Kvindelig værnepligt kan være på vej: Hvordan er det egentlig at være kvinde i Forsvaret? 

Kvinders værneret skal blive til værnepligt.

Sådan lyder et forslag fra regeringen i en genåbning af forsvarsforliget, der blev præsenteret 13. marts 2024. Altså det forsvarsforlig, der blev indgået ved en bred politisk aftale for under et år siden, i juni 2023.

I dag er omtrent 17-20 procent af de værnepligtige kvinder. På tværs af hele Forsvaret er 9 procent af medarbejderne kvinder.

Bliver den ligestillede værnepligt en realitet, vil det unægteligt føre til, at flere kvinder trækker i uniformen. Så hvad har de i vente? Og hvordan er det at være kvinde i den - historisk set - mandlige militærverden?

Soldat på trods af sit køn

En række danske forskere har de seneste år belyst det spørgsmål på forskellig vis og i forskellige lag af Forsvaret, der jo består af alt fra værnepligtige, infanterister, jagerpiloter og jægersoldater, til frømænd, ingeniørtropper, sprogofficerer og meget mere.

Samlet set tegner forskningen et billede af en kultur og organisation, hvor det kan være rigtig svært at være kvinde.

Forsvaret tilbyder kvinder et »unikt broderskab og sammenhold, der kan være svært at opleve noget andet sted i samfundet,« nævner sprogofficer og sociolog Thit Gaarskjær Jørgensen, der var fultidsansat i Forsvaret i tre år og to gange var udsendt til Afghanistan.

Men der er i den grad stadig plads til forbedringer, tilføjer Thit Gaarskjær Jørgensen, der lige nu skriver ph.d. ved Aalborg Universitet om maskulinitet i hæren:

»En kvinde i hæren er der på trods af sit køn. Man er i mindretal, og det er man bevidst om hele tiden - det er indlejret i alt, hvad man gør,« siger Thit Gaarskjær Jørgensen til Videnskab.dk.

Selvom synet på køn og kvinder rykker sig med nye generationer, har kvinder stadig et »snævert handlerum for at blive anset som en god soldat«, tilføjer Cecilie Schacht Madsen og Mie Madsen, som har undersøgt kønssynet i Forsvaret i en forskningsartikel, der udkom i 2023.

»Kvindelige kadetter kan opleve at skulle bevise sig mere end sine mandlige kollegaer, fordi det første, der bemærkes, er deres køn, frem for deres kompetencer,« siger Cecilie Schacht Madsen, der i dag er videnskabelig assistent på Københavns Universitet, og Mie Madsen, der i dag er videnskabelig assistent på Steno Diabetes Center Copenhagen.

En ph.d. fra 2021 har belyst, hvordan kvinder i flyvevåbnet - den del af Forsvaret, hvor andelen af kvinder er højest - har kæmpet med at passe ind ved at tillægge sig en meget grov tone og kæmpet med at stoppe uønskede kommentarer om deres udseende. Det har kvinden bag forskningen, Kathrine Bjerg Bennike, fortalt om til Zetland.

»Væsentlige problemer«

I 2023 udkom en undersøgelse blandt Forsvarets medarbejdere, der viste, at 32 procent af kvinderne inden for det seneste år havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.

»Der er væsentlige problemer med inklusion i nogle enheder af Forsvaret, mens andre enheder er gode til at arbejde med diversitet,« siger antropolog og ph.d.-studerende på Forsvarsakademiet Rikke Haugegaard til Videnskab.dk.

Hun forsker i kulturel dynamik i militære operationer. I et forskningsprojekt har hun undersøgt integration af kvindelige specialister hos Jægerkorpset og Frømandskorpset. Derudover har hun arbejdet som kulturrådgiver i Forsvaret siden 2012:

»Jeg har været i Forsvaret i mere end 10 år, og jeg har som mange andre oplevet krænkelser eller været i situationer, hvor jeg har tænkt, at det ikke var i orden. Heldigvis er det en minoritet af mænd, der ikke kan opføre sig ordentligt. Det er vigtigt at understrege.«

Diversitet gør os bedre til at slå ihjel

Forsvaret vil ellers - ligesom regeringen - »meget gerne have flere« kvinder ind i geledderne, kan man læse på deres hjemmeside. De seneste år har Forsvaret endda søsat en række initiativer for at øge diversiteten.

»Vi bliver bedre til at løse vores kerneopgaver, når vi har et godt mix af mænd og kvinder. Lidt skarpt sagt, så gør diversitet os simpelthen bedre til at slå ihjel,« som generalløjtnant Kenneth Pedersen har formuleret det til Folkemøde på Bornholm.

Rikke Haugegaard fra Forsvarsakademiet nævner, at man internt i Forsvaret har lavet forsøg, der viser, at enheder med en lige kønsfordeling opnår bedre resultater end enheder, hvor majoriteten er mænd:

»Det gjaldt både i opgaveløsning generelt, i fysiske test og det psykiske arbejdsmiljø,« siger Rikke Haugegaard, der oplister flere gode argumenter for diversitet i Forsvaret:

»Vi har også brug for det operativt i krigszoner. For eksempel er det en fordel i Mellemøsten at have soldater med mellemøstlig baggrund, der kan skabe relationer og bedre dialog med lokale aktører.«

»Men det er også vigtigt, fordi fremtidens soldater kommer i mange udgaver. Vi har i høj grad brug for nogle, der kan bruge hovedet og knække koder foran en computer. De behøver ikke være i fysisk topform, selvom det hjælper dem til at tænke bedre,« siger Rikke Haugegaard.

Et andet argument går på frygten for, at Forsvaret bliver et politisk ekkokammer, nævner Thit Gaarskjær Jørgensen, og peger på, at specifikke enheder i det tyske militær har været »befolket af fascister.«

»Forsvaret er en del af den danske stats voldsmonopol. Derfor er det væsentligt, at det er en organisation, der afspejler resten af samfundet. Min pointe er, at man ikke skal tillade, at en kultur løber af med sig selv,« siger hun.

Forsvarschef Bjørn Bisserup advarede i 2020 om, at »højreekstremistiske medarbejdere« kunne udgøre en trussel for Forsvaret.

Men nu er vi måske ved at komme på afveje.

Så lad os lige vende tilbage til forskningen og se nærmere på, hvad det egentlig er for nogle udfordringer og oplevelser, som kvinderne i Forsvaret har.

Mellem loyalitet og ligestilling

De fleste mennesker er nok enige om, at loyalitet og ligestilling er to positive værdier, der ikke udelukker hinanden. I Forsvaret er det imidlertid lidt anderledes, fortæller Thit Gaarskjær Jørgensen:

»Noget af det, vi har set i alle de her historier om krænkelser i Forsvaret, er, at kvinder fanges mellem de to idealer: Ligestilling, som vi bryster os af i Danmark, og loyalitet, som betyder utrolig meget i en organisation som Forsvaret,« forklarer forskeren.

»Loyaliteten over for ens soldaterkammerater er afgørende, når man er udsendt og kæmper for hinanden i krig. Det er vigtigt, at alle løber, når der bliver sagt ‘løb’, og skyder, når der bliver sagt ‘skyd’.«

Men loyaliteten til sine kammerater og organisationen kan i nogle tilfælde være så stærk, at den »overruler« - både kvinder og mænds - holdninger til, hvordan man behandler hinanden ordentligt.

I sidste ende, bliver »det ekstremt stærke ideal om loyalitet,« ifølge Thit Gaarskjær Jørgensen, et benspænd for ligestillingen.

»Det bliver noget mudder, fordi mange oplever, at de er nødt til at vælge mellem det ene og det andet. Der er en fortælling om, at hvis man siger fra, så giver man køb på loyalitet og så ‘dør baby’. Men sådan behøver det ikke at være,« siger hun.

Akvariefisk-syndromet

I et efterhånden 15 år gammelt notat om »om kvindernes egne erfaringer og oplevelser i militæret« skriver Forsvarsministeriet, at mange kvinder oplever, hvad ministeret kalder for »Akvariefisk-syndromet«:

En anstrengelse ved konstant at være udsat for andres blikke. At skille sig ud på godt og ondt. En lignende pointe finder Rikke Haugegaard i sin forskning:

»Når jeg interviewede mandlige sprogofficerer, var køn slet ikke et tema. Når jeg talte med de kvindelige specialister, var det helt modsat. Køn var ekstrem vigtigt for dem, fordi de blev mindet om deres køn hver eneste dag under udsendelse til krigszoner,« siger hun.

Deres køn var dét, der adskilte dem fra de mandlige kollegaer. Det havde ingen betydning for deres professionelle indsats, men for kvinderne selv er det noget, der skulle overkommes, nævner Rikke Haugegaard.

»Kvinderne skulle hele tiden nedtone deres kvindelighed i sociale sammenhænge. Det kunne være, at de skulle klæde om på toilettet, fordi der ikke var omklædning til dem. I Irak, hvor det var 50 grader varmt, og der blev lavet en improviseret swimmingpool, hoppede alle i på nær kvinden, der ikke vil være i badetøj foran alle sine kammerater.«

Thit Gaarskjær Jørgensen forklarer, at hun i sin forskning finder tegn på, at kvinden i en enhed bliver brugt som den nedre grænse for en præstation:

»Hvis vi har en sindssygt veltrænet crossfit-atlet af en kvinde og en håndfuld mandlige soldater, der halter lidt, kan kvinden stadig blive brugt som pisk for mændene. Man kan sige ting som, at ‘det kan da ikke passe, at du står der og piver, hvis ‘Nielsen’ hun kan klare det.’ Som mand skal du nødig være ringere end kvinderne.«

»Det skaber en selvforståelse hos kvinderne om, at de er der på trods af deres køn. Mændene får samme blik på kvinden. Hverken mændene eller kvinderne er tjent med det,« siger Thit Gaarskjær Jørgensen.

Kun ét køn i Forsvaret?

Så hvad er løsningen?

I Forsvaret har man blandt andet gjort brug af en kønsneutral strategi under parolen: »Der findes kun ét køn i Forsvaret, og det er soldat.«

Men ifølge Cecilie Schacht Madsen og Mie Madsen, der netop har undersøgt effekten af at udviske køn på Forsvarets officersuddannelser, er det ikke en farbar løsning.

Som en del af et studieprojekt har de interviewet syv kadetter i Hæren og Søværnet om oplevelsen af den kønsneutrale tilgang. Projektet blev i 2023 udgivet som videnskabelig artikel i Tidsskrift for Arbejdsliv.

»Ønsket om mangfoldighed clasher med ønsket om kønsneutralitet, fordi det usynliggør de udfordringer, som kvinder kan have i Forsvaret,« fortæller forskerne.

Flere af deres informanter fortæller om lavpraktiske problemer med at tage hensyn til menstruation, når de er i felten. En af deres kvindelige informanter fortæller blandt andet, hvordan hun fik menstruation under en felttur og fandt det »bøvlet« at få skaffet sanitetsmidler:

»Jeg synes, at det er lidt svært at sige til en mand, jeg ikke kender, at ‘Jeg bløder som et vandfald, jeg har virkelig brug for nogle ting’,« siger kadetten i den videnskabelige artikel.

Cecilie Schacht Madsen og og Mie Madsens pointe er, at det ikke kan stå alene at udviske køn i Forsvaret, hvis man gerne vil inkluderende kvinderne.

»Det er jo fint, at man henvender sig kønsneutralt, når man rekrutterer. Men det kan ikke stå alene som strategi. Man bør udvikle en strategi, der omfavner mangfoldighed i bredere forstand,« lyder det fra forfatterne.

Forsvaret: Vi ønsker at styrke mangfoldigheden.

Videnskab.dk har spurgt Forsvaret:

• Om de kan genkende udfordringerne med inklusion af kvinder?
• Om ligestilling, mangfoldighed og inklusion en prioritet for Forsvaret? Og i så fald: hvordan forbedrer vi/arbejder vi med den?

Forsvarschef Flemming Lentfer har givet følgende skriftlige svar til Videnskab.dk:

»Forsvaret støtter ethvert initiativ, der kan udvide rekrutteringsgrundlaget og styrke mangfoldigheden. Her er en højere grad af ligestilling i forhold til værnepligt/værneret absolut ønskværdig. Hvorvidt der skal indføres fuld og lige værnepligt for kvinder, er imidlertid et politisk spørgsmål.«

I en kommende artikel spørger Videnskab.dk, om en kvindelig værnepligt kan udbedre ligestillingen i Forsvaret.