I august 2017 raserede to kraftige, tropiske storme i to forskellige dele af verden på samme tid.
Først gik tyfonen Hato i land ved Macau, som ligger 70 kilometer syd-sydvest for millionbyen Hongkong i Kinas sydøstlige territorium. 16 personer meldtes dræbt, og 27.000 personer blev evakueret.
Kort efter ramte orkanen Harvey kysten ved den amerikanske delstat Texas.
Mindst 20 mennesker er døde, og mange meldes savnet, efter stormen lagde millionbyen Houston under vand og skabte hidtil usete oversvømmelser i delstaten.
Er vilde vejrscener klimaforandringernes skyld?
Tropiske storme og orkaner dannes hen over varmt havvand. Havtemperaturen skal op på 26-27 grader, før de dannes.
Hatos og Harveys enorme ødelæggelser har ganske forståeligt fået mange til at rejse spørgsmålet, om det mon ikke er klimaforandringerne, der står bag?
Tropiske orkaner har forskellige navne forskellige steder i verden – de kaldes noget forskelligt, alt efter hvor de opstår:
- Orkan (hurricane) i Atlanten og det østlige Stillehav
- Tyfon i det vestlige Stillehav
- Tropisk cyklon i Det Indiske Ocean
\ Begreberne hedder noget forskelligt
- For at gøre forvirringen total er der desuden lokale variationer af begreberne i Det Indiske Ocean.
- Mod sydøst hedder en tropisk orkan en 'alvorlig tropisk cyklon' (severe tropical cyclone).
- I den nordlige del af Det Indiske Ocean inklusiv den Bengalske Havbugt hedder det samme fænomen derimod en 'alvorlig cyklonisk storm' (severe cyclonic storm)
- Når en tropisk orkan bliver kraftig nok, får den et ekstra adjektiv foran. En tyfon bliver en 'supertyfon', og en hurricane bliver en 'major (kraftig) hurricane'. Grænserne er dog forskellige rundt om i verden.
Stigende antal orkaner i Det Atlantiske Bassin
På papiret starter sæsonen for tropiske orkaner i Det Atlantiske Bassin 1. juni, men ofte er der dog ganske stille en måneds tid eller to.
I Det Atlantiske Bassin har et stigende antal tropiske storme fundet sted i løbet af det seneste århundrede, selvom der er stor forskel fra år til år.
Den atlantiske orkansæson 2005 blev uventet den mest aktive sæson, man har kendskab til, med ændringer i rekordbøgerne gentagne gange. Hele 26 tropiske storme blev dannet, hvoraf 14 udviklede sig til orkaner.
I løbet af året var orkaner ansvarlige for ødelæggelser for over 100 milliarder dollar (mest fra orkanen Katrina) og over 1.700 omkomne (også mest fra orkanen Katrina).
Vi ser uden tvivl flere voldsomme tropiske cykloner i Nordatlanten, end vi gjorde for blot et par årtier siden.
Det er meget muligt, at klimaforandringerne har spillet en rolle i denne udvikling, selvom der er lav statistisk tiltro associeret med denne påstand.
Det betyder, at det er mere sandsynligt end usandsynligt, at den observerede stigning i hyppigheden af orkaner er knyttet til klimaforandringerne, men at stigningen også kan være knyttet til 10-årlige udsving.
Svært at forske i cykloner
I modsætning til andre former for ekstremt vejr (som eksempelvis hedebølger) er det svært at sætte fingeren på, hvilken effekt klimaforandringerne har på tropiske cykloner.
Det er, fordi tropiske cykloner bliver dannet som et resultat af, at mange faktorer finder sted samtidigt – for at de kan dannes, skal havtemperaturen være over 26 °C, og i atmosfærens højere luftlag må der være tendenser til lavtryksdannelse, et såkaldt trug. Disse storme er også meget svære at simulere ved hjælp af klimamodeller.
