Nyt studie viser, hvor slemt det står til med Indlandsisen
Afsmeltningen af Grønlands iskappe, Indlandsisen, er accelereret inden for de seneste 20 år, hvilket får havene til at stige hurtigere. I et nyt studie er en gruppe forskere gået 160 år tilbage i tiden for at se på afsmeltningens hastighed i et større perspektiv.

Et af det steder, hvor afsmeltningen er mest tydelig, er Jakobshavn Isbræ ved den sydsvestlige kyst. Siden 1850 har gletsjerens grænse flyttet sig 35 kilometer. Men alene siden 2002 har den rykket sig 15 kilometer. De seneste 13 års afsmeltning har altså stået for næsten 43 procent af 165 års samlede afsmeltning. (Figur: Shfaqat Abbas Khan)

Et af det steder, hvor afsmeltningen er mest tydelig, er Jakobshavn Isbræ ved den sydsvestlige kyst. Siden 1850 har gletsjerens grænse flyttet sig 35 kilometer. Men alene siden 2002 har den rykket sig 15 kilometer. De seneste 13 års afsmeltning har altså stået for næsten 43 procent af 165 års samlede afsmeltning. (Figur: Shfaqat Abbas Khan)

En lang række satellitoptagelser har vist, at Grønlands iskappe er svundet kraftigt ind de seneste 20 år, og at den smeltede is får havene til at stige.

Nu har forskere i et nyt studie gransket gamle målinger og observationer af, hvordan afsmeltningen har set ud i tiden, før vi kunne dokumentere det med satellitter.

»Der er lavet mange videnskabelige artikler, der beskriver, hvor hurtigt isen er smeltet de sidste 5-20 år. Det, vi har gjort, er at gå længere tilbage for at få et overblik over, hvordan afsmeltningen har været over længere tid,« siger lektor Shfaqat Abbas Khan fra Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved DTU Space.

I det nye studie, som er publiceret i Reports on Progress in Physics, er forskerne rejst 160 år tilbage i tiden ved blandt andet at studere gamle flybilleder og punktmålinger.

Shfaqat Abbas Khan forklarer, at selvom isen løbende er afsmeltet i hele perioden, kan forskerne se, at isen de sidste 10-15 år forsvinder i et meget højere tempo end tidligere.

Fortiden kan sige noget om fremtiden

Ifølge Shfaqat Abbas Khan er det vigtigt, at vi sammenligner nutidens afsmeltning med andre perioder. På den måde kan forskerne nemlig se, hvor unik de seneste 20 års afsmeltning er.

»Havde der været en lignende afsmeltning i 1900, ville den nye afsmeltning højst sandsynligt også gå i sig selv igen. Ud fra de artikler, vi har læst på, har man ikke set noget lignende før,« siger Shfaqat Abbas Khan.

Selv de nordlige områder af Grønland er ramt af store ismassetab, fortæller Shfaqat Abbas Khan, og dermed er det på hele den store ø, at ismassen forsvinder. At de store ismasser svinder ind, er altså gældende for hele øen. Det indikerer ifølge forskerne, at der ikke er udsigt til, at afsmeltningen stopper foreløbig.

Studiet giver et overblik

Ifølge Andreas Peter Ahlstrøm, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), er det ikke i så høj grad ny viden, studiet bidrager med, men nærmere et overblik over, hvad vi ved om isens afsmeltning på Grønland.

»Nogle gange har man brug for at kunne læne sig tilbage og sige: 'Hvad ved vi?' Og til det formål er dette studie glimrende. Det gør, at vi som forskere kan blive bekræftet i, at vi er enige om, at der er et problem,« fortæller Andreas Peter Ahlstrøm, som ikke har været en del af den nye undersøgelse.

Han tilføjer, at studiet er et tydeligt eksempel på, at der sker noget i vores globale klima, som har en effekt på hele kloden. Afsmeltningen af Indlandsen er et tydeligt tegn på, at der sker noget, vi skal prøve at få styr på, mener han.

Massetabet af is er nemlig et resultat af flere faktorer:

  • Is, der knækker af - for eksempel gletsjere - og ryger ud i havet
  • Selve iskappen, der smelter inde i landet
  • Manglen på nedbør, som ellers kunne have modsvaret tabet af isen

»Alle komponenterne her peger i retning af, at det kun går en vej: At isen fortsætter med at smelte. Varmen stiger i havene, og ændringer i atmosfæren gør, at vi ikke ser grund til at afsmeltningen skulle stoppe,« fortæller Andreas Peter Ahlstrøm.

Ingen tegn på forbedring

Andreas Peter Ahlstrøm fortæller, at forskning i isafsmeltning har fået en mere central rolle i klimaforskningen end for bare 15-20 år siden. Og det er der en god grund til, lyder det.

»Vi får hele tiden mere viden, der gør os i stand til at kunne lave bedre modeller til at forudsige, hvordan udviklingen kommer til at blive. Det er ikke noget, vi gør for sjov. Hvis vi skal have gjort noget ved CO2-udledningen, kræver det håndfaste argumenter,« forklarer Andreas Peter Ahlstrøm.

Shfaqat Abbas Khan er helt enig i, at afsmeltet is fra Grønland også fremover kommer til at bidrage til stigninger i verdenshavene:

»Der er ingen tvivl om, at Grønland kommer til at bidrage til havstigninger. Hvor meget har vi ikke kigget på. Det kræver et helt andet studie. Vores fokus har været at måle, hvor meget af Indlandsisen, der er smeltet indtil nu.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk