Afsmeltning fra Indlandsisen har ikke hæmmet havcirkulationen
Ifølge to nye studier har smeltevand fra Grønlands iskappe ikke svækket havcirkulationen i Nordatlanten. Det er heller ikke skyld i det foruroligende kolde havområde i den nordøstlige del af Atlanten, som er blevet døbt 'den blå plet', fordi det er sådan, den fremtræder på kortene over klodens temperatur.
havcirkulation klimaforandringer, indlandsis Grønland Atlanterhavet blå plet klimatendenser

Afsmeltningen i Grønland sker hurtigere end tidligere, og nogle forskere frygter, at det helt kan lukke ned for den vitale cirkulation i Nordatlanten. Men ifølge to nye studier kommer det ikke til at ske i den nærmeste fremtid.
(Foto: Shutterstock)

Afsmeltningen i Grønland sker hurtigere end tidligere, og nogle forskere frygter, at det helt kan lukke ned for den vitale cirkulation i Nordatlanten. Men ifølge to nye studier kommer det ikke til at ske i den nærmeste fremtid. (Foto: Shutterstock)

Siden den såkaldte 'blå plet' først dukkede op for et par år siden, har det anormalt kolde område i den nordøstlige del af Atlanten undret og bekymret mange klimaforskere.

På trods af, at det omkringliggende hav er blevet varmere, og selvom det er rekordvarmt på kloden som helhed, er havområdet sydvest for Grønlands sydspids stadig påfaldende koldt.

Mange forskere mener, at koldt, fersk smeltevand fra Grønlands iskappe i det mindste bærer en del af skylden for den kolde plet.

Én udlægning er, at den blå plet er en foruroligende forløber for, at den atlantiske termohaline cirkulation - der på engelsk benævnes med forkortelsen AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation), og som transporterer varmt vand og vejr fra Troperne til Nordeuropa - er ved at blive lukket helt ned (se boksen under artiklen, red.).

Men ifølge to nye studier publiceret i henholdsvis Nature Geoscience og Geophysical Research Letters er der ikke grund til bekymring endnu.

LÆS OGSÅ: Mærkværdige vejrforhold i Europa koblet til Grønlands afsmeltning

Ingen overhængende fare for at havcirkulationen lukkes ned

De to nye studier rapporterer, at afsmeltningen af Grønlands indlandsis indtil videre ikke har haft en signifikant effekt på haviscirkulationen i Nordatlanten, og at det er usandsynligt, at 'den kolde blå plet' er en indikator for, at der er overhængende fare for, at havcirkulationen lukkes, som visse forskere ellers har frygtet.

»Der er ekstraordinær stor interesse og medieomtale om svækkelsen af Golfstrømmen, men der findes egentlig ikke reel evidens, der påviser, at det kommer til at ske i den nærmeste fremtid,« udtaler Jens Hesselbjerg Christensen, der er forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

»I virkeligheden illustrerer de to studier, at der skal en kæmpe mængde ferskvand fra Grønland til, før det har en stor effekt på havcirkulationen. Der er endnu ikke frigivet tilstrækkeligt med smeltevand til at påvirke havcirkulationen markant,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, som ikke var involveret i det nye forskning.

LÆS OGSÅ: Forhistoriske grotter afslører Grønlands klimatiske historie

Grønlandsk afsmeltning har ikke effekt på havcirkulationen - endnu

De to studier havde hver deres tilgang til udforskningen af havforholdene i og omkring 'den kolde, blå plet'.

Studiet i Nature Geoscience benyttede en kombination af observationer af vandet, der kom fra Grønland, og computersimulationer for at se, hvilken effekt ferskvandet (som ikke er så saltholdigt) havde på havstrømmene i Labradorhavet, der ligger sydvest for Grønlands sydspids og vest for pletten.

»Vi ved, hvor meget ferskvand der strømmer ud i det omkringliggende hav. Men vi ved ikke, hvor dette vand ender henne. Bliver det akkumuleret et sted?« forklarer undersøgelsens hovedforfatter Claus Böning fra GEOMAR Helmholz Centre for Ocean Research i Kiel, Tyskland.

