Først var det tre, så fire.
Nu har menneskehedens pres på planeten overskredet seks af de ni såkaldte planetære grænser, som markerer, hvornår vi er gået ind i en høj-risiko-zone.
Det viser et nyt studie, som er udgivet i tidsskriftet Science Advances, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse, som de har sendt til Videnskab.dk.
I 2009 satte et hold af 29 forskere fra otte forskellige lande sig for at definere videnskabeligt, hvilke parametre (planetære grænser) som vi bør holde øje med.
I et opsigtsvækkende nyt studie konstaterer de, at alarmklokkerne ringer.
En af de to grænser, vi har overskredet, handler om alle de fremmedstoffer, som vi tilfører planeten, herunder mikroplast, pesticider, hormonforstyrrende og kemiske stoffer, genmodificerede organismer og radioaktive affaldsstoffer.
\ De ni planetære grænser
- klima
- biodiversitet
- fældning af skov (arealanvendelse)
- forbrug af ferskvand
- forurening af luft med partikler
- nedbrydning af ozonlaget
- forsuring af havet
- udslip af reaktivt kvælstof og fosfor til miljøet
- alle former for menneskeskabt forurening
Kilde: Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Globe Institute, Københavns Universitet. Hun er medforfatter til det nye studie.
Dernæst tager vi for mange ressourcer ud af planeten. Det sker i høj grad ved afskovning, som har en masse følgevirkninger, og det er dem, vi ikke har taget højde for.
Ikke nok med, at vi har overskredet yderligere grænser for, hvor meget planeten kan holde til, så viser deres monitorering, at vi fortsat handler yderst grænseoverskridende over for planeten:
»Graden af overskridelse er øget for samtlige de grænser, som tidligere er blevet identificeret som overskredne,« står der i studiet.
I det nye studie har forskerne forbedret deres metoder til at måle med. For eksempel målte de oprindeligt tabet af biodiversitet ved at tælle arter, der var gået tabt. I den anden rapport medregnede de også den funktion, som arterne havde i økosystemerne.
Nu har de også medregnet Jordens energibalance.
Det, der giver liv til Jorden, er den energi, vi får fra Solen, som Jorden inkorporerer i alle sine processer gennem fotosyntese.
Men den energiproduktion har menneskeheden lagt gevaldigt beslag på, blandt andet gennem afskovning, og det er en overset faktor i de eksisterende klimamodeller, mener forskerne.
I 3,5 milliarder år foregik interaktionen mellem livet, klimaet og processer i Jorden i fred for menneskers påvirkning. Nu har vi forstyrret den energibalance, og det har givet en række biologiske konsekvenser, som vi hidtil har overset, skriver de.
De 29 forskere, som står bag studiet, efterlyser en koordineret, international indsats, der tager højde for det sammenspil, der er mellem klimaet og biodiversiteten.
Og det er nødvendigt, hvis vi skal gøre os noget håb om at nå de globale klimamål.
les
