Hvorfor er det så koldt?!

Kalenderen siger marts. Det er altså officielt forår, hvor lunere temperaturer og lange lyse dage burde komme os i møde.

Men termometeret siger minus 8 grader, og vinden bider som en ond rottweiler.

Hvad sker der? Hvorfor er det så koldt? Videnskab.dk har talt med to forskere fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

1. Klimaforsker Bo Christiansen er klimaforsker og beskæftiger sig blandt andet med koblingen mellem stratosfæren og troposfæren - to lag i vores atmosfære.
2. Meteorolog Martin Lindberg lavede DMI’s vinterprognose, som udkom i november. Allerede dér forudså meteorologerne, at kulden kunne ramme os.Hvordan i alverden de allerede i november kunne vide, at kulden kunne ramme, vender vi tilbage til lidt senere.

Først til det spørgsmål, du klikkede ind for at få svar på:

Hvorfor er det så koldt?

Martin Lindberg: »Hver vinter ligger der en hvirvelstrøm af kold luft i 20-50 kilometers højde over nordpol-området i den del af Jordens atmosfære, vi kalder stratosfæren.«

»Hvirvlen blev også dannet før denne vinter i løbet af efteråret 2017. Men 11. februar gik den i stykker, og det satte gang i en dominoeffekt af meteorologiske hændelser:«

1. »Luften i stratosfæren over polarområdet begynder at synke nedad. Når den synker, stiger trykket, og stigende tryk betyder stigende temperatur. Det kaldes en 'sudden stratospheric warming' og skaber et højtryk i stratosfæren.«
2. »Efter én til to uger hvor luften er sunket ned og varmet op, er stratosfæren koblet sammen med atmosfæren nærmere jordoverfladen (troposfæren). Det fører til dannelsen af et højtryk i troposfæren.«
3. »Højtrykket blokerer for de lavtryk og milde, vestlige vinde, der typisk påvirker Danmark i store dele af vinteren. I stedet får vi østlige til nordøstlige og kolde vinde fra Sibirien ned over Europa.«

Hvorfor gik hvirvelstrømmen i stykker?

Bo Christiansen: »Stratosfæren bliver påvirket af Rossby-bølger fra troposfæren. Disse bølger stiger op gennem atmosfæren og kan i stratosfæren nedbryde hvirvelstrømmen og skabe den pludselige temperaturstigning over Nordpolen.«

»I stratosfæren er der normalt omkring 70-80 minusgrader. Det kan ændre sig meget pludseligt og bliver 25-30 grader varmere. Det betyder også, at vestenvinden i stratosfæren bliver svagere eller helt vender.«

»Denne svækkelse af vinden forplanter sig langsomt nedad og kan i løbet af cirka 14 dage nå ned til jordoverfladen. Så vil vi opleve vind fra øst og dermed kold luft fra kontinentet, den såkaldte sibiriske kulde eller 'The beast from the east'.«

Hvordan kunne I forudsige kulden helt tilbage i november?

Martin Lindberg: »Allerede sidst på efteråret var der indikationer på, at kuldehvirvlen denne vinter ville være sårbar og nemt kunne gå i stykker.«

»Nogle af de indikationer, langtidsmeteorologerne kiggede på, var:«

• »Vinden oppe i stratosfæren over ækvator i 20-30 kilometers højde, som med et par års mellemrum skifter mellem vest og øst, var østlig. Det har en tendens til at svække polarhvirvlen og dermed sende kulde ned til os.«
• »Is-udbredelsen i Det Arktiske Hav var lav og er det stadig. Det har ligeledes en tendens til at svække polarhvirvlen.«

»En forøget risiko, for at hvirvlen går i stykker, betyder dog ikke nødvendigvis, at den gør det. At det rent faktisk ville ske, kunne meteorologerne se omkring den 1. februar i prognoser for stratosfæren og omkring midten af februar stod det klart, at kulden denne gang ville komme ned over Europa og ikke for eksempel Nordamerika eller Asien.«

Har klimaforandringerne og den globale opvarmning noget med kulden at gøre?

Bo Christiansen: »Det her fænomen har ikke noget at gøre med klimaforandringerne, og det er faktisk ikke så usædvanligt at opleve denne her pludselige kulde på denne her årstid.«

»De studier, der findes af det, tyder nærmere på, at der er blevet færre kolde vintre i Europa. Risikoen for en kold vinter er blevet reduceret på grund af den globale opvarmning.«

Skal vi forvente flere af denne type pludselige kuldeperioder fremover?

Bo Christiansen: »Vi har faktisk lavet studier af, om disse kuldeperioder er blevet mere almindelige. Det er der ikke noget, der tyder på. Jeg tror ikke, vi vil opleve flere af de her perioder i forhold til, hvad vi er vant til.«

Sådan ser vejret i dag ud højere oppe i atmosfæren – omtrent i højde med jetstrømmene (500 hPa). Pilene viser de stærke vinde, der blæser ind over Europa fra øst. Lilla indikerer lave temperaturer i troposfæren, som er det lag i atmosfæren, hvor det meste af vores vejr opstår. (Animation: Videnskab.dk / earth.nullschool.net)