Bedste venner forlænger livet og dæmper stress

Beatles sangen ’With A Little Help From My Friends’ ser nu ud til også at kunne være skrevet for chimpanser.

Et internationalt forskerhold har fulgt vilde chimpanser i Afrika og fundet, at den blotte tilstedeværelse af chimpansens bedste ven dæmper stresshormoner, både efter ’krig’ og til hverdag.

»Vi var virkelig overraskede over den enorme effekt af en bedste ven på de her stresshormon-niveauer,« siger primatologen Roman Wittig ved Max Planck Instituttet i Leipzig, Tyskland, der har ledet forskningen.

Studiet er netop offentliggjort i Nature Communications.

LÆS OGSÅ: Dyr har også brug for venner

Giver viden om menneskers stress

Stresshormoner skader immunforsvaret og helbredet over lang tid, så det nye studie peger på en underliggende mekanisme for, hvordan sociale bånd kan gavne helbredet, også hos mennesker.

Ligesom chimpanser knytter mennesker også tætte sociale bånd, der f.eks. kan dæmpe stress på arbejdspladsen og mindske risikoen for bl.a. hjerte-kar sygdomme og depression.

»Studiet flugter godt med det, vi allerede ved om stress i arbejdslivet,« siger post-doc. Malene Friis Andersen ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i København.

»Og potentielt kan det også spille ind på, hvorfor mennesker, som er ensomme og socialt isolerede, har en øget risiko for sygdom og død. Det kan være en faktor, som man hidtil ikke rigtig har tænkt med i forklaringsmodellen.«

LÆS OGSÅ: Utryghed og usikkerhed er de største stressfaktorer

Gode relationer er en buffer mod stress

Stress er en stor byrde, der bl.a. øger risiko for sygdomme som depression, højt blodtryk og diabetes.

I Danmark svarer mellem 15 og 20 procent af voksne, at de ofte eller altid føler sig stressede.

En af de ting, som hjælper mod stress, er gode sociale relationer, der kan virke som en buffer og få noget af stressen til at lette, og mange undersøgelser viser, at socialitet i bred forstand er sundt, så mennesker med stærke sociale bånd lever længere, får flere børn og har et bedre helbred sammenlignet med dem, der ikke har.

Det er måske ikke så underligt, når man betragter, at vi grundlæggende er flokdyr, og, ligesom andre flokdyr fra heste til ulve, er trygge, når der er andre omkring os.

LÆS OGSÅ: Gode sociale relationer øger levealderen

Sociale bånd har værdi

Men hvad ligger der egentlig under den evolutionære motorhjelm til socialitet?

Roman Wittig har længe prøvet at forstå socialitetens evolutionære rødder, og det har ledt ham til at studere vilde chimpanser i Taï Nationalpark på Elfenbenskysten, som er en uberørt del Afrikas regnskov og et UNESCO Verdensarvsområde.

»Det, som er rigtig spændende, er, at der findes en masse flokdyr, som formentlig ikke spekulerer over, at de er nogens bedste ven, men på et tidspunkt i dyreriget bliver det en værdi i sig selv at have de her sociale bånd,« siger ph.d. i evolutionspsykologi Jill Byrnit, som i mange år har forsket i social adfærd blandt aber.

LÆS OGSÅ: Jill Byrnit: Derfor får vi stress

Sagen er, at sociale bånd blandt dyrene løfter sig fra at være praktiske nyttebånd, der hjælper en selv med at få mad og beskyttelse, til at være noget mere - et aktivt tilvalg af ét individ frem for et andet.

Det kender forskerne fra forskellige primater med en lang levealder, hvor intriger kan eksistere i årtier, og venskaber mellem særlige individer bygger på erfaringer gennem årevis.

Man ved, hvem der er ens gode ven, og hvem der ikke er til at stole på.

LÆS OGSÅ: Vil du være tynd, så vær social

Sociale bånd afhjælper stress

Roman Wittig og kolleger har allerede tidligere vist, at forskellige hormonsystemer spiller en central rolle for at knytte bånd, bl.a. det kendte ’kærlighedshormon’, oxytocin, som frigives under berøring og dæmper stress.

Men det er ikke det eneste.

Forskerne fokuserer i det nye studie på stresshormoner kaldet glukocorticoider (GC), inklusiv kortisol. Deres rolle er kort sagt at frigive energi i samspil med ’kamphormoner’ som adrenalin og derved sikre, at kroppen har det nødvendige overskud til en flugt eller kamp.

Problemet med stressresponsen er, at den er dyr, når man har reddet sit skind, og at den på sigt slider kroppen ned.

Så Wittig satte sig for at undersøge, om de sociale bånd måske kan hjælpe individerne til bedre at håndtere stress, og han har kigget på tætte bånd mellem to tætte chimpansevenner.

»Det er ikke de sociale relationer, vi alle har i en gruppe, men rigtige venner - dem som man kan stole på og regne med, når det gælder,« siger Roman Wittig.

LÆS OGSÅ: Social intelligens: Hjernen spejler andres adfærd

Forskerne samlede chimpansernes tis

Men at studere hormon-niveauet i vilde chimpanser er lettere sagt end gjort - specielt når man ikke vil udsætte chimpanserne for invasive indgreb som bedøvelse og blodprøver.

I stedet har forskerne samlet frisk tis.

