Lader man blikket vandre rundt i nutidens børneværelser, vil man nok støde på en hel del plastiklegetøj, de små rollinger tumler rundt med.
Umiddelbart kan det virke ganske harmløst, men et nyt danskledet studie har nu fundet en række eksempler på, hvordan særligt blødt plastlegetøj indeholder potentielt sundhedsskadelige kemikalier.
Det er forskere fra DTU og University of Michigan som, sammen med FN’s Miljøprogram, UN Environment, har gennemtrawlet forskningen for at kortlægge de kemikalier, børn til hverdag udsættes for, når de leger legetøj lavet af plastik.
»Vi fandt 419 kemikalier i hård plast, blød plast og skumplast, som bruges i børnelegetøj. Og ud af dem har vi fundet 126 stoffer, der er potentielt sundhedsskadelige for børn og kobles sammen med cancer eller andre sygdomme,« siger Peter Fantke, professor ved DTU Management og hovedforfatter på undersøgelsen.
»Det vidner om, at der potentielt kan være plastlegetøj i børneværelset - og i vores husstand generelt - der kan indeholde sundhedsskadelige kemikalier, som man som forbruger ikke aner noget om, fordi markedet ikke er særlig gennemskueligt,« fortsætter han.
Resultaterne er fremlagt i tidsskriftet Environment International.
Svært at gennemskue
Til at fastslå dette har forskerne - kort skitseret - set på eksisterende data fra godt 25 studier rundt i hele verden, der har kortlagt, hvilke kemikalier der findes i legetøj, og hvilke der kan være skadelige for børn i for store mængder.
\ Forskellige ordninger på tværs af lande
Forordninger og mærkningsordninger er forskellige på tværs af regioner og lande.
Det betyder, at der ikke er internationale aftaler om, hvilke stoffer der ikke må anvendes i legetøj. I de forskellige forordninger og internationale lister over 'problematiske kemikalier' i legetøj fokuseres der ofte på visse stofgrupper med kendte skadelige egenskaber, såsom ftalater.
I studiet betyder sundhedsskadelig for disse kemikaliers vedkommende, at de estimerede eksponeringsdoser ligger over de lovgivningsmæssige referencedoser (RfD), eller at kræftrisici overstiger de lovgivningsmæssige risikotærskler.
Kilde: DTU/Peter Fantke.
Peter Fantke påpeger, at markedet generelt er utrolig komplekst. Og for lige at gøre det ekstra kompliceret for forældre er mærkningsordninger forskellige på tværs af regioner og lande.
Derfor har forskerholdet arbejdet med et generelt estimat for, hvornår mængden af kemikalier regnes for at være sundhedsskadelige i plastlegetøj - det kan du blive klogere på i faktaboksen.
Resultaterne viser, at det særligt er blødt legetøj af plast, der indeholder høje niveauer af hormonforstyrrende kemikalier som ftalater og bromholdige flammehæmmere, som allerede i dag er mistænkt for at være sundhedsskadelige.
Ftalater er de kemikalier, der er med til at give legetøjet den bløde form, mens bromholdige flammehæmmere tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand.
Mængden er det store problem
I dag er der faktisk udviklet alternative kemikalier, og et par af dem går under navnene butyrat-TXIB og citrat-ATBC.
Udfordringen er imidlertid, at alternativerne ikke er nødvendigvis er meget bedre. De løser nemlig ikke problemet med mængden af kemikalier i legetøjet, indikerer den nye forskning.
»Det kræver en stor mængde kemikalier at gøre plastikken blød, og det er et problem, når op til 50 procent af produktet produceres med kemikalier, der potentielt kan have giftige egenskaber, som kan være hormonforstyrrende og sundhedsskadelige,« siger Peter Fantke.
Ifølge professoren er det særligt i rum med store mængder af plastlegetøj, hvor børn indånder luften, at der er risiko for at blive eksponeret for disse kemikalier i for høje mængder.
En god tommelfingerregel vil derfor være at huske regelmæssig udluftning i børneværelset.
Lovgivning er »dysfunktionel«
For lektor Kristian Syberg, som ikke har været en del af studiet, kommer resultaterne ikke som den helt store overraskelse. Han mener, at det er et vigtigt – og alvorligt emne – som forskerne fra DTU belyser.
