Otte nye pattedyrarter opdaget i Sydamerikas regnskov
Videnskabsfolk fra Peru og Mexico mener at have fundet otte nye pattedyr i et regnskovsområde i Peru. Fundet er yderst usædvanligt og betegnes af en dansk zoolog som det vigtigste fund af pattedyr i Sydamerika i dette årtusinde.

En af de nye arter, der blev fundet i Sydamerika, var en natabe. Nataberne er de eneste ægte aber i verden, der er aktive om natten. (Foto: wildlifeextra.com)

En af de nye arter, der blev fundet i Sydamerika, var en natabe. Nataberne er de eneste ægte aber i verden, der er aktive om natten. (Foto: wildlifeextra.com)

Fund af nye dyr her på planeten sker stadig, men oftest er det blot mindre dyr som insekter, fisk og måske et par frøer, man finder. Kun sjældent er der større dyr blandt nyopdagelserne.

Nu er otte helt nye pattedyr blevet opdaget, og fire af dem regnes for at være større pattedyr.

(Det vælter faktisk ind med nye arter for tiden. For eksempel fandt et forskerhold for nylig en række nye, underlige arter på Borneo, blandt andet en plante som lever af andre dyrs afføring. Den er - for at sige det ligeud - lige til at lukke op og skide i.)

Det er et hold videnskabsfolk fra Peru og Mexico, der har slået sig sammen, og på deres ekspedition med fokus på kortlægning af dyrelivet i et bjergregnskovsområde i det nordlige Peru har opdaget alle de nye arter.

»Vi har fundet store pattedyr. Det er stadig relativt almindeligt at finde nye arter af mindre dyr såsom mus og flagermus, men store dyr som et træpindsvin, en abe og et pungdyr, som dem vi har fundet, opdager man meget sjældent i Sydamerika, så det er helt utroligt,« siger Gerardo Ceballos fra Institut for Økologi ved Universidad Nacional Autónoma de Mexico til Wildlifeextra.com.

Sammen med Horacio Zeballos fra det naturhistoriske museum i Arequipa i Peru stod han i spidsen for forskningsprojektet.

Vigtigste opdagelse af pattedyr i Sydamerika

Netop vigtigheden og usædvanligheden af dette fund er også noget, den danske zoolog fra Statens Naturhistoriske Museum, Mogens Trolle, værdsætter.

»Det er efter min opfattelse den største opdagelse af pattedyr i Sydamerika i dette årtusinde,« erklærer han begejstret og begrunder det blandt andet med, at man i den senere tid i gennemsnit kun har fundet ét nyt, større pattedyr om året. Så at finde fire større pattedyr og yderligere fire mindre er helt ekstraordinært.

Ifølge Mogens Trolle er fundet en vigtig brik i vores forståelse af de sydamerikanske pattedyrs evolution. Man har i forvejen vidst, at bjergregnskoven på grænsen mellem Amazonas-lavlandet og Andesbjergene, hvor de otte nye arter er fundet, er et ’evolutionscenter’ for fugle - altså et sted hvor mange fuglearter udvikler sig. Det lader åbenbart også til at være tilfældet for pattedyr.

Området skal bevares

Området, hvor arterne blev fundet, er Tabaconas Namballe National Sanctuary, et relativt lille reservat på 30.000 hektar. Rundt om reservatet er en stor del af skoven fældet, og naturen påvirkes også af aktiviteter som minedrift og jagt. Det gør området og dets dyreliv sårbart, og der er fokus på at bevare området.

Her kommer opdagelsen af de op til 8 nye pattedyr til gavn.

»Når nye arter findes, har man stærke kort på hånden, når man skal gå til lokale politikere og tale for, at et bestemt område bliver bevaret,« forklarer Mogens Trolle.

Netop Sydamerikas bjergregnskove beskriver han som en ’reaktor for nye arters opståen’.

Vigtigt at forhindre indblanding

Det er derfor vigtigt at prøve at forhindre for megen indblanding i miljøet.

Desværre bruger mange lokale området til at skaffe sig materialer ved at fælde skovens træer og mad ved at jage dyrene, hvoraf mange er truet. Dog er det, siger Mogens Trolle, meget svært at forhindre netop denne form for udnyttelse af regnskovene.

Ligeledes vil yderligere rydning af regnskovene, ifølge Wildlifeextra.com, betyde et endeligt for de gratis goder, naturen forsyner os med. Dette gælder såvel kvaliteten af vand og luft som den omkringliggende jords frugtbarhed.

Her er de nye typer af arter

  • Træpindsvin (Slægt: Coendou)
    Træpindsvinet er en gnaver i familie med kapivaren og marsvinet. Den har snohale som en abe og er klædt i korte, sølvgrå pigge over hele kroppen, selv på halen.
     
  • Natabe (Slægt: Aotus)
    En ny art af natabe er også fundet. Nataberne er de eneste ægte aber i verden, der er aktive om natten.
     
  • Grå ræv (Slægt: Urocyon)
    Forskerne er ikke helt sikre på opdagelsen af denne ræv. Men der er tale om en ræveart, som findes i Nord- og Mellemamerika, men aldrig før er set i Sydamerika.
     
  • Opossum (Slægt: Caenolestes)
    Opossumen hører til gruppen af pungdyr. Faktisk nedstammer Australiens pungdyr fra små pungdyr i Sydamerika fra dengang for mange millioner år siden, da de to kontinenter var forbundet via Antarktis.
     
  • Olingo (Slægt: Bassaricyon)
    Olingoen er i familie med både næsebjørnen og vaskebjørnen og lever oppe i trækronerne.
     
  • Spidsmus (Slægt: Cryptotis)
     
  • Forskellige gnavere (Slægt: Oecomys, Oligoryzomys, Chilomys, Thomasomys)
     
  • Desuden er der også blevet fundet andre dyr, herunder et par frøer (Slægt: Pristimantis, Bustamante)

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk