For mange betyder det at gå på universitetet, at de skal flytte væk hjemmefra for første gang.
De skal sige farvel til de trygge omgivelser med venskaber, der er opstået gennem skoleårene og bevæge sig ud i den store farlige verden på egen hånd.
Jeg husker selv den første dag, jeg flyttede ind på studenterværelset.
I et flygtigt øjeblik, da dørene lukkede i bag mine forældre, følte jeg mig sårbar og alene.
Dette gik dog hurtigt over, da jeg hørte en banken på min værelsesdør, og fire venlige ansigter hilste mig velkommen.
Mennesket er et inderligt socialt væsen
Inden for få minutter til at samle mine tanker havde jeg mødt de mennesker, som skulle være mine venner de næste tre år og fremover.
Mennesker er inderligt sociale væsner. Den sociale sammenhørighed bunder i vores præstation som art.
Vi har udviklet os, i stor lighed med primater, til at finde accept og tilhørsforhold i sociale grupper, så vi kan videregive vores genetiske materiale til fremtidige generationer.
Mennesker har søgt accept inden for grupper i millioner af år, og denne vægt på sociale alliancer gennem vores evolutionære historie har været med til at forme vores hjerner.
Førstehåndsindtryk har en betydning
Et studie fra 2009 undersøgte hjernemekanismerne bag førstehåndsindtryk.
De opdagede aktivitet i hjernen, der havde med ældgamle neurale mekanismer at gøre – amygdala og posterior cingulate cortex – som er udviklet til at hjælpe os til at træffe hurtige beslutninger om mennesker.
Amygdala er blevet sat i forbindelse med følelsesmæssig regulering, og posterior cingulate cortex er aktiv, når vi tillægger situationer værdi.
Med hjælp fra disse to regioner i hjernen, danner vi os virkelig gode førstehåndsindtryk inden for 30 sekunders møde.
Til den første forelæsning vil du med det samme kunne danne slutninger om personen ved siden af.
Hvem skal man være venner med?
Så din hjerne er altså skabt til at hjælpe dig med hurtigt at udse ønskede venskaber, men hvordan er det egentlig, vi danner sociale grupper?
Mennesker besidder et indre drive til at lade os tiltrække af andre. Dette begær er så stærkt, at sociale grupper kan opstå af vilkårlige grunde.
Undersøgelser foretaget ved Bristol University i 1970'erne inddelte fremmede mennesker i to grupper, ud fra hvilket af to malerier de fortrak.
Deltagerne mødte ikke hinanden, men blev bedt om at fordele virtuelle penge til medlemmer af begge grupper.
Psykisk velvære fra dannelse af sociale grupper
På trods af de ingen kontakt havde haft, favoriserede deltagerne alligevel medlemmerne af deres egen gruppe.
Hvorfor gjorde de det, når de ikke ville få noget ud af at favorisere?
Kort fortalt, skaber mennesker deres identitet ud fra den gruppe, de tilhører socialt. Ved at favorisere deres egne fik gruppen en højere status.
Det simple faktum er: Tilhørsforhold i en gruppe er vigtigt for os som mennesker.
Vores hjerner har faktisk udviklet sig til at få os til at søge socialt samspil, og vi kan opnå reelt psykisk velvære fra dannelsen af sociale grupper.
Hjerneområde gør sociale interaktioner lettere
Et område i hjernen, som kaldes det ventrale tegmentale område er blevet brugt til at gøre sociale interaktioner lettere.
Karl Deisseroths gruppe på Stanford University har for nylig vist, at når aktiviteten stiger i dette område af hjernen, er mennesker mere villige til at optage social adfærd og opsøge nye mennesker.
De brugte især en teknik ved navn optogenetik, hvor de brugte lys til at stimulere neuronpopulationer i dette hjernekredsløb hos mus.
Stimulering af det ventrale tegmentale område førte til en stigning i sociale samspil, hvorimod et fald i aktiviteten medførte et fald i sociale samspil.
Hjernen jager social accept
Det ventrale tegmentale område er en del af vores hjerners belønningssystem. Det kommunikerer med andre områder i hjernen ved signalstoffet dopamin, som kontrollerer følelser af nydelse.
Den behagelige følelse, vi oplever, når vi konverserer med andre mennesker på studenterforenings bar skyldes ikke kun den anden fadøl, vi skyllede ned, men stammer fra vores hjerners jagt på social accept.
Så vi ved altså, at det er et menneskeligt aspekt, som stikker dybt, at vi vil opnå gruppetilhørsforhold og anerkendelse.
Når du flytter på universitetet får du gode muligheder for at danne nye omgangskredse. Det bliver måske dine naboer, dine medstuderende eller endda en, du er i forening med. Men er der særlige tilfælde, hvor vi vil foretrække en gruppe frem for en anden?
Jo nærmere, jo bedre
Et studie undersøgte valget af venner blandt universitetsstuderende, der boede i den samme lejlighedsblok.
Undersøgelsen viste, at dannelsen af sociale bånd skete på baggrund af den fysiske og funktionelle nærhed mellem stederne, hvor de studerende boede.
Denne havde en stærkere effekt end venskaber, der var skabt på baggrund af fælles overbevisninger eller interesser.
Det lader til, at bekvemmelighed kommer først, når det handler om at få venner.
Så de, der bor tæt på dig, eller dem, du ser til forelæsninger hver dag, vil sandsynligvis være dem, du skaber et bånd med.
Selvom det kan være skræmmende at flytte til universitetet, må du huske på, at menneskehjernen har arbejdet med socialt pres i mange år.
Universitetet er en tid, hvor du vil møde mange venlige ansigter med mange forskellige baggrunde. Stol på din hjerne, og du vil uden problemer navigere dig gennem disse skræmmende sociale scenarier.
Kira Shaw arbejder hverken for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
