Jordens tilstand er skubbet ud over grænsen

Du ved det måske ikke - men du lever i den holocæne epoke. Hvad er nu det, spørger du nok?

Det er ikke ligefrem et nyt fænomen. Den holocæne epoke begyndte for 12.000 år siden ved afslutningen af den seneste istid.

Efter istidens afslutning blev klimaet varmere og mere stabilt, og civilisationen opstod og blomstrede.

Civilisation har som sådan aldrig eksisteret i andet end i de forhold, som kendetegner netop den holocæne epoke. Vi ved ikke engang, om den kan.

På den baggrund har forskere opdateret en liste fra 2009 over ni områder, hvor menneskets aktiviteter skubber til den globale balance, der er med til at holde os i den holocæne epoke. Det drejer sig blandt andet og klimaforandringer, forsuring af havet, rydning af skov mm.

Hvis disse områder overskrider nogle estimerede grænseværdier, hvilket fire af dem faktisk allerede har gjort, er der risiko for, at Jordens balance forskydes som helhed, og at de forhold, der kendetegner den holocæne epoke, ophører. Det vil betyde, at vi mennesker skal tilpasse os en helt anden klode end den, som findes i dag.

»Kloden har eksisteret i meget koldere tilstande og meget varmere tilstande. Det har også været meget mere omskifteligt, end det er i dag. Vi ved faktisk ikke, om civilisation kan eksistere under andre betingelser, end dem vi har i dag. Vi har aldrig prøvet det. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke overskrider den variation, som naturligt er i den holocæne periode,« fortæller professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima samt Sustainability Science Center ved Københavns Universitet.

Forskernes opdaterede liste med de ni områder, hvor mennesker helst skal holde sig inden for grænseværdierne, er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Selv politikere kan forstå det

Forskernes formål med at fokusere på de ni områder er at give folk et overblik over de største problemer, vi står overfor nu og i fremtiden. Konceptet blev første gang beskrevet i Nature i 2009 og er kendt internationalt som 'planetary boundaries'.

I 2009 blev konceptet omfavnet af beslutningstagere, der i konceptet fik et letlæseligt rammeværk over Jordens begrænsninger, som de kunne diskutere ud fra.

Et af formålene med 2015-artiklen i Science er derfor også at give en opdateret advarsel til beslutningstagere om, hvor menneskets aktiviteter risikerer at ødelægge grundlaget for vores egen fremtid.

Derfor er artiklen også skrevet på en måde, så andre end forskere kan læse den.

»Vi har lavet et produkt, der er til at forstå og meget brugervenligt. Derfor er det også meget nemmere for politikere at bruge vores artikel direkte som rammeværk i deres beslutningsproces,« forklarer Katherine Richardson.

Kollega: Planetary boundaries er godt tænkt

Professor Jens-Christian Svenning forsker i biodiversitet ved institut for Bioscience – Økoinformatik og Biodiversitet på Aarhus Universitet. Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og kan godt lide forskernes tilgang til at formidle stoffet.

»Man kan fokusere på så mange forskellige ting, når man snakker om, hvad der er dårligt for Jorden. Her fokuserer forskerne på de ni vigtigste ting, og så er de meget konkrete. Det er meget smart gjort, hvis man vil have indflydelse i det politiske system. Her er det nyttigt at opsummere tingene på en letforståelig måde, så man nemt kan få det formidlet videre i et embedsapparat. Jeg kan godt lide den tilgang, for hvis vi for alvor vil gøre noget ved problemerne, skal vi langt ud over forskningsverden,« siger Jens-Christian Svenning.

Professoren synes også godt om forskerne valg af grænseværdier i studiet i Science.

»Hvis man sætter en grænse, er det lettere at forvalte ud fra. Det virker bedre at trække en streg i sandet fremfor bare at sige, at der skal reduceres, eller der skal bevares,« mener Jens-Christian Svenning.

Klimaet er ude over grænsen

De ni områder (se faktaboksen til højre), hvor forskerne har lavet grænseværdier for menneskers påvirkning, er:

Klima. Her siger forskerne, at vi allerede er kommet i risikozonen, idet indholdet af CO2 i atmosfæren er mere end grænseværdien på 350 ppm (parts per million).

Denne overskridelse af grænseværdien kan betyde en fremtidig temperaturstigning på kloden, som ikke ligger inden for variationen i den holocæne periode.

Ændring af klodens temperatur kan få betydning for dyre- og planteliv, vindforhold, havstrømme, havniveauer mm.

»På det punkt har vi desværre allerede overskredet grænseværdien. I øjeblikket ligger vi på 399 ppm. Det betyder ikke nødvendigvis, at Jorden skvatter ud af den holocæne epoke, men der er en øget risiko for, at det sker. Det svarer lidt til blodtryk. Her er det heller ikke givet, at du dør af hjertestop, hvis dit blodtryk er 120 over 80, men der er en øget risiko for det. Det samme gælder grænseværdierne i vores artikel,« siger Katherine Richardson.

For mange dyr og planter er uddøde

Den holocæne epoke er også kendetegnet ved en given biodiversitet eller variation i naturen, der er med til at opretholde balancen i det globale økosystem.

