Den britiske regerings nye miljøplan fastlægger ambitiøse mål for reduktionen af plastikaffald.
Men der er risiko for store skrid i planen.
Ét mål er at udrydde al ‘undgåeligt’ plastikaffald, selvom det ikke står klart, hvordan ‘undgåeligt’ bliver defineret.
Enkelte konkrete foranstaltninger er nu på plads, eksempelvis skal plastikposer nu koste penge i alle engelske butikker.
Og for at håndtere spredningen af bittesmå plastikpartikler bekendtgjorde regeringen for nyligt et forbud mod mikroperler i kosmetik- og plejeprodukter.
Men selv hvis disse tiltag blev taget i brug verden over, ville det faktisk ikke gøre det af med mikroplastik i mijøet.
Problemet er, at al plastik på ét eller andet tidspunkt bliver splittet i bittesmå stykker. Og det forgår ikke – uanset størrelsen.
\ Læs mere
Al plastik ender som mikroplastik
I havet bliver selv det største og mest modstandskraftige stykke plastik splittet op og nedbrudt af bølgerne og sollyset, indtil det tilsidst er mindre end 5 mm på tværs – på størrelse med en myre.
Det er plastik, der i dag klassificeres som ‘sekundær mikroplastik‘.
Sekundær mikroplastik var drikkedunke, plastikflasker, fiskegrej, engangsbestik og så videre til at begynde med, og der er meget mere af dét end ‘primær mikroplastik’, der startede som mikroperler i eksempelvis tandpasta.
Mikroperlerne er blandt de mest velkendte mikroplastik-forureningskilder, men der er mange andre mindre oplagte mikroplastik-kilder, som vi benytter hver eneste dag.
Vi kalder det ‘skjult mikroplastik’ (‘stealth microplatics’, red.), og her følger 10 eksempler og gode råd til, hvordan du kan være med til at mindske forureningen:
1. Bildæk
Bildæk er fremstillet af gummi og cirka 60 procent plastik (styrene butadiene).
Friktion mellem vej og hjul, trykket og varmen slider så meget på dækket, at bildæk i gennemsnit producerer cirka 63.000 tons plastikstøv om året alene i Storbritannien.
Hvis støvet bliver blæst ud i atmosfæren, kan det bidrage til dårlig luftkvalitet, der er identificeret som en årsag til for tidlig død af Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Hvis det bliver skyllet ud i afløbsrenderne, floder og i havet, kan det ende i muslinger, der ernærer sig ved at filtrere mikroskopiske partikler fra vandet, og på denne måde kan det trænge ind i den menneskelige fødekæde.
Industrien kunne vende tilbage til naturlig latex; en hvid, mælkeagtig emulsion, der tappes via snit i barken på gummitræer, men det har også miljømæssige omkostninger: Ekspanderende gummiplantager har allerede på nuværende tidspunkt ‘katastrofal’ effekt på truede arter i Sydøstasien.
2. Syntetiske tekstiler
Outdoor-grej, leggings, fleecetrøjer og jakker er fremstillet af akryl og polyester, polyamid, spandex og nylon, der skiller sig af med 700.000 mikrofibre ved hver eneste vask.
Når mikrofibrene først er i vandet, er det vanskeligt at filtrere dem fra, og studier har afsløret, at mikrofibrene dukker op i postevandet i mange lande.
I USA indeholdt 94 procent af vandprøverne mikrofibre. De luftbårne partikler fra friktion eller som fnuller fra tørretumblerne lægger sig som støv, som vi risikerer at indånde.
Forskerne mener, at toksinerne fra fibrene kan blive absorberet gennem lungerne.
I naturen bliver de spist af fisk og dyr – ofte i stedet for egentlig føde.
Løsningen? Montering af filtre i alle vaskemaskiner og naturlige fibre i stedet for syntetiske.
3. Tennisbolde
Tennisboldenes yderste dunede lag er fremstillet af PET (polyethylenterephthalat); det samme materiale, der bruges til at fremstille sodvands- og vandflasker.
Ligesom bildæk bliver plastikken slidt ved brug og bliver til støv.
4. Kapsler med vaskemiddel og opvasketabs
Alle former for rengøringsmidler og desinfektionsmidler med skrubbemidler indeholder mikroplastik som polyethylen (PE) eller polypropylen (PP). Det er de samme mikroperler, som er forbudt i kosmetik.
Det er bedre at bruge et naturmateriale såsom knuste skaller fra kokosnødder.
5. Cigaretskodder
Cigaretfiltre er fremstillet af celluloseacetat – en ikke-biologisk nedbrydelig plast.
Cigaretfiltrene kan afgive mikrofibre, og når de er blevet brugt, afgiver de et højt niveau af toksiner, heriblandt nikotin.
Cigaretfiltre er en stor forureningskilde i havet og er den oftest fundne genstand i forbindelse med oprydning af strandene.
6. Glitter og glimmer
Elsket af børnehavebørn og pædagoger verden over: Glitter.
Glitter er som regel fremstillet af PET eller PVC-plast (polyvinylchlorid), der er utrolig svær at bortskaffe.
Vi bør i stedet benytte glitter af biologisk nedbrydelig cellulosefilm fremstillet af eukalyptustræer.
7. Vådservietter
Vådservietter til babyer, renseservietter til hænderne og til hurtigt at fjerne makeup er alle typisk fremstillet af polyester, polyethylen og polypropylen – eller en blanding af disse plast og naturlige fibre.
Vådservietterne blokerer ikke alene kloakkerne og forårsager et såkaldt ‘fedtbjerg‘; plastikken kan ikke nedbrydes.
Vådservietter er endnu en plastfiber-kilde. En ganske almindelig bomulds vaskeklud er et mere miljøvenligt valg.
8. Teposer
Teposer er ikke altid helt biologisk nedbrydelige, for mange teposer indeholder faktisk et polypropylen ‘skelet’.
‘Skellettet’ bliver brudt i små stykker, i takt med at papiret bliver nedbrudt i kompost eller i jord.
Spørg producenten, om teposerne er plastikfrie, eller gå over til løse teblade.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
9. Maling
Plaststøv fra termoplastisk maling, der bliver anvendt til vejafmærkning, skibe og huse, findes over hele havets overflade.
Men ikke al maling indeholder plastik.
Led efter maling med linolie eller latex som bindemiddel.
10. Takeaway papkopper
Papkopper er foret med et lag af polyethylen.
Ligesom teposerne bliver papirelementet nedbrudt, men plastikken ender som bittesmå stykker, hvis koppen bare bliver smidt ud som affald eller ender i komposten.
Blandede materialer skal håndteres på en specialanvendelsesanlæg.
Alternativt kan man jo bare bruge et genanvendeligt krus.
Hvis vi virkelig ønsker at have en effekt på problemet, skal vi forholde os til alt plastikaffaldet.
Både dét vi kan se, og alt dét, vi ikke kan se.
Der er plastik, som vi ikke kan leve foruden, men også en hel del, som vi let kan undvære, erstatte eller i det mindste reducere.
Sharon George og Deirdre McKay hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
