Videnskaben har indtil nu fokuseret på at kortlægge skader på naturen og miljøet, men først efter at de er indtruffet.
Nu foreslår en gruppe på 28 internationalt kendte forskere, at vi skal bruge vores viden om jordsystemet til at identificere de 'grænser', som menneskeheden ikke bør overtræde. Går vi over grænsen, er der nemlig fare for voldsomme og uoprettelige ændringer i miljøet.
Med deres initiativ forsøger forskerne at opstille en ramme for, hvad menneskeheden kan tillade sig af udvikling og vækst i dette århundrede, uden at kloden kommer på kollisionskurs med sig selv. Forskernes forslag 'Planetary Boundaries: A Safe Operating Space for Humanity' offentliggøres nu i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
Blandt de 28 forskere er professor i biologisk oceanografi på Københavns Universitet, Katherine Richardson.
»Vi er på vej til at skubbe planeten ud af dens forholdsvis stabile tilstand, den såkaldte 'Holocene State'. Det er den geologiske periode i jordens historie, som begyndte for ca. 10.000 år siden, da klimaet blev forholdsvis varmt og stabilt, og som siden har været grobund for udvikling af landbrug og komplekse civilisationer som f.eks. vores nuværende,« siger en anden af de 28 forskere, professor Will Steffen fra The Australien National University i den australske hovedstad Canberra.
Kloden er én organisme
Det er første gang, at forskere i et internationalt netværk går sammen i et fælles arbejde for at opstille retningslinjer for en sikker kurs for kloden, som rækker ud over de nuværende generationer.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Det skal ses i lyset af, at Jorden gennem de seneste 10.000 år har oplevet en relativ stabil periode i forhold til tidligere, hvad angår klima- og miljøforandringer. Men siden den industrielle revolution tog sin begyndelse i 1760erne og frem til i dag, har kloden undergået forandringer med store konsekvenser for natur og miljø på grund af menneskelige aktiviteter. Det gælder f.eks. vores forbrug af fossile brændstoffer, de menneskeskabte ændringer i naturen, den kemiske forurening og det moderne landbrugs anvendelse af bl.a. kunstgødning, påpeger forskerne.
Deres initiativ til at dæmme op for skader på natur og miljø afspejler også en ny måde at opfatte kloden på. Frem for at betragte kloden som splittet op i forskellige systemer og videnskaber, tager de 28 forskere udgangspunkt i, at kloden er en helhed, et sammenhængende system, der opfører sig næsten som en organisme, f.eks. en menneskekrop.
Tre grænser allerede overskredet
Forskerne understreger dog, at det ikke er en decideret køreplan for en global bæredygtig udvikling, de er i gang med, men et vigtigt element i at identificere problemerne og gøre noget ved dem her og nu - frem for at lade stå til.
Katherine Richardson siger om det globale forsker-samarbejde:
»Vi har i fællesskab opstillet ni områder, som skal undersøges hver for sig og især i fællesskab. De ni områder inkluderer bl.a. ozonlaget i stratosfæren, vores udnyttelse af fersk- og drikkevand, biodiversitet, forandringer i landskab og natur på land, forsuring af havene, den kemiske forurening, kvælstof-mængden i biosfæren og menneskeskabte klimaforandringer.«
Forskergruppen mener, at tre af grænserne for, hvad kloden er i stand til at kapere, muligvis allerede er overskredet. Det gælder
Tre af grænserne for, hvad kloden er i stand til at kapere, er nu muligvis allerede overskredet
Katherine Richardson, Earth System Science Center, KU
kvælstof-mængden i det biologiske kredsløb, ødelæggelsen af biodiversiteten og de mere generelle klimaforandringer.
Men det betyder ikke, at vi ikke kan rette op på miseren, understreger Katherine Richardson:
»På samme måde som man kan forbedre sit helbred ved at holde op med at ryge, kan man selvfølgelig også overskride jordens 'grænser' i kortere perioder, uden at der opstår uoprettelige skader. Men jo længere menneskeheden står på den forkerte side af denne grænse, jo større er faren for varige skader,« siger hun.
København får nyt center
Katherine Richardson er en del af det nye center på Københavns Universitet, Earth System Science Center, hvor man arbejder på tværs af de gamle faggrænser for bedre at forstå interaktionen mellem de kemisk-, fysisk-, biologisk- og menneskelige processer, som til sammen skaber den jord, vi kender i dag.
Blandt de 28 forskere, som er på banen i det globale samarbejde, er også nobelpristageren fra år 1995, astro-kemikeren Paul Crutzen, som fik prisen for at beskrive, hvordan udslip af CFC-gasser skaber huller i ozonlaget.
Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
