
Borgerne skal inddrages, hvis vi skal plastikforurening til livs
Opvaskesvampe nedbrydes næsten dobbelt så hurtigt som plastikkrus
Opvaskesvampe af polyuretan (PU), som mange danskere har i deres køkken, er af plastik.
De viste sig at blive nedbrudt til mikroplast endnu hurtigere (cirka 18 måneder i det danske vejr) end de andre engangsprodukter (længere end 36 måneder).
De viste sig også at være mere skadelige under nedbrydnings-processen end eksempelvis en bærepose eller engangsplastik-krus. Det er der to grunde til:
- Polymer-kæder i plastikken i opvaskesvampen (PU-skum) reagerer hurtigere kemisk med ilt i luften, end polyetylen i plastikposer eller polystyren i plastikkrus gør.
- Fordi opvaskesvampen, modsat polyetylen eller polystyren, danner henholdsvis giftstoffet ’toluen diisocyanate’ (TDI) i luften og det flammehæmmende giftstof ’trisfosfat’ (TMCP) i havvandet, som også ender i naturen.
I store mængder er disse nedbrydningsprodukter vurderet som skadelige for fisk, dyr og mennesker (se her og her).
På billede B herunder ser du en svamp, der har mødt det danske vejr på land i to år.
I den periode har vejret nedbrudt en del af opvaskesvampen til mikroplast i en grad, så mere end 75 procent af den oprindelige overflade er blæst væk.
Eksponering af svampen i de andre miljøer har skabt mindre katastrofale skader, blandt andet misfarvning og stivhed i skummet.
Svampen lå i havet i to år
Hvordan undersøger man så, hvad der sker med plastik, når det befinder sig i det danske vejr på land og i havet i realtid?
I baggården i Brede ved Kongens Lyngby, hvor Nationalmuseets forskere og konservatorer holder til, har vi bygget et stativ, der er designet til at optimere mængden af sollys, regnvejr og vind.
I juni 2018 hængte vi nye madbeholdere, vandflasker, kaffekrus, ølkrus, engangsbestik, plastposer og opvaskesvampe op i stativet med reb af polypropylen for at forhindre, at tingene blæste væk.
Samtidig gik vi også i gang med at undersøge, hvad sker med disse engangsplastprodukter, når de befinder sig i det danske havmiljø.
Testene under vand foregik i Lynæs Havn, hvor plastmaterialer blev monteret på metalrammer, og nogle blev sænket ned i vandet, mens andre blev lagt på havbunden.
På den måde kan vi se i dag, hvad de forskellige mængder af lys, ilt, bakterier og andre biomaterialer, samt bevægelse af vand og grus i forskellige dybder, gør ved plasten efter to år.
For at prøve at sammenligne vores resultater med dem, der er lavet af plastindustrien, eksponerer vi også disse engangsplastprodukter for varme (70 °C), der fremskynder nedbrydningsprocesser.
Vi har overvåget nedbrydningsprocesserne ved regelmæssigt at måle ændringer i engangsplastprodukternes fysiske og kemiske egenskaber.
Vi har målt dimensioner, farve, hårdhed og plastikkens kemi – eksempelvis ændringer i strukturer og i koncentrationer af tilsætningsstoffer og nedbrydningsprodukter.
\ Mikroplast
Mikroplast blev opdaget i 2004. De er de mindste plast-partikler, vi kan spore med sikkerhed i dag, og derfor betragtes de som slutpunkt for plastnedbrydning i naturen.
Mikroplast er plastfragmenter, -fibre eller -partikler, der er mindre end fem millimeter. Begrebet siger intet om plasttyper, og vi ved ikke endnu om alle plasttyper kan danne mikroplast.
På grund af den lille størrelse, kan mikroplast spises og indåndes af dyr og mennesker, og kan derefter migrere videre ind i dyrenes væv.
Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser for vores miljø og helbred ved mikroplast
Kilde: ’Hvor længe holder plastik egentlig i den danske natur?’
EU bør opdatere deres plastik-regulering
Der er allerførste gang, at nedbrydning af opvaskesvampe er undersøgt i realtid. Vores resultater om opvaskesvampene er for nylig publiceret i Marine Plastic Bulletin.
I 2021 blev en række engangsplast-produkter forbudt i EU. Vores resultater åbner for en diskussion af, om EU bør opdatere deres regler for brug af engangsplast. For lige nu tæller opvaskesvampe ikke med.
EU regulerer ti kategorier af engangsplastprodukter, der er udvalgt, fordi de mest hyppigt findes på europæiske strande.
Formålet med reguleringerne er at mindske mængden af engangsplast, der findes som affald i naturen og i havmiljø i alle EU-lande.
Det kaldes også for EU’s SUP Direktiv, hvor SUP står for engangsplastprodukter på engelsk, altså ’Single Use Plastic’.
I praksis betyder det, at udvalgte engangsplastprodukter siden 3. juli 2021 ikke længere kan købes i Danmark.
Det gælder blandt andet vatpinde, bestik, tallerkener, sugerør, rørepinde og ballonpinde samt bægre, føde- og drikkevarebeholdere af ekspanderet polystyren.
Under SUP Direktivet er opvaskesvampe ikke betragtet som engangsplast, og derfor er det ikke reguleret på samme måde som plastikkrus og bæreposer.
I lyset af disse nye forskningsresultater i MarinePlastic-projektet argumenterer vi for, at tiden er til revurdering af reguleringer af engangsplast.
