Når det gælder verjrudsigten, så foretrækker nogle yr.no’s smarte design frem for gode gamle DMI.
Men er der overhovedet en forskel på dem? Og hvis der er, hvem er så bedst til at forudsige vejret?
Det har en læser undret sig over:
»Min ven mener, at yr.no er bedst, men jeg mener, at DMI giver en mere præcis vejrudsigt – og min kollega stoler mest på en app fra hendes telefon. Så mit spørgsmål er: Hvem laver den mest præcise vejrudsigt?« spørger Adam Hambly.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Hvad end du sidder i januar og spekulerer på, om der falder sne i weekenden, eller hvis det er en regnfuld sensommerdag, og du gerne vil finde ud af, om du kan grille med vennerne om et par dages tid – hvilken vejrudsigt skal du så stole på?
Med andre ord: Hvem laver den mest præcise vejrudsigt, og hvordan gør de?
Vi har talt med en række meteorologer fra Danmark, Norge og andetstedsfra for at få nogle svar.
Vær lokal!
Hvis du leder efter den bedste vejrudsigt, hvor du bor, så er svaret faktisk ganske simpelt, siger Kristian Pagh Nielsen, der er fysiker og meteorolog ved DMI.
»Når det gælder en lokal vejrudsigt, vil jeg altid kigge på den landsdækkende vejrudsigt for det land – specielt for ekstreme vejrbegivenheder,« siger Kristian Pagh Nielsen, som arbejder i forsknings- og udviklingsafdelingen hos DMI.
Hans kollega Xiaohua Yang, som udviklede DMI’s nye vejrudsigtssystem og indsamler data fra de meteorologiske institutter i Norden, er enig.
»Vi modtager dagligt alle vejrudsigterne fra Norge, Sverige, Finland og andre lande, og vi laver sammenligninger og kontroltjek år for år, så jeg kan sige med sikkerhed, at der ikke er nogen systematisk trend, hvor vi – DMI – er dårligere end andre lande,« siger Xiaohua Yang.
\ Hvorfor er det så svært at forudsige vejret?
Vejr er fundamental kaotisk, og derfor er der begrænsninger på, hvor langt ud i fremtiden der kan laves en præcis vejrudsigt.
Det er, fordi begivenheder et sted hele tiden er afhængige af de konstant foranderlige vejrforhold både nært og fjernt.
Globale vejrmodeller er blevet utroligt præcise over de seneste 30 år, og ECMWF’s globale syvdøgns-vejrudsigt er nu ligeså præcis, som deres todøgns-vejrudsigt var i 1980’erne.
»Lige nu har vi evnerne til at forudsige syv til ti dage ud i fremtiden, men vi er nødt til at blive endnu bedre,« siger Peter Bauger, vicedirektør for forskning ved ECMWF.
»Hvis vi kan forudsige vindstorme to eller fire uger tidligere, kunne det have stor betydning for vores samfund,« siger han.
Kilde: Peter Bauer, ECMWF
Nationale institutter fokuserer på deres eget område
Ifølge Xiaohua Yang og Kristian Pagh Nielsen er der ikke nogen videnskabelig grund til at DMI skulle være bedre til at forudsige vejret i et af nabolandene.
»DMI’s opgave er at gøre det bedste vi kan for vores egne ansvarsområder. Så vi fokuserer på at få det bedst mulige system for vores område. Nogle gange kan vi gøre det bedre end andre meteorologiske institutter i deres områder, men der er ikke noget bevis for, at andre institutter systematisk laver bedre vejrudsigter for Danmark end DMI – og vice versa,« siger Xiaohua Yang.
Selvom det er rigtigt, er det stadig muligt at et meteorologisk institut kan lave forbedringer, som andre kan drage nytte af til at forbedre deres egen vejrudsigt, siger Ivar Sejerstad, der leder forskningsenheden ved Norges Meteorologiske Institut og yr.no.
»Jeg tror ikke, at du ‘altid’ kan regne med at det nationale meteorologiske institut er bedst, men oftest er de,« siger Ivar Seierstad og tilføjer, at en lille smule konkurrence altid er sundt.