Forskerne vurderer, at hvis biodiversiteten falder til under en vis procent af den oprindelige, kan det betyde, at mulighederne for eksempelvis landbrug, fiskeri og bevarelse af naturområder ændrer sig dramatisk.

Det vil alt andet lige også ændre på det grundlag, som verdenssamfundet er bygget på.

»Også her har vi allerede overskredet grænseværdien ved at udrydde for mange arter,« fortæller Katherine Richardson.

Der er for lidt skov i verden

Arealudnyttelse er det tredje område, hvor forskerne siger, at samfundet nu er udenfor sikkerhedsområdet.

Jorden har brug for, at alle skove og andre naturområder ikke omdannes til byer og landbrug.

Derfor skal en vis procentdel af Jordens natur forblive i sit oprindelige stadie.

Blandt andet estimerer forskerne, at mellem 50 og 85 procent af oprindelig skov skal bevares, afhængigt af skovtypen.

»Skove er meget vigtige for kulstofcyklussen og vandcyklussen på Jorden. Derfor er det vigtigt, at en stor del bevares. Her er vi også på den forkerte side af grænsen,« siger Katherine Richardson.

Kvælstof er det nye kulstof

Kvælstof- og fosforkredsløb lyder måske som et udelukkende lokalt problem, men det er faktisk et globalt problem også.

Kloden kan kun rumme, at vi mennesker udleder en hvis mængde kvælstof og fosfor.

Det gælder både udledninger i havene fra landbrug, men også udledninger i atmosfæren i form af eksempelvis lattergas.

Hvis udledning af kvælstof og fosfor når op på et givent niveau, kan grundstoffernes koncentration skubbe til den globale balance.

»Menneskets bidrag til kvælstofindholdet på landjorden er større end det, som naturen producerer. Kvælstof- og fosforudledningen går blandt andet ud over vandkvaliteten og atmosfæren, og også her er grænseværdien overskredet. Det bliver et af de helt store temaer i fremtiden på linje med kulstofudledning i dag,« fortæller Katherine Richardson.

Ozonlaget er i bedring, men havet er surt

Foruden de fire grænseværdier, som allerede er overskredet, har forskerene også peget på fem områder, hvor vi enten endnu ikke har skubbet Jordens balance for langt, eller hvor vi ikke rigtig ved, om vi stadig er inden for sikkerhedszonen eller ej.

De er: Forsuring af havet. I takt med at der udledes mere og mere CO2 i atmosfæren, bliver havene mere sure. Det går blandt andet ud over koralrev, hvilket ses med al tydlighed på Great Barrier Reef i disse år. Her betyder forsuringen, at de skrøbelige koraller dør.

Vandressourcer. Der er en begrænset mængde ferskvand på Jorden, som vi mennesker udnytter. Hvis mennesker trækker for meget vand ud af floder og søer, vil det efterlade en mindre del til planter og dyr, som også skal leve af dem.

Ozonhullet. Ozonhullet var det globale samtaleemne i 1980’erne og 1990’erne. Siden da er hullet blevet mindre, men derfor er der stadig en øvre grænse for, hvor stort hullet må blive, før det begynder at true den globale balance.

»Ozonlaget er et punkt, hvor vi faktisk har formået at vende tendensen. Det ser endnu ikke helt godt ud, men vi er på rette vej,« siger Katherine Richardson.

Partikler i luften ændrer vejret

Til sidst, men ikke mindst, peger forskerne på to områder, hvor de endnu ikke har defineret deciderede grænseværdier, men hvor menneskets aktiviteter alligevel kan påvirke kloden så meget, at balancen kan blive forskubbet.

De to områder er: Kemisk forurening og andre menneskabte materialer i miljøet. Mennesker tilføjer naturen mange stoffer, som enten ikke fandtes overhovedet eller ikke fandtes i så store mængder, før vores samfund udviklede sig. Eksempler her dækker over alt fra pesticider til elektromagnetisk stråling og radioaktivitet. Mange af disse stoffer vil i store mængder kunne komme til at skubbe Jorden ud af den holocæne tilstand.

Partikelforurening. Partikelforurening er på dagsordnen, da partikelforurening kan være med til at forstyrre vejret. Blandt andet frygter forskerne, at partikelforureningen i Sydøstasien kan komme til at ændre på monsunens cyklus, hvilken både natur og mennesker er afhængig af.

»Partikelforurening er meget vigtigt for vejret. Mange peger eksempelvis på, at det nok ikke var uden grund, at det ikke regnede i Beijing under olympiaden,« siger Katherine Richardson.

Kan påvirke politiske beslutninger

Katherine Richardson håber, at synliggørelsen af grænseværdierne kan være med til at skubbe til internationale politiske forhandlinger i fremtiden.

Blandt andet bliver FNs mål for bæredygtighed lanceret i september 2015, og i december mødes verdens ledere til de internationale klimaforhandlinger.

»Forskningen gør os klogere på, hvor meget gæld og kapital vi har i banken, når det gælder Jordens ressourcer. Vores arbejde er med til at synliggøre, hvordan menneskets aktiviteter øger risikoen for at gå bankerot. Men det er samtidig op til politikerne at beslutte, hvordan vi vil forvalte de begrænsede ressourcer, så samfundet også kan eksistere i morgen,« siger Katherine Richardson.