Først var der forlydender om 1.000 tønder olie om dagen, så steg tallet til 5.000 tønder olie, derefter til 12.000-19.000 tønder olie om dagen.
Siden er tallet gradvist blevet højere og højere. Mange skøn har været nævnt i den offentlige debat, siden olieriggen Deepwater Horizon brød i brand og sank ned på bunden af den Mexicanske Golf i april 2010.
Diskussion om tallet skyldes blandt andet, at mængden af olie ved udslippet kan have betydning for det økonomiske ansvar for oprydningen på både kort og lang sigt.
Nu er amerikanske forskere kommet nærmere sandheden.
Forskerne har målt hastigheden på udstrømningen af olie ved hjælp af en video af lækagen, der er filmet i høj kvalitet. Deres undersøgelse viser at mellem 56.000 og 68.000 tønder olie om dagen lækkede – frem til den såkaldte ‘sealing cap’ blev installeret den 15. juli 2010.
Forskerne anslår på baggrund af undersøgelsen, at der slap 4,4 millioner tønder olie ud i den Mexicanske Golf. Tallet er fratrukket den mængde olie, BP selv samlede ind efter ulykken. Olieudslippet er dermed det største nogensinde på havet.
For miljøets skyld
Forskerne foretog den uafhængige undersøgelse, fordi der i offentligheden var en opfattelse af, at de kendte tal ikke nødvendigvis var korrekte – og af hensyn til oprydningsarbejdet.
»Vi mener, det er afgørende at kende størrelsen på ulykken på grund af konsekvenserne for dyre- og plantelivet under vandoverfladen,« siger Timothy Crone,.
Han er geofysiker og har stået i spidsen for undersøgelsen, som er foretaget af Columbia University, Lamont-Doherty Earth Observatory.
Resultatet er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Science, og har ifølge forskerne selv en fejlmargin på 20 procent. Tallet svarer dermed stort set til det nyeste officielle skøn fra den amerikanske regerings ‘Flow Rate Technical Group’, der lød på 4,1 million tønder olie.
Tallet er troværdigt
I Danmark vækker de amerikanske forskernes tal interesse.
»Det er det mest troværdige tal, der findes derude lige nu. Forskerne har gjort et hæderligt forsøg på give os et objektivt estimat,« siger Hassan Aref, fluid-dynamikker og gæsteprofessor på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.
Han forklarer, at det er svært at måle hastighed på en sådan oliestrøm, fordi den er irregulær og ikke bare indeholder olie, men også gas.
Forskellen på dette tal og de tidligere officielle skøn er, at studiet er uafhængigt og peer-reviewed. Peer-reviewing er en godkendelsesproces, som sikrer den videnskabelige kvalitet, fordi andre forskere har vurderet metoder og fortolkning.
Forfølger partiklerne
\ Fakta
VIDSTE DU
Hastighedsmålinger af væsker bliver også brugt til at vurdere materialers holdbarhed – for eksempel ved bropiller, hvor en del af materialet står under vand.
Kilde: Hassan Aref, fluiddynamikker, gæsteforsker på DTU.
Teknikken, der er brugt til at aflæse hastigheden på olielækken, kaldes for optical plume velocimetry.
Timothy Crone var i 2006 med til at udvikle metoden til at måle hastigheden på undervandsvulkaners udvikling.
»Jeg synes selv, det her et godt eksempel på, at vi ofte udvikler videnskab til helt andre formål, som ikke har stor bevågenhed, men som pludselig får værdi for samfundet, « siger han til Videnskab.dk
Forskeren forklarer, at teknikken i sin essens går ud på at følge bestemte partiklers bevægelse pixel for pixel. Derefter udregnede forskerne den samlede hastighed ved hjælp af en matematisk algoritme.
Udregningerne bygger på to videoer, som er i bedre kvalitet end de videoer, der har været delt med offentligheden tidligere. Crone og resten af holdet har fået videoerne stillet til rådighed af medlemmer af den amerikanske kongres.
»Jo højere opløsning videoerne har, jo lettere er det at foretage præcise udregninger. Vi kan ikke bruge denne metode, hvis der er støj på billedet,« siger han. Derfor håber han, at det viser sig, at findes flere videoer, som kan bruges til lignende undersøgelser, så resultaterne kan efterprøves.
Her kan du se en af de videoer, forskerne analyserede:
Oil Flow from the Deepwater Horizon from Earth Institute on Vimeo.
