I Australien forbereder man sig på en varm og tør sommer. I år kan det gå hen og blive en af de tørreste nogensinde.
Vejrfænomenet El Niño, der ændrer kraftigt på klimaet på begge sider af Stillehavet, har nemlig meldt sin ankomst, og det betyder som regel meget varme og tørre somre i Australien.
På den anden side af Stillehavet i Peru medfører El Niño store mængder nedbør, oversvømmelser og mudderskred, mens Europa kan få en koldere vinter end normalt.
I tillæg ser dette års El Niño ud til at blive en af de kraftigste i nyere tid, og det kan betyde, at vejret de forskellige steder bliver henholdsvis tørre og varmere eller vådere og koldere.
Forskere har endnu ikke helt afluret alle detaljerne omkring, hvorfor El Niño opstår. Men de kan se, når advarselslamperne blinker rødt, og det gør de i den grad i øjeblikket.
»Når overfladevandet i det østlige Stillehav er varmere end normalt, er El Niño under opbygning. Vi troede, at vejrfænomenet ville melde sin ankomst sidste år, men det gik i sig selv igen. Nu kan vi se, at der er meget stor sandsynlighed for, at El Niño kommer i år, og de fleste prognoser siger, at det bliver en kraftig én af slagsen,« fortæller ph.d. og klimaforsker ved Danmarks Metrologisk Institut, Wilhelm May.
Kan blive rekord-El Niño
Den bedste indikator for en forestående El Niño er, når overfladevandets temperatur i den østlige del af Stillehavet omkring ækvator er højere end normalt
Til dato forekom to af de kraftigste El Niño’er i 1982 og 1997. Der var temperaturen i Stillehavet henholdsvis 2,8 og 2,7 grader varmere i december end gennemsnitligt.
Flere prognoser peger på, at temperaturen i Stillehavet december 2015 vil nå op på 2,7 grader over gennemsnittet og dermed bringe årets El Niño på niveau med de største i nyere tid.
Det kommer ikke bare til at påvirke regionen, men hele kloden.
\ Fakta
Siden år 1900 er El Niño opstået 26 gange. De værste af slagsen raserede Australien i 1982 og 1997. I 1982 blev hele den østlige del af landet ramt af omfattende og ødelæggende tørke og skovbrande, mens tørken i 1997 var mere lokal. El Niño i 2002 og 2006 medførte også omfattende tørke med store konsekvenser for landbruget, hvor høsten blev dårligere end normalt.
»2015 kan gå hen og blive et af de varmeste år nogensinde målt på globalt temperaturgennemsnit. Det er klart, at når så stort et område som det sydlige Stillehav bliver varmet så meget op, kommer det også til at have en effekt i resten af verden,« siger Wilhelm May.
Vandstanden falder omkring Australien
Også andre faktorer peger på, at denne El Niño bliver kraftigere i år end normalt.
I 1997 faldt vandstanden nord for Australien med 30 centimeter i december på grund af skifte i havstrømmene.
Allerede nu er vandstanden 25 centimeter lavere end normalt, mens den tilsvarende er højere i det østlige Stillehav.
Fald og stigninger i vandstanden i Stillehavet er kraftige indikatorer for El Niño.
Kold og tør vinter i Danmark
Selvom det i Australien formentlig bliver varmere her til vinter end normalt, betyder det ikke, at resten af verden også kommer til at kunne lune sig fra december og fremefter.
I Sydamerika er El Niño associeret med mere nedbør, i det sydlige USA bliver det vådere og koldere, mens vintrene i blandt andet Danmark har tendens til at blive koldere.
»Jo længere væk fra Stillehavet, man kommer, des mindre bliver effekten af El Niño. Effekten bliver også mere uregelmæssig, men vi kan alligevel se en tendens til, at vi under El Niño får koldere og mere tørre vintre i blandt andet Danmark,« forklarer Wilhelm May.
Afgrøder kommer til at lide
Professor Toshichika Iizumi fra Japans National Institute for Agro-Environmental Sciences er en af verdens førende forskere i klimaets effekter på afgrøder.
Vi har tidligere beskrevet Toshichika Iizumis forskning i artiklen ’Vejrfænomen i Stillehavet påvirker høsten på hele kloden’.
Ifølge den japanske professor kommer også dette års El Niño til at få stor indflydelse på høsten af en række af verdens nøgleafgrøder.
Blandt andet kommer El Niño ifølge forskerens beregninger til at lede til en nedgang i høsten af majs i Kina, Mexico og Spanien, sojabønner i Indien og hvede i Australien.
»Det er dog tvivlsomt, at det også kommer til at påvirke Danmark og resten af Nordeuropa, da vækstsæsonen for de fleste afgrøder er i juni, juli og august, mens El Niño er et vinterfænomen,« skriver Toshichika Iizumi en mail til Videnskab.dk.
Ingen El Niño hvert år
El Niño er en vejrmæssig undtagelsestilstand, der kun opstår med mellem to og syv års mellemrum.
Indledningsvist aftager styrken i passatvindene, der blæser fra øst mod vest og normalt tager det opvarmede vand fra det østlige Stillehav med sig mod vest.
Nedbør følger det varme vand, og derfor betyder stærke passatvinde regn til blandt andet Australien og Filippinerne.
Kraftige modsatrettede vinde kan dog afmatte passatvindene, og så går hele bevægelsen af vand i havene i stå, da det varme vand ikke flyttes, så koldere vand fra det dybere hav kan komme op til overfladen
Det stillestående vand begynder langsomt at varme op i det østlige Stillehav, hvilket betyder, at hverken varmt vand eller nedbør bliver bragt mod vest.
»Jo kraftigere El Niño er, des mere udtalt bliver effekten. Med en kraftig El Niño vil tørken blive forstærket i Australien i år, og i lande som Peru vil man opleve store mængder nedbør og øget risiko for jordskred og oversvømmelser,« siger Wilhelm May.
I Danmark kan det komme til at betyde, at det kan være en god idé at købe et par ekstra varme handsker.