Forskerne fandt, at smeltevandet fra Grønland ikke havde en markant effekt på de såkaldte konvektionsstrømme i Nordatlanten - konvektionsstrømmene pumper det kolde, tunge overfladevand flere tusind meter ned i havet, hvor dybvandsstrømme skubber vandet videre mod syd - på trods af, at der bliver pumpet mere og mere ferskvand ud fra Grønland, hvilket resulterer i, at havet bliver mindre saltholdigt. 

LÆS OGSÅ: Klimamodeller undervurderer kraftig afsmeltning på Grønlands indlandsis

Studie bekræfter modellerings-resultaterne

Det bekræfter det andet studie ved hjælp af observationer af havtemperaturerne i Irmingerhavet - et mere end 2.000 meter dybt nærliggende havbassin ud for Østgrønlands kyst. 

Her har forskerne målt temperaturen i en dybde på 3.000 meter hver dag siden år 2003.

Hvis det grønlandske smeltevand hæmmede konvektionsstrømmene i havet, ville de kunne forvente at se varmere temperaturer i hele havsøjlen. 

Istedet opdagede de, at vandet var lige koldt helt ned til en dybde af 1.400 meter.

»Det er intet tegn på, at konvektionstrømmene i dybet er svækket; faktisk er de steget,« forklarer Laura de Steur fra Norsk Polarinstitut i Tromsø, der er medforfatter til studiet publiceret i Geophysical Research Letters.

havcirkulation klimaforandringer indlandsis Grønland Atlanterhavet blå plet klimatendenser

Den såkaldte ‘kolde plet’ ses her som et koldt område i havet (markeret 'CB') sydøst for Grønland og øst for Labradorhavet (markeret 'L'). Pletten dukkede op på kortene over klodens temperatur for cirka to år siden.
(Illustration: NOAA, National Centre for Environmental Information)

Kold arktisk vinter skabte den kolde plet

Men hvis Grønlands afsmeltning ikke har haft en signifikant effekt på regionen endnu, hvad er det så, der forårsager pletten? 

Laura de Steur og hendes kollegaer ledte efter svaret i vejret.

»Vi fandt, at kulden førte til en forøget opblanding af overfladevandet med de dybere lag under en meget kold vinter i området i 2014 og 2015,« forklarer Laura de Steur. Det var også lige på dette tidspunkt, at pletten dukkede op og samme tidspunkt, som den nordlige del af Nordatlanten oplevede en helt usædvanlig kold vinter.

»Vi kan forklare denne dybe opblanding af vandet og derigennem også temperaturen. Vi fandt, at der simpelthen var tale om en atmosfærisk drivkraft - i bund og grund atmosfærens nedkøling af havet - fordi vinteren var usædvanlig kold i det nordlige Atlanterhav,« fortæller Laura de Steur.

LÆS OGSÅ: Arktiske planter kan påvirke klimaet

Ingen effekt lige nu -  men hvad med fremtiden?

Men selvom afsmeltningen af Indlandsisen ikke har haft en signifikant effekt på havcirkulationen i hverken Labradorhavet og Irmingerhavet, kan billedet i fremtiden måske komme til at se markant anderledes ud, forklarer Claus Böning.

»Afsmeltningen vil fortsætte og måske endda accelerere. Men effekten er udskudt,« udtaler han.

Indtil videre skønner han, at yderligere 5.000 kubikkilometer fersk smeltevand er strømmet ud i Nordatlanten fra Grønland.

Det svarer til cirka en fjerdedel af hele Østersøen.

Ved hjælp af en computermodel forudsagde forskerne, hvor meget smeltevand der yderligere skulle til, før det har en effekt på havcirkulationen.

»Vi skønner, at der skal fire gange så høj en akkumulering til i Labradorhavet, før vi kan se en markant effekt, og det kan meget vel ske inden for de næste 20 til 30 år,« forklarer Claus Böning. Han tilføjer:

»Der er selvfølgelig en vis usikkerhed vedhæftet, fordi vi ikke ved præcist, hvordan afsmeltningen vil udfolde sig i løbet af de næste 20 år.«

LÆS OGSÅ: Nyt studie viser, hvor slemt det står til med Indlandsisen

Forsat anledning til kontrovers

Laura de Steur er enig i, at det ekstra smeltevand formentlig vil have en effekt i fremtiden, men hun arbejder med en noget anden tidshorisont og mener, at det først kommer til at finde sted om flere årtier eller endda århundreder.