Og meteorologens favorit er…
Ingen af meteorologerne var villige til at lægge hovedet på blokken og sige, hvilket af de meteorologiske institutter laver den bedste vejrudsigt.
Men et enkelt sted blev nævnt gang på gang: European Centre for Medium-Range Weather Forecasting (ECMWF) i Reading, England.
ECMWF specialiserer sig i globale vejrmodeller, der følger vejrsystemer over hele kloden, og videregiver den information til de nationale institutter, så de kan se, hvad der er på vej mod dem.
En række af de større meteorologiske institutter laver selv deres globale modeller, men ECMWF are generelt regnet for at være de bedste til det, siger flere af meteorologerne, vi har snakket med.
DMI og yr.no bruger også ECMWF’s beregninger, så når du kigger på vejrudsigten for tre eller flere dage, er det faktisk data fra ECMWF, du ser på.
Todøgnsprognosen er baseret på samme data og modeller
Men ligemeget hvor vigtige og præcise de globale modeller er blevet, er de ikke finjusterede nok til at kunne forudsige vejret lokalt.
Derfor er du nødt til at se på en lokal model, for eksempel todøgnsprognosen fra DMI eller yr.no.
De bliver lavet med de meteorologiske institutters egne modeller, som bliver fodret med data fra ECMWF og lokale vejrstationer.
Og de lokale vejrmodeller er stort set identiske. Selvom DMI lige har skiftet til et nyt system, er det primært baseret på den samme model, som bliver brugt i Norge, Sverige og Finland.
»Vi udviklede vejrmodellen sammen, og så har hvert land tilpasset den til eget brug, så den giver optimale resultater i deres område. Jeg har været involveret i det her forskningsarbejde i ti år, og jeg er ansvarlig for kvalitetssikring, så jeg ved, hvem der gør hvad, og hvem der gør det bedst – og min konklusion er, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for, at der skulle være en forskel,« siger Xiaohua Yang.
Vejrudsigter for mere end tre dage er ens
Men den videnskabelige definition på, hvad der udgør en god vejrudsigt, kan være meget forskellige fra offentlighedens idé om den gode vejrudsigt.
Vejrudsigten for tre eller flere dage, som du kan se på DMI eller yr.no, er gode eksempler på det. Dataen kommer nemlig direkte fra ECMWF, og den eneste forskel er, hvordan det bliver præsenteret visuelt.
Skal kraftig regn for eksempel repræsenteres med to regndråber eller tre? Eller skal du vise dagens højeste temperatur forventet eller den forventede temperatur ved middagstid?
De valg kan have stor indflydelse på, hvilken vejrudsigt er mest præcis ifølge brugerens egen oplevelse, siger Xiaohua Yang.
»Og her tror jeg måske, at nordmændene har gjort det lidt bedre med hensyn til at præsentere informationerne til offentligheden,« siger han.
\ Læs mere
Flotte grafikker er vigtigere end præcision
Et studie fra det meteorologiske institut i Storbritannien, Met Office, viser, at offentligheden bliver påvirket langt mere af andre faktorer end det videnskablige arbejde bag vejrudsigten.
»Nogle hjemmesider er måske lidt klodsede og viser ikke helt det samme som en lidt mere smart hjemmeside, eller måske er der kun et todøgns-overblik og ikke et for ti dage – så tror folk, at dine vejrudsigter ikke er specielt gode. Så perception er en stor del af det,« siger professor Dale Barker, der leder vejrforskningen ved Met Office.
Folk har også en tendens til at huske de gange, hvor vejrudsigten var forkert, oftere end de gange hvor den passede, siger Xiaohua Yang.
»Ud fra min personlige erfaring og samtaler med andre meteorologer, så tror jeg, det bare ligger i vores natur at straffe fejl hårdere. Men i forhold til det daglige vejr, er der ikke nogen forskel mellem vejrudsigter fra forskellige institutter,« siger han.
\ Opskriften på den bedste vejrudsigt
Du skal bruge:
- En masse præcise observationer som garanterer, at du fodrer din model med gode data fra starten.