Hvad chimpanserne i Taï Nationalpark har tænkt, er ikke godt at vide, men over mange år de blevet vænnet til tilstedeværelsen af ’to-benede dyr’ med en sær interesse for deres tis.

Forskerne har fulgt chimpanserne hele dagen, og når en chimpanse 20 meter oppe i træerne skulle tisse, løb menneskene frem med plasticposer, udspændt på lange grene, som de stak ind under tis-strålen og greb urinen i luften.

»Chimpanser tisser ligeså meget som mennesker - 250 ml - så der kan man nemt gribe 20 ml, og vi skal kun bruge 0,15 ml til GC-målingerne, så der er rigeligt,« griner Roman Wittig.

LÆS OGSÅ: Tissetrang: Er det skadeligt, hvis jeg holder mig?

Kunne følge chimpansernes hormonniveauer

I de situationer, hvor chimpanserne tissede på bladene på jorden, skyndte Roman Wittig og kollegerne sig at suge tisset op med en pipette, såsnart chimpansen var gået.

Prøverne blev puttet i termoflasker med is og lagt i en beholder med flydende nitrogen (-80C) om aftenen tilbage i lejren, så det hele blev bevaret intakt.

Det særligt smarte ved den metode var, at forskerne på den måde kunne følge hormonniveauet i chimpansernes naturlige omgivelser og hverdag og notere, hvordan det ændrede sig i forbindelse med enkelte begivenheder - og ikke mindst, om den bedste ven var til stede eller ej.

LÆS OGSÅ: Aber sludrer som mennesker

Målte hormonniveauer under hvile og stress

I alt har forskerne indsamlet tis fra 17 forskellige chimpanser og sammenlignet GC-niveauerne fra tre forskellige situationer:

1. I forbindelse med hvile
2. Under pleje og berøring
3. Efter en stress episode - med og uden selskab af en bedste ven

Den stressende episode var enten en patrulje, som naturligt førte til mødet med en rivaliserende gruppe - hvilket er potentielt livstruende, svarende til krig - eller at forskerne i skjul efterlignede rivalernes trommende slag på træer.

Begge dele udløste samme ophidsede adfærdsrespons med skrigeri og vild opstandelse.

LÆS OGSÅ: Musik virker mod stress og angst

Bedste venner sænkede stresshormonerne

Det, forskerne fandt ud af, var, at tilstedeværelsen af en bedste ven sænkede GC-niveauet i alle tre situationer og mest dramatisk efter stress-episoder.

De kontrollerede også for, at det ikke bare omhandlede seksuelle partnere eller nærmeste familie - ingen af de to typer har en signifikant effekt på stresshormonniveauet.

Det mest slående var, at tilstedeværelsen af den bedste ven fik kroppens stress til at fordampe meget hurtigt efter en kamp og lande helt nede på grundniveauet.

Med andre ord gavnede den blotte tilstedeværelse af chimpansens bedste ven direkte ved hurtigt at sænke dens GC-niveau efter en kamp, så kroppen ikke spildte kostbar energi.

»Et højt GC-niveau længe efter en stress-situation er bare spild af energi, fordi stresshormonerne mobiliserer en masse energi, der ikke er brug for,« siger Wittig.

»Så derfor har det her sociale bånd mellem to individer højst sandsynligt en positiv effekt på individernes helbred.«

LÆS OGSÅ: Hunkøn mest modtagelige over for stress

Sociale bånd optimerer energibalancen

Samtidig viser den dæmpende effekt i de andre situationer også, at den sociale støtte ikke bare handler om ekstrem stress, men er en generel mekanisme, der så at sige optimerer energibalancen hele dagen.

Dermed har forskerne fundet en biologisk relevant gevinst ved venskab, som så at sige er et fysiologisk håndtag, selektionen har kunnet skrue på gennem udviklingshistorien.

LÆS OGSÅ: Sådan vurderer din hjerne, hvem du skal være venner med

Resultatet kan være hidtil overset faktor ved ensomhed

Resultatets perspektiver kan som nævnt også overføres til os mennesker.

»Det er faktisk meget interessant,« siger Malene Friis Andersen.

Hun peger på, at resultatet måske ikke ’bare’ er en af de kendte sundhedsrisici ved arbejdsrelateret stress, men kan være en hidtil overset faktor ved ensomhed og social isolation.

Man ved, at ensomhed og manglende social støtte er negativt for vores helbred og øger risikoen for at dø tidligere. Man har hidtil peget på, at de gavnlige effekter ved social støtte hænger sammen med ret enkle konkrete ting, som at en ægtefælle lige giver én det nødvendig skub, så man går til lægen og bliver tjekket.

»Det lille rygstød spiller helt sikkert også en rolle, men det kunne være rigtig interessant at undersøge, om de, der siger, de er ensomme og isolerede, også er mere stressede, og om man kan måle et højere niveau af stress‚« siger Malene Friis Andersen.

LÆS OGSÅ: Vi kan kun have 150 venner - også på Facebook

Åbner for nye måder at teste socialitet

For Roman Wittig åbner fundet for nye måder at teste forskellige hypoteser om socialitet i fremtiden.

»Vi tror, at de her sociale bånd kan være en slags mikromanagement af stressresponsen, som stabiliserer den over tid og gavner det fysiske og mentale helbred på lang sigt,« siger han.

LÆS OGSÅ: Gode venner skændes ikke