Fremtidstjek: Er vi forberedte på højere temperaturer og oversvømmelser?

Ved COP21-klimaforhandlingerne i Paris kæmper verdenslederne med at balancere deres respektive landes interesser med målet om at opnå en aftale, der kan begrænse den globale temperaturstigning til højst to grader celsius.

På nuværende tidspunkt er de fremsatte nationale meldinger ikke nok til at sikre målsætningen, så i stedet ser det ud til, at smertegrænsen bliver sat ved tre grader celsius.

Hvis landene ikke indgår en aftale, bevæger vi os mod en opvarmning på fire til fem grader celsius ved udgangen af dette århundrede.

Men de nationale klimamål er kun en lille del af det store billede, for uanset om verden bliver to eller fire grader varmere, udgør det stadig en klimaforandring.

Når klimatopmødet engang er forbi, når politikerne og forskerne er taget hjem, og mediernes bevågenhed er andetsteds, mangler vi stadig svaret på et vigtigt spørgsmål:

Hvordan og hvornår kan vi tilpasse os fremtidens klima - uanset hvad det så end indebærer?

Vi kigger nærmere på de nordiske lande. Hvilke udfordringer vil være de største? Og er vi parate til at stå ansigt til ansigt med dem?

Fødevarer: Fire afgrøder brødføder hele verden

Vi starter med fødevareforsyningen. Ifølge Kimberley Nicholas - der studerer den globale fødevaresikkerhed og klimaforandringer ved Universitetet i Lund - har man længe vist, at klimaforandringerne udgør en stor trussel mod verdens fødevareproduktion.

Alligevel er der ikke blevet gjort meget for at sikre de fødevaresystemer, som hele verden er afhængig af. Den globale opvarmning skaber et stort pres på hele det globale fødevaresystem, der er meget sårbart.

»Vi er nu 7,3 milliarder mennesker i verden, som alle skal have noget at spise, og vi er afhængige af fire afgrøder, til at brødføde dem alle: Hvede, ris, sojabønner og majs,« fortæller Kimberley Nicholas.

Tilsammen udgør de fire afgrøder 75 procent af vores kalorieindtag.

»Så vi er meget sårbare over for de foranderlige miljømæssige forhold disse fire afgrøder er udsat for,« forklarer Nicholas.

En af Kimberley Nicholas’ seneste undersøgelser viser, at temperaturforandringerne har en voldsom effekt på USAs majsproduktion og Australiens hvedeproduktion.

»I Australien, hvor klimaet allerede er varmt og tørt, så vi et tab på 50 til 75 procent i hvedehøstudbyttet, afhængig af om vi reducerede emissionerne, så de fulgte de nye klimamål fra Paris (mindre end tre grader celsius opvarmning), eller om vi fortsætter med at udlede, som vi gør i øjeblikket, hvilket vil resultere i fite til fem graders opvarmning - og det er rigtigt meget,« fortæller Kimberley Nicholas.

Økonomi: Pas på havnebyerne

I tempererede og kølige regioner - som de nordiske lande - kan landbruget nyde godt af en længere høstsæson og varmere temperaturer.

Men Nicholas beskriver overordnet den globale situation som negativ.

»Undersøgelser har vist, at for hver grad temperaturen stiger, ser vi et fald i høstudbyttet på 10 procent for de fire hovedafgrøder. Så globalt set, har det en negativ effekt.«

Adriaan Perrels, som studerer klimaforandringernes økonomiske effekt og tilpasning ved Finlands Meteorologiske Institut, er af samme overbevisning.

Han mener, at begivenheder andetsteds i verden udsætter de indenlandske markeder for fare.

»Forstår vi egentlig, hvad der vil ske ét sted, hvis andre områder bliver ubeboelige?« lyder det retorisk fra Adriaan Perrels.

Ifølge Perrels er massemigrationen af mennesker på grund af skovrydning og tørke i Mellemøsten et eksempel. Og hvad med den effekt, det vil have på fiskebestanden, når havet omkring os bliver for varmt?

»Så er vi nødt til at ændre vores forbrugsvaner,« advarer Perrels.

Men det har en effekt, der rækker langt ud over fødevaresikkerheden.