- En god computermodel som kan emulere de fysiske begivenheder i den virkelige verden.
- En masse computerkraft så du kan køre de komplekse modeller så ofte som muligt.
- Meteorologer der kan analysere og fortolke den rå vejrudsigt data fra modellerne.
- En tydelig og præcis grafik til at kommunikere vejrudsigten til offentligheden.
Hvert af de nationale meteorologiske institutter kontrollerer konstant, hvor godt deres vejrudsigt rent faktisk passer på det aktuelle vejr den dag.
Kontroldata fra de globale modeller er offentligt tilgængelig på Verdens-meteorologiorganisationens (WMO) hjemmeside.
Kilde: Peter Bauer, ECMWF, Xiaohua Yang, DMI, Michael Tjernström, SU.
Debatten slutter i 2022
I løbet af de næste fem år skifter alle de nordiske lande over til det samme system som led i et fælles projekt.
Fremtiden kommer også til at byde på tættere samarbejde mellem institutterne i de mindre lande i Europa, siger Michael Tjernström fra Bolin Centre for Climate Research ved Stockholms Universitet.
»Større lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien vil fortsætte med at bruge deres egne modeller, fordi der også er en smule national stolthed i det. Men de fleste små lande har samarbejdet om det i årtier,« siger han.
»Om nogle få år kommer der ikke til at være nogen form for separat modellering i de nordiske lande. De kommer allesammen til at bruge den samme model – og så kommer det ikke til at betyde noget, om den model bliver brugt i Danmark, Sverige eller Norge,« siger Michael Tjernström.
\ Læs mere
Din mobilapp er nok mere upræcis end DMI
Private firmaer har også meldt sig på banen og er gået i gang med at lave vejrudsigter. Apps og websider, der tilbyder timeoversigter for byvejr, er blevet meget populære ved at tilbyde et letoverskueligt design.
Men sådan nogle apps – på trods af deres bekvemmelighed – skal bruges med varsomhed, siger Danny Høgsholt, der er meteorolog og vejrmand på TV2.
De bruger typisk den rå, globale data og er opdateret automatisk uden nogen yderligere databehandling eller input fra meteorologer, som ser på, om dataen overhovedet er god.
Så selvom de måske foregiver at have en detaljeret vejrudsigt for den gældende dag, er de altså mindre gennemarbejdede end de konventionelle vejrudsigter lavet af de lokale meteorologer, siger Danny Høgsholt.
»Jeg siger altid, at du skal bruge vejrapps, ligesom du ville bruge Google translate. Hvis du oversætter en artikel fra et fremmedsprog med Google, får du en fornemmelse af, hvad der står, men ikke den fulde mening eller detaljegrad. Vejrapps giver en idé om vejret for den givne dag, men de lokale vejrudsigter har flere detaljer og er nok mere præcise,« siger han.
Han anbefaler, at man sammenligner sin app med vejrudsigten fra de lokale institutter, og hvis de er nogenlunde ens, så burde app’en i hvert fald være præcis for dagen.
Måske skal vi stille et andet spørgsmål
Så når det gælder om, hvem der laver den bedste vejrudsigt, så er skønheden at finde i beskuerens øjne.
Og selvom det er nemt at surmule over, hvor elendig vejrudsigten kan være, er det stadig værd at reflektere over, hvor store fremskridt der har været gennem de seneste årtier.
Måske skal vi ikke spørge, »hvem laver den bedste vejrudsigt,« men snarere: »Hvilke informationer skal jeg bruge fra vejrudsigten, og hvordan får jeg dem?«
Det kan du få svaret på i videoen (ovenfor), som viser dig, hvordan du får mest ud af en vejrudsigt.
Vi takker Adam for hans spørgsmål og kvitterer med en flot Spørg Videnskaben-T-shirt som tak for henvendelsen.
Vi takker også alle forskerne for at hjælpe os med at finde et svar.
Har du et spørgsmål, som du mener, at videnskaben bør have et svar på, er du som altid velkommen til at skrive til os på sv@videnskab.dk.