Kristian Syberg vurderer, at en »dysfunktionel kemikalielovgivning« er medvirkende til, at man stadig finder for høje niveauer af skadelige kemikalier i legetøj af plast.
Og som det ser ud i dag, kan det være svært at gennemskue, præcis hvor skadeligt det enkelte legetøj er, fordi der stadig mangler viden på området.
»En generel problematik er, at man sætter grænsen for enkelte kemikalier, uden samtidig at tage højde for at de faktisk indgår i en blanding af kemikalier, der har en negativ påvirkning på vores sundhed, og som er større end det enkelte kemikalies bidrag,« mener Kristian Syberg, der er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.
Det kaldes 'cocktaileffekter', når man udsættes for flere forskellige kemiske stoffer på samme tid, og det kan medvirke til, at risikoen for effekter kan ændre sig.
»I den måde, vi i dag vurderer risikoen for plastlegetøj på, ligger der altså indlejret en systematisk undervurdering af den reelle sundhedsrisiko, fordi det er fokuseret på enkelte kemikalier,« fortsætter Kristian Syberg.
\ Læs mere
Peter Fantke er enig i, at markedet i dag er yderst komplekst. Han uddyber i den sammenhæng, at problematikken er flerstrenget: Dels er der selve kemikalierne i legetøjet, og dels er der mængden af plastlegetøj i børneværelset.
Plastlegetøjet udgør i selv ikke nødvendigvis en akut sundhedsrisiko, til trods for der kan findes problematiske stoffer. Det er den samlede eksponering for problematiske kemikalier, man skal være opmærksom på, uddyber Peter Fantke.
»Børn i vestlige lande i gennemsnit har omtrent 18 kilo plastlegetøj, og det er de store mængde af kemikalier i plastlegetøj, børn udsættes for, der også udgør en potentiel sundhedsrisiko,« uddyber professoren.
Stadig lang vej
Kristian Syberg anerkender, at der har været fokus på at få udfaset de værste af de her kemikalier fra legetøjet – men der er stadig lang vej igen.
»Der er stadig en kæmpe gråzone med en stor mængde kemikalier, som ikke umiddelbart springer i øjnene, og som man stadig diskuterer, hvad man skal gøre med,« siger Kristian Syberg.
»Derfor er det også vigtig forskning, de tager op. For det handler om legetøj til vores børn, hvor vi på nuværende tidspunkt har en lovgivning, der ikke for alvor er tilstrækkelig på det her område.«
For lektoren er der ingen anden kur imod de for høje niveauer af kemikalier end regulering. Det er nemlig umuligt for forbrugeren at gennemskue mængde og anvendelse af kemikalier, mener han.
\ Hvad siger lovgivningen om skadelige kemikalier
Danmark har særregler, hvad angår kemikaliet ftalater i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år. Det betyder, at der i Danmark er et forbud mod import, salg og anvendelse af ftalater i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent ftalater.
Kilde: Miljøministeriet
Det skal du kigge efter
Men til trods for det kan være svært at navigere i, peger Kristian Syberg dog på et par ting, man som forbruger kan bruge som pejlemærke, når man udvælger legetøj til rollingerne:
- Kig efter miljømærket (CTE) legetøj, og undgå blød plast, især hvis det kan ende med at blive tygget på. Kristian Syberg understreger, at der ingen garantier er, men det kan være et pejlemærke.
- I samme boldgade kan man se efter, at legetøjet er certificeret og ikke parallelimporteret, da EU har en strammere regulering. Det kan man typisk se nede i butikken eller online – man kan også se på test fra forbrugerrådet.
- Nogle kemikalier kan også fordampe, i takt med at legetøjet bliver ældre. Men omvendt kan man risikere, at de sundhedsskadelige kemikalier ikke var forbudt, dengang legetøjet blev produceret, så det er heller ingen garanti.
»Det er utrolig komplekst at navigere i, og der er flere hundredtusinder kemikalier på markedet, så som forbruger er det svært for alvor at beskytte sig,« understreger Kristian Syberg, der ser det som et alvorligt problem.
Hos Forbrugerrådet tænk kan du ligeledes finde en række råd om plastlegetøj.