»De nordiske lande er enormt afhængige af handel gennem havnebyer som eksempelvis Rotterdam, Antwerpen og Hamborg. Det er byer, som er meget oversvømmelsestilbøjelige. De forbereder sig godt på klimaforandringerne, men hvis bare én af byerne var ude af drift på grund af oversvømmelse, ville det have vidtrækkende økonomiske konsekvenser,« forklarer Adriaan Perrels.

Oversvømmelser truer byer og infrastruktur

Den nordiske region kan dog prale af progressive tilpasningsplaner, når det gælder klimaforandringernes lokale effekt.

Lige fra kortlægning af risikoen for oversvømmelse som følge af kraftigt nedbør og stigende vandstand i Danmark, Sverige og det sydlige Finland, til at forstå Norges sårbarhed over for en kortere snesæson og bjergskred.

I Danmark betyder en landsdækkende indsats, at hvert lokalområde har udviklet sin egen sårbarhedsevaluering og planer for tilpasning for håndtering af en varmere og vådere fremtid, fortæller Kristian Vestergaard, der er lektor ved Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet.

Han fortsætter:

»I 2011 blev København oversvømmet. Vi oplevede et voldsomt skybrud, og oversvømmelserne kostede en milliard euro.«

De følgende årtier forudses det, at lignende skybrud vil forekomme mere hyppigt i Skandinavien, og det var denne bekostelige oplevelse, der kickstartede Danmarks landsdækkende indsats.

Mange af planerne udgør en ‘back-to-basis’-tilgang, der giver plads til vandmasserne i parkområder og græsrige arealer, der omkranser eksisterende vandveje, i stedet for at omlægge kloaksystemerne for at give plads til dem.

»Vi har skabt en masse problemer for os selv ved at lede nedbørsmængden ned i underjordiske rør og derved overbelaste systemet. Nu er vi ved at omstille vores tilgang, så vi kan overkomme de fremtidige scenarier,« forklarer Kristian Vestergaard.

Dele af oversvømmelsesforsvarsværket er allerede på plads, men det er endnu ikke blevet afprøvet.

Sundhed: Vi kan tilpasse os

Planlægning for dramatiske begivenheder som skybrud er kun en del af det store billede, siger Hans Sanderson, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet, Institut for miljøvidenskab og leder af BASE-projektet (Bottom-up Climate Adaptation Strategies towards a Sustainable Europe), der adresserer tilpasningsstrategier for forskellige sektorer - som landbrug, oversvømmelsesforsvarsværker og sundhed.

»Disse begivenheder får en masse opmærksomhed, men de er af natur tilfældige, hvilket betyder, at de meget vanskelige at forudsige og planlægge for,« forklarer han.

Ifølge Sanderson kan vi lægge planer for de gradvise forandringer, vi kommer til at se i forbindelse med de nye sygdomme og lidelser, der følger med de stigende temperaturer.

»Vi vil kunne forvente at se mere resistente sygdomme i Skandinavien og en større risiko for vektorbårne sygdomme som for eksempel malaria og borreliose,« forklarer Sanderson.

»Det er tendenser, vi har kendskab til, og vi kan forberede læger og hospitaler - så hvorfor diskuterer vi ikke hvordan og hvornår i langt større udstrækning?« spørger han.

Fremtiden: Teknologien og samfundet står ikke stille

Eksperterne er enige on en ting: Ligemeget hvad fremtiden har i vente, er vi ikke uforberedte.

»Teknologisk kommer vi ikke til at sidde fast - heller ikke når det gælder fantasien eller kulturelt set. Vi vil udvikle os. Vi kommer ikke til at stå stille eller løbe blindt ud over afgrunden,« udtaler Sanderson.

Han er dog fortsat bekymret for de mindre velhavende nationer og regioner i verden, som allerede er oppe mod klimaforandringerne.

Kimberley Nicholas har et klart budskab: Begynd med at mindske opvarmningen, derefter skal der tilpasses, hvor det er nødvendigt. Og det bringer os tilbage til udfaldet af COP21.

»Ved begrænset opvarmning - som to-graders-målsætningen - er konselvenserne helt sikkert mindre alvorlig og mere håndterlige. Det er i bund og grund det valg, vi står over for nu,« afslutter Nicholas.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark