Plastik med forskellige kemiske stoffer har hobet sig op i miljøet, siden produktet fik sit kommercielle gennembrud 1940’erne: I dag er den samlede masse af plast på Jorden større end massen af pattedyr.
Pesticider, medicinrester og andre kemikalier fylder også mere og mere på planeten.
Forureningen er nu så massiv, at der er en overhængende risiko for, at det medfører uoprettelige forandringer i de økosystemer, vi mennesker er afhængige af, advarer forskere i et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Science & Technology.
»Vi kan se, at der kommer mere og mere forurening og dermed flere og flere effekter på miljøet. Nu er der plastik på selv de mest afsondrede steder i verden,« siger en af forskerne bag studiet, Morten Ryberg, der forsker i bæredygtighed og er adjunkt på Danmarks Tekniske Universitet.
»Der kan gå tusinder af år, før det bliver nedbrudt, og vi kan se, at miljøet ikke kan håndtere det. Så længe vi bliver ved med at øge mængden af kemikalieforurening, overstiger vi grænsen for, hvad planeten kan håndtere,« tilføjer han.
Skadevirkninger kan være irreversible
I dag bliver der produceret 50 gange så mange kemikalier som i 1950’erne, og hvis udviklingen fortsætter, er produktionen tredoblet i 2050, ifølge Stockholm Resilience Center, som har taget initiativ til det nye studie.
Udover plastik, som fremstilles af rå-olie eller naturgas, findes der 350.000 forskellige kemikalier, såsom pesticider, antibiotika, kemiske komponenter fra industriaffald og PCB i miljøet.
Og der kommer hele tiden nye til.
»Der er så mange kemikalier, at det er umuligt at få tilbundsgående viden om effekterne af dem alle. Men alt tyder på, at forureningen stiger så meget, at det fører til irreversible skadevirkninger. Det er et kæmpe problem, fordi vi mennesker og vores samfund er afhængige af velfungerende økosystemer,« siger Morten Ryberg.
Fem planetære grænser er overskredet
I det nye studie har Morten Ryberg og de andre forskere fra blandt andet Sverige, England og Schweiz gennemgået den videnskabelige litteratur om kemikaliernes påvirkning af miljøet, for at sætte en grænse for hvor meget Jorden kan holde til.
Det er første gang, at den planetære grænse for kemikalier bliver fastsat. En planetær grænse betegner det punkt, hvor menneskelig påvirkning af Jordens øko- og klimasystemer er så massiv, at det kan medføre uoprettelig skade på planeten.
Forskere har tidligere advaret mod, at fire andre af i alt ni planetære grænser er overskredet. Det gælder for eksempel menneskets påvirkning af klima og biodiversitet. Se de ni planetære grænser i boksen.
\ De ni planetære grænser
I 2009 beskrev forskere for første gang 9 planetære grænser i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Grænserne omfatter:
- Klima
- Biodiversitet
- Fældning af skov (arealanvendelse
- Forbrug af ferskvand
- Forurening af luft med partikler
- Nedbrydning af ozonlaget
- Forsuring af havet.
- Udslip af reaktivt kvælstof og fosfor til miljøet
Grænsen for kemikalieforurening er langt mere kompleks at fastsætte end de fleste af de øvrige planetære grænser, blandt andet fordi der findes et utal af kemikalier, som man endnu ikke kender effekterne af.
Trykket er blevet for højt
Så selv om forskerne i det nye studie konkluderer, at kemikalieforureningen nu er blevet så massiv, at den planetære grænse er overskredet, er det usikkert, præcis hvordan og hvor meget kemikalierne påvirker jorden.
»Der er så mange kemikalier, at der ikke er en realistisk mulighed for at kunne vurdere dem alle sammen. Men når vi ser på tværs af kemikalier og på den store mængde, der er i miljøet, så viser det samlede billede, at trykket overstiger, hvad planeten kan holde til,« siger Morten Ryberg og fortsætter:
»Vi synes, at det er vigtigt at komme ud med den viden. I stedet for at sige, at det her er for kompliceret og for usikkert, så vi gør ikke noget, vil vi hellere advare mod, at alt tyder på, at forureningen nu stiger så meget, at det fører til uoprettelige skader,« tilføjer han.
Morten Ryberg nævner mikroplast som et eksempel:
»Vi kender ikke alle effekterne af mikroplast, men vi ved, at det er et fremmedlegeme i økosystemet, som skubber balancen. Mikroplast kan for eksempel lægge sig på alger og blokere for deres fotosyntese. Det kan også sætte sig på dyr, som spiser det og føler sig mætte. Så spiser de ikke andet mad, og så dør de. Eller der kan sidde virus på plasten, som så rejser på tværs af regioner og landegrænser.«
»Miljøet kan ikke håndtere mængden«
Katherine Richardson, som i 2009 var med til at introducere de ni planetære grænser i en artikel i Nature, bifalder det nye studie, fordi det som det første udforsker grænsen for kemikalieforurening.
»Plastik og andre industrifremstillede kemikalier hører slet ikke til i det naturlige økosystem, så det er klart, at miljøet ikke kan håndtere de store mængder, der bliver udledt,« siger Katherine Richardson, som er professor på Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.
»Her finder de, at der er så mange fremmede kemikalier i miljøet, at det er risikabelt. Selv om vi ikke kender effekterne af dem alle, kan vi ikke gå ud fra, at de ikke er skadelige. Da man begyndte at bruge Roundup og ozonnedbrydende stoffer, vidste man heller ikke, at det kunne gøre skade,« tilføjer hun.
\ Læs mere
Nu er fem grænser overskredet
Hidtil har forskere vurderet, at fire ud af de ni planetære grænser er overskredet. Men da grænseværdierne sidst blev opdateret i 2015, havde forskerne endnu ikke knækket koden til, hvordan man kan sætte en grænse for kemikalieforurening.
»Vi vidste i forvejen, at vi er på den forkerte side af de planetære grænser, når de kommer til klima, biodiversitet, fældning af skov og udledning af kvælstof til miljøet. Alle de aktiviteter påvirker Jorden på globalt niveau, på en måde som øger risikoen for, at verden, som vi kender den, vil ændre sig,« siger Katherine Richardson.
»Det betyder ikke, at verden vil kollapse, eller at den med sikkerhed ændrer sig så grundlæggende, at den ikke længere kan understøtte menneskelivet. Men når man kommer ud over grænsen, stiger risikoen for, at det sker,« tilføjer hun.
Med det nye studie er det altså nu fem af de planetære grænser, som vurderes at være overskredet.
\ Læs mere
Plastindustrien opskalerer
Hvis udviklingen skal vendes, er der brug for en massiv indsats. Produktion og udledning af plast og andre kemikalier skal bringes ned, samtidig med at meget mere skal genanvendes, lyder det fra forskerne.
Desværre går udviklingen den forkerte vej, siger Joachim Peter Tilsted, der forsker i, hvordan politiske systemer og institutioner kan understøtte en bæredygtig udvikling i den industri, der bruger råolie og naturgas til at fremstille petrokemikalier, som bruges til at lave plastik.
»Det er en industri, som har opskaleret produktionen. I det nye studie fremgår det, at den globale produktionskapacitet for plastik steg med 80 procent mellem 2000 og 2015. Og de årlige investeringer i produktionen er kun steget siden,« siger Joachim Peter Tilsted, der er ph.d.-studerende på Lund Universitet i Sverige.
»Industrien forventer, at efterspørgslen bliver ved med at stige fremover, i takt med at indkomsten i verden stiger. Derfor har virksomhederne udvidet produktionskapaciteten i de senere år,« tilføjer han.
Forsker: Forbruget skal ned
De store mængder plastik har ikke kun konsekvenser for økosystemerne, hvis de ender i naturen og ikke bliver genanvendt.
Produktionen belaster også klimaet, fordi den bruger fossile brændsler.
»Flere aktører har sagt, at der, hvor man vil se, at efterspørgslen på olie vil stige fremover, det er til at lave mere plastik. Det er stærkt bekymrende. Der er godt nok en udvikling i gang, hvor man genanvender mere og mere, men for mig at se er vi også nødt til at reducere forbruget og produktionsmængden,« siger Joachim Peter Tilsted.
