Venskaber har fået samme status som kærlighedsforhold – hvorfor?

Vi ser flere og flere eksempler på, at venskab har fået samme status som et kærlighedsforhold.

I TV, film, litteratur og podcasts vinder venskabet frem som tema og en livsstil, der skubber det monogame parhold ned fra piedestalen til fordel for et liv med seriøse og forpligtende venskaber.

Hvad er det nye syn på venskab et udtryk for?

Artiklen her giver dig tre mulige grunde til, at venskabet er blevet tiltagende ´hot´.

Vi læser, lytter, ser og taler om venskaber

Når vi i dag tænder for radioen, fjernsynet eller samler en avis eller bog op, er det svært at komme uden om venskab.

TV-programmer som eksempelvis ’Venner igen’, podcasten ’Vennepunkt’ og nyere bogtitler som ’Min Fine Ven’, ’Livslang Ærlighed’ og ’Venskabets Kunst’ kredser alle om venskabets betydning i vores moderne liv.

Den irske stjerneforfatter Sally Rooney er desuden dybt optaget af venskab, og hendes bøger ’Normale Mennesker’ og ’Samtaler med Venner’ er blevet solgt og læst i store oplag og desuden omsat til TV.

Amerikanske medier som ’The New York Times’ har igennem en årrække også stillet skarpt på venskab som en vigtig kilde til sundhed og personlig udvikling.

De har blandt andet udviklet venskabstests og venskabsudfordringer (friendship challenges), som man kan stille sig selv i en voksen alder.

Udfordringerne inkluderer for eksempel, at man skal tage mod til sig og forsøge at få en ny ven.

Hvorfor er venskaber blevet hotte?

Venskab er en vigtig del af menneskelivet og har selvfølgelig altid nydt interesse. Tænk bare på de amerikanske TV-serier ’Friends’ og ’Beverly Hills’ fra 1990’erne.

I filosofihistorien har venskab også været et tema helt tilbage fra Aristoteles over Immanuel Kant til Hannah Arendt.

Alligevel er det min påstand, at venskab fylder mere i dag end tidligere. De nævnte eksempler (og listen kunne være meget længere) tyder kort sagt på, at det optager os i stigende grad.

Der er dog ikke nogen entydig grund til, at venskab er begyndt at fylde mere i vores bevidsthed og i kulturen.

I min forskning undersøger jeg skildringer af venskab i moderne litteratur, og i den forbindelse har jeg identificeret tre mulige grunde til, at venskabet er blevet ’hot’:

• Udbredt ensomhed gør venskaber eftertragtede
• Venskab er blevet et statussymbol
• Venskaber kan være rammen om ens liv frem for parforhold og familie

Venskaber er blevet eftertragtede

Den første mulige grund er, at mennesker i den vestlige verden er mere isolerede og ensomme end tidligere: Amerikanske studier viser, at flere mennesker bor alene end nogensinde før.

For eksempel steg antallet af husstande med kun én person med mere end det dobbelte i perioden 1960-2018, nemlig fra cirka 13 procent af alle husstande til omtrent 28 procent. Det samme ser vi også i Danmark.

Unge mennesker føler sig desuden i stigende grad ensomme, især unge mænd.

I et amerikansk studie svarede 65 procent af respondenterne (mænd mellem 18-24 år), at de ikke føler, ’at nogen rigtigt kender dem.’

Statistikker som disse har medført, at forskningen er begyndt at undersøge, om vi befinder os i en såkaldt ’venskabsrecession.’

På grund af den stigende grad af ensomhed, ikke mindst blandt unge, er venskabet blevet tiltagende interessant – simpelthen fordi venskaber er tiltagende sjældne.

Ligesom mennesker altid har været interesserede i historier i stil med prinsen på den hvide hest – altså ubetinget kærlighed fra første blik – fordi det er sjældent, det faktisk sker i virkeligheden, er vi interesserede i historier om dybe og loyale venskab af samme grund:

Fordi de ikke forekommer så ofte og dermed er mere eftertragtede.

Venskaber giver status

En anden grund til, at venskab i stigende grad fylder i mediebilledet, er, at venner er statussymboler og er en slags valuta man kan vise frem for andre – især i en tid præget af sociale medier.

I 1979 udgav den berømte franske sociolog Pierre Bourdieu værket ’Distinktionen. En sociologisk kritik af dømmekraften’ (fransk: ’La Distinction. Critique sociale du jugement’).

I værket taler han om forskellige former for kapital – det vil sige værdier, vi hver især kan besidde – og her fremhæver han symbolsk, kulturel, økonomisk og social kapital.

Sidstnævnte er de forbindelser, vi har til andre, vores netværk med andre ord, og netop disse forbindelser er en vigtig kilde til magt og status i samfundet.

Med de sociale mediers indtog i vores hverdag er venskaber blevet desto vigtigere, fordi medieplatformene lægger op til, at vi fortæller andre om vores hverdag og dermed også angiver, hvem vi er venner med, og hvad vi laver sammen med dem.

Platformene lægger også vægt på venskab i kraft af de begreber, de anvender: Man er Facebookvenner med folk, og Snapchat lader os vide, hvem der er sammen med hvem i kraft af det såkaldte 'snapmap'.

Det giver et øget fokus på venskaber og relationer i det hele taget.

Venner er nemlig social kapital, vi kan bruge til at signalere vores værdi over for andre med: ’Se, hvor mange mennesker, der synes om mig, og gerne vil bruge deres tid sammen med mig!’

Venskaber kan være rammen om vores liv

Den tredje grund til at venskaber vinder frem som vigtige relationer, er mindre præstations- og konkurrencepræget end venskabets betydning for vores sociale kapital og har at gøre med, at flere er blevet opmærksomme på, at kernefamilien og parforholdet ikke behøver at være de definerende rammer rundt om vores liv.

I bogen ‘The Other Significant Others. Reimagining Life with Friendship at the Center’ fra 2024, stiller den amerikanske forfatter og journalist Rhaina Cohen skarpt på alternative måder at leve livet, hvor venskab snarere end romantisk kærlighed er grundsøjlen i tilværelsen.

Hun peger blandt andet på, at folk er trætte af kærligheds- og datinglivets op- og nedture og finder venskabet mere stabilt og langtidsholdbart og dermed også som et bedre fundament for eksempelvis at opfostre børn eller at gøre andre vigtige ting sammen som at købe en bolig.

En buffer mod livets hårdhed

Cohen og de par hun interviewer i bogen har bestemt en pointe, og den bakkes op af empirisk viden på området:

Man har nemlig fundet frem til, at mennesker, der arbejder på en svær opgave sammen med en ven, har en roligere puls sammenlignet med en kontrolgruppe og desuden, at mennesker, der går op ad en stejl bakke, bedømmer bakken som mindre stejl, hvis de er i selskab med en ven – sammenlignet med hvis de var alene.

Venskabet er med andre ord en slags buffer imod livets hårdhed og besvær, der gør det svære mindre svært og det stejle mindre stejlt.

Så hvem ved: Måske det bliver almindeligt at gifte sig med en ven inden for en overskuelig fremtid.