Hvis vi skal granske de tropiske cykloners forandringer, skal vi køre klimamodellerne ved høj resolution og repræsentere interaktioner mellem atmosfæren og oceanerne.
Det er meget lettere at granske varmeekstremerne, for det kan vi gøre ved at se på én enkelt konstant variabel: Temperaturen.
Tropiske cykloner er derimod ikke en konstant variabel. Enten opstår de, eller også gør de ikke!
Det betyder, at de er meget sværere at modellere og udforske.
Tropiske cykloner har desuden mange forskellige karakteristika, der kan forandre sig på uforudsigelige måder i takt med, at de udvikler sig; heriblandt deres retning, størrelse og styrke.
Cyklonernes forskellige aspekter kan udvikle og forandre sig på helt forskellige måder – ikke to cykloner er ens.
De er derfor ikke til at sammenligne med hedebølger, der ofte har meget lignende spatiale karakteristiske egenskaber.
Alle disse årsager gør det meget svært at sige med sikkerhed, hvilken effekt klimaforandringerne har haft på orkanen Harvey.
\ Læs mere
Så hvad ved vi?
På trods af at det er svært direkte at give klimaforandringerne skylden for orkanen Harvey, kan vi dog sige, at de menneskeskabte klimaforandringer har forstærket visse af stormens effekter.
I Harveys tilfælde var stormfloderne (en usædvanlig høj vandstand i et hav, en indsø eller en flod, når en storm presser vandmasserne ind mod land, red.) ikke så voldsomme som ved orkanerne Katrina og Sandy – sidstnævnte ramte USA's østkyst 29. oktober 2012.
Forskellen skyldes, at Harvey ikke nåede at bevæge sig lige så langt, før orkanen gik i land, hvilket med stor hastighed svækkede den.
Vi ved, at stormfloden, den kraftige regn og oversvømmelser, som følger med de tropiske orkaner, er blevet forstærket af klimaforandringerne.
Dæmninger, kystmurer og kystværn kan afhjælpe nogle af ødelæggelserne, selvom disse værn i fremtiden skal bygges højere (og derfor også bliver mere bekostelige).
Klimaforandringerne nok skyld i nedbør efter Harvey
Det værste ved orkanen Harvey var dog næsten den voldsomme og vedvarende nedbør.
Et lavtrykssystem mod nord fastholder Harvey over det sydlige Texas, hvilket resulterer i yderligere nedbørsmængder.
Nedbørsmængden er allerede voldsom, og det ser ud til, at det vil blive værre endnu.
Vi ved, at klimaforandringerne forstærker ekstrem nedbør. I takt med, at atmosfæren bliver varmere, kan den holde på mere fugtighed (cirka yderligere 7 procent for hver 1℃ temperaturstigning).
Det betyder, at når de rette forhold for ekstrem nedbør indtræffer, forværrer klimaforandringerne sandsynligvis disse hændelser.
Uden en fulstændig analyse er det svært at sætte tal på denne effekt, men som udgangspunkt kan man sige, at grå, regnholdige skyer betyder mere intens nedbør.
»Houston, we have a problem«
Der er også andre faktorer, der er medvirkende til at gøre Harvey værre end andre.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Houston er USA's fjerdestørste by og landets næsthurtigst voksende storby.
I takt med, at regionens befolkning vokser, bliver større dele af Texas asfalteret og brolagt med uigennemtrængelige overflader. Det resulterer i, at det tager længere tid for de ekstreme nedbørsmængder at blive afledt, hvilket forlænger og intensiverer oversvømmelserne.
Orkanen Harvey ender sandsynligvis i historiebøgerne som én af de mest bekostelige katastrofer i USA’s historie.
Og ja, det er sandsynligvis klimaforandringerne og befolkningstilvæksten, der har forværret den kraftige storm.
\ Læs mere
Andrew King modtager støtte fra ARC Centre of Excellence for Climate System Science. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