»I det lange løb - måske om flere årtier eller endda om flere hundrede år - hvis afsmeltningen af Grønlands indlandsis fortsætter og endda accelererer - så tror jeg, det vil have en markant effekt på havstrømmene,« udtaler hun.

»Jeg tror ikke, at vi kan forudsige, hvilken effekt det vil have endnu, fordi vi indtil videre har en meget begrænset forståelse af, hvordan AMOC [havstrømmene i Atlanterhavet] egentlig fungerer,« forklarer hun.

Alle er enige om, at der stadig er en lang række spørgsmål, som klimaforskerne, glaciologerne og oceanograferne først skal finde svaret på, før vi kan sige om, hvordan og hvornår havstrømmene i Nordatlanten vil blive svækkede af afsmeltningen i Grønland, og hvor stor betydning den kolde blå plet vil have i fremtiden.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Den termohaline cirkulation

Havcirkulationen i Atlanten transporterer varme fra troperne til Nordatlanten.

Størstedelen af vandet bliver transporteret af den atlantiske termohaline cirkulation, på engelsk AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation).

Her bliver overfladevandet afkølet og efterfølgende synker det til bunds som koldt vand. 

Systemet af disse havstrømme kaldes også 'Det Store Transportbånd'.

Relativt varmt vand fra troperne bevæger sig i mellemtiden nordpå på Transportbåndet.

Grønlands smeltevand er koldt ferskvand og meget mindre saltholdigt end havvandet.

Det ferske vand blander sig ikke bare med saltvandet. Det er fordi ferskvand er lettere end saltvand.

Derfor lægger ferskvandet sig oven på det mere salte vand. Det betyder, at der er mindre salt i de øverste lag af vandet, hvor havisen skal dannes.

Når havisen dannes, bliver der derfor udstødt mindre salt, og dermed dannes der ikke så meget tungt vand, som kan synke mod bunden.

Og det truer med at lukke af for transportbåndet mod nord og transporten af varmt vand og vejrforhold mod nord til Europa.

Visse forskere anser den kolde plet for en forløber for, hvad der kommer til at ske i fremtiden.

I 2014 blev OSNAP - et internationalt forskningsprogram - iværksat, der har til formål at beregne og forstå de processer der har en effekt på AMOC i den sydlige del af Nordatlanten.

Tidshorisonten har stor betydning

Forskernes nyeste konklusioner modsiger resultaterne af to undersøgelser, der blev publiceret sidste år, og som rapporterede, at tilførslen af koldt ferskvand fra Grønland var skyld i en afmatning af konvektionstrømmene i dybhavet.

Stefan Rahmstorf fra Potsdam Institute for Climate Impact Research i Tyskland er hovedforfatter til et af de tidligere studier. Han forklarede undersøgelsernes åbenlyst modstridende resultater i Washington Post.

Han understregede, at sammenhængen mellem de lokale processer observeret af Laura de Steur og den dybe havcirkulationen, der strækker sig over hele Atlanterhavet, er meget kompleks og fungerer over en meget større tidshorisont.

»De ser på udsving, der finder sted over meget kort tid, mens vi ser på klimatiske tendenser. Så der er tale om to meget forskelllige mekanismer,« udtaler Stefan Rahmstorf under henvisning til Laura de Steurs resultater.

Det er Claus Böning enig i.

»Tab af varme om vinteren er ikke klimaet - det er vejret. Så det er et spørgsmål om tidshorisont. Vi skal være forsigtige med at overfortolke kortvarig nedkøling med en kølende tendens,« forklarer Claus Böning.

»Identifikationen af menneskeskabte klimaforandringer er et svært gennemskueligt system, fordi der findes så meget naturlig foranderlighed. Selvom en tendens langsomt var under udvikling i det nordlige Atlanterhav, vil det tage forholdsvis lang tid, før man kan identificere det på baggrund af den naturlige foranderlighed,« slutter Claus Böning.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